Formålet med denne sag er at børne- og familieudvalget orienteres om arbejdet og resultaterne af det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet i 2025 og at politikerne har viden om kvalitetsniveauet blandt de kommunale, selvejende og private dagtilbud i Randers Kommune, herunder også børnebyerne der hører under skoleområdet.

Ifølge Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan dagtilbuddets opgaver bliver løst efter gældende lovgivning samt lokale politiske beslutninger. Børne- og familieudvalget godkendte den 2. september 2024 (pkt. 68) det aktuelle tilsynskoncept for det pædagogiske tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune. Det pædagogiske tilsyn har til hensigt at sikre, at dagtilbuddene arbejder efter Dagtilbudslovens formålsparagraf om at understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i et tæt samarbejde med forældrene.

Processen af det pædagogiske tilsyn i Randers Kommunes dagtilbud 2025

Børnefagligt Udviklingscenter har i perioden januar 2025 til november 2025 gennemført pædagogiske tilsyn i alle kommunale, selvejende og private dagtilbud samt børnebyerne under skoleområdet. Der er således gennemført 63 tilsyn fordelt på 41 kommunale dagtilbud, 12 selvejende dagtilbud, to børnehaver i forbindelse med børnebyer, samt otte private dagtilbud.

Tilsynet har bestået af

• Børneinterview (3-5-årige)
• Videoanalyse af børneperspektivet (0-2-årige)
• Forældredialog (forud for tilsynsmøde)
• Uanmeldt tilsynsbesøg (observation)
• Tilsynsmøde (tilbagemelding og dialog)

Den samlede tilsynsrapport er vedlagt sagen som bilag. Tilsynsrapporterne for de enkelte dagtilbud kan findes via dette link: https://www.randers.dk/borger/boern-unge-og-familie/dagtilbud-og-pasning/tilsyn/  Tilsynsrapporterne vil ligeledes fremgå af de enkelte institutioners hjemmesider efter den politiske behandling.

Overordnede resultater af tilsynet

Observationerne og de endelige tilsynsrapporter er lavet med udgangspunkt i 7 pejlemærker for kvalitet i dagtilbud. Pejlemærkerne har direkte reference til dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan samt Randers Kommunes børne- og ungepolitik.

Institutionernes opfyldelse af pejlemærket vurderes med udgangspunkt i en række indikatorer under hvert pejlemærke, som fremgår af den samlede tilsynsrapport. Pejlemærkerne vurderes på skalaen fra fuldstændig til utilstrækkelig opfyldelse. 

Herunder præsenteres de overordnede resultater fra tilsynets pejlemærker. 

Tabel 1: De overordnede resultater af pejlemærke 1-5 fordelt på procent og antal institutioner:

^{Note: Da der afrundes til nærmeste hele procenttal, bliver summen af tallene ikke 100% i alle tilfælde.} 

For pejlemærke 6 og 7 er der ikke lavet en kvantificerbar vurdering af i hvor høj grad institutionerne lever op til pejlemærkerne, på samme måde som for de fem observerbare pejlemærker. Det er i stedet vurderet kvalitativt, ud fra drøftelser i forældreråd eller bestyrelser og ud fra dialogen til tilsynsmødet.

Pejlemærke 6: Forældresamarbejde

Der ses generelt en meget høj tilfredshed med samarbejdet mellem institution og forældre.

Pejlemærke 7: Sammenhænge

Forældrene oplever i høj grad, at institutionen understøtter sammenhænge og der er generel tilfredshed med arbejdet med overgangen mellem vuggestue og børnehave.

Lokale resultater af tilsynet

Som det fremgår af tabel 1, præsterer institutionerne forskelligt inden for pejlemærkerne i tilsynet. 

Der foregår forskellige typer opfølgning i de enkelte institutioner, alt efter resultaterne af tilsynet. Institutionerne arbejder selvstændigt videre med anbefalingerne, hvis de samlet set vurderes, som havende fuldstændig, omfattende og delvis opfyldelse af pejlemærkerne. Hvis institutionerne placerer sig i delvis opfyldelse under et pejlemærke, anbefales de i nogle tilfælde at søge sparring hos Børnefagligt Udviklingscenter. 

Institutioner der har pejlemærker, som er i begrænset opfyldelse, skal i samarbejde med Børnefagligt Udviklingscenter udarbejde en handleplan, som skal godkendes af den tilsynsførende. Inden for en 4 måneders periode laver tilsynsførende en opfølgende observation. Har en institution en eller flere pejlemærker i utilstrækkelig opfyldelse, udarbejdes en handleplan og den tilsynsførende laver opfølgende tilsyn, indtil der er sket en tilfredsstillende udvikling af kvaliteten.

Den nationale kvalitetsundersøgelse på 3-5 års området

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Det nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE) har for Børne- og Undervisningsministeriet gennemført en national undersøgelse af kvalitet i de pædagogiske læringsmiljøer og rammer i et repræsentativt udsnit af kommunale daginstitutioner for 3-5 års området. Rapporten blev offentliggjort i maj 2025, og den peger på at der skal udvikles på kvaliteten på forskellige områder.

På møde i børne- og familieudvalget blev det besluttet at drøfte resultaterne samt afledte handlinger, i sammenhæng med at resultaterne fra det lokale tilsyn var klar (møde den 5. august 2025, pkt. 73).

Der er visse forskelle mellem den nationale kvalitetsundersøgelse og det lokale tilsyn, herunder forskellige vurderingsredskaber samt at det kun er børnehaverne der indgår i kvalitetsundersøgelsen (der blev udført en national kvalitetsundersøgelse på 0-2 års området i 2023). Det vurderes dog relevant at sammenligne resultaterne ud fra tre overordnede fokusområder – ’relationer’, ’leg og aktivitet’ samt ’fysiske rammer’ – som kan sammenlignes på tværs af de to undersøgelser. Der er vedlagt et notat som bilag, der sammenligner resultaterne, og hovedkonklusionerne præsenteres nedenfor.

Sammenligning af resultater fra det lokale tilsyn og den nationale kvalitetsundersøgelse

Indenfor fokusområdet ”Relationer” viser den nationale kvalitetsundersøgelse bl.a. at børnefællesskaberne mangler opmærksomhed og støtte. Dette skyldes bl.a., at det pædagogiske personale ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på at understøtte, at børnene kan knytte sig til hinanden og at mulighederne for at fællesskaber gribes tilstrækkeligt. Ser vi på data fra tilsynet i Randers kommune ses der en sammenlignelig tendens. Her ses en relativt lav opfyldelse på flere indikatorer, der referer til understøttelse af samhørighed med børnegruppen, guidning i barn-barn relationer og hjælp og støtte til børn der ikke ved egen hjælp kan få deltagelsesmuligheder. Både i den nationale kvalitetsundersøgelse og i det det lokale tilsyn vurderes relationen mellem personale og barn af god kvalitet. 

Inden for fokusområdet ”Leg og aktivitet” ses der i den nationale kvalitetsundersøgelse at kvaliteten vurderes højere, når det kommer til de aktiviteter, personalet sætter i gang, og lavere, når det kommer til arbejdet med leg. Der tilbydes på over halvdelen af stuerne aldersrelevante aktiviteter. Når det kommer til leg, mangler børnene mere støtte til at udvikle gode lege med andre børn. Data fra det lokale tilsyn viser, at personalet i høj grad inspirerer til anvendelse af forskellige legematerialer, ligesom aktiviteter i relativ høj grad vurderes at være indenfor børnenes nærmeste udviklingszone, hvilket kan sammenlignes med ’aktiviteter’ i kvalitetsundersøgelsen. I forhold til 'leg' indikerer data fra tilsynet, at personalet har godt fokus på legen i hverdagen, og der har også i flere år været fokus i Randers Kommune på at udvikle de voksnes rolle i legen. Dog indikerer tilsynet også, at der fortsat skal udvikles på at støtte børnene og sikre deltagelsesmuligheder for alle i legen samt den voksnes deltagelse.

Inden for fokusområdet ”Fysiske rammer” scores de udendørs områder højere end de indendørs i den nationale kvalitetsundersøgelse. Det ses at stuerne samt legetøj og materialer ofte er velholdte og materialerne er placeret i børnehøjde, men at stuerne mangler tematiserede legeområder, som er gjort klar til lege. Ydermere er der behov for at indretningen skaber en ramme for mere ro og fordybelse. I det lokale tilsyn er 'Fysiske rammer' det pejlemærke der vurderes i højest opfyldelse og der ses generelt gode fysiske rammer med tilgængelige materialer. Hvor der i kvalitetsundersøgelsen påpeges manglende tematiserede legeområder, viser det lokale tilsyn at dette ofte er tilgængeligt i institutionerne i Randers Kommune.

Et andet generelt fund i den nationale kvalitetsundersøgelse, er at der er forskel på kvaliteten mellem stuer i samme institution. Børn på to forskellige stuer i den samme daginstitution kan møde væsentlig forskellig kvalitet i det pædagogiske læringsmiljø, selvom stuerne deler en række rammeforhold. I ca. en fjerdedel af daginstitutionerne er stuerne i samme daginstitution vurderet i forskellige kvalitets kategorier. I forbindelse med det lokale tilsyn ses der ligeledes en forskel i kvaliteten på stuerne, ligesom der kan være forskel på kvaliteten i vuggestue og børnehave. 

Generelt er vurderingen, at overordnet set er sammenlignelige tendenser på tværs af resultaterne fra den nationale kvalitetsundersøgelse og tilsynsresultaterne i Randers kommune.

Samlet vurdering af tilsynets resultater

Den samlede score for pejlemærke 1-5, fremgår nedenfor i tabel 2. Fysiske rammer scorer højest (4.19 ud af 5) og Kommunikation og sprog scorer lavest (3.51 ud af 5). Det samlede gennemsnit for de fem pejlemærker er 3.78. 

Tabel 2: Samlet score for pejlemærke 1-5:

På baggrund af resultaterne og det samlede tilsynsmateriale er det forvaltningens vurdering, at kvaliteten generelt og på tværs af det samlede institutionsområde er tilfredsstillende, samtidig med at det giver indblik i nogle generelle områder, hvor der er behov for at udvikle kvaliteten yderligere.

Derudover hæfter forvaltningen sig ved at tendenserne fra den nationale kvalitetsundersøgelse og resultaterne fra eget tilsyn i vid udstrækning er sammenlignelige, hvilket bl.a. underbygger validiteten af tilsynets resultater. På visse punkter viser tilsynet, at institutionerne i Randers Kommune præsterer bedre end gennemsnittet i kvalitetsundersøgelsen, bl.a. ved gode fysiske rammer indendørs med tematiserede legeområder.

Det videre udviklingsarbejde med afsæt i tilsynsresultaterne samt kvalitetsundersøgelsen

Der er på dagtilbudsområdet allerede en række planlagte og igangsatte indsatser indenfor arbejdet med fælles kvalitetsforståelse, stærke børnefællesskaber, børns sproglige udvikling samt pædagogfaglig ledelse. Det er forvaltningens vurdering, at en del af de fokusområder, som analysen af tilsynsresultaterne peger på, vil blive adresseret igennem de allerede igangværende indsatser. Ligeledes er der fokus på, at dagtilbuddene anvender deres ressourcer målrettet på at implementere nuværende indsatser i dybden, således at medarbejdere og ledere får nye kompetencer og færdigheder, der kan anvendes i praksis til gavn for børn og forældre i dagtilbuddene. 

Med afsæt i analysen af tilsynsresultaterne og med reference til resultaterne af den nationale kvalitetsundersøgelse ønsker forvaltningen at sætte fokus på følgende to områder:

Forskelle i kvaliteten mellem dagtilbuddene og mellem stuerne i de enkelte dagtilbud
Forvaltningen vurderer, at det kræver både centrale og decentrale indsatser at skabe en mere ensartet kvalitet og tilgang, herunder et fokus på understøttelse og kompetenceudvikling af både medarbejdere og ledelse. Arbejdet med ”Fælles kvalitetsforståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber” er med til at understøtte fokusområdet, og det forventes at dette kompetenceudviklingsforløb vil være med til at udvikle en mere ensartet kvalitet på tværs. Ovenstående skal ses i sammenhæng med den allerede planlagte opfølgning, der sker igennem tilsynet for de institutioner, der vurderes i utilstrækkelig og begrænset opfyldelse.

Legen i centrum og den voksnes rolle heri - ”Leg, krop og bevægelse” 
Der har på dagtilbudsområdet, i nogle år, været fokus på leg med forskellige indsatser og fra forskellige perspektiver; både fra central og decentral side. Der har været arbejdet med kompetenceudvikling indenfor eksempelvis brug af forskellige legetyper, planlægning af kvalitetsstærke legemiljøer, og den voksnes rolle i legen. Legen skal ifølge den styrkede pædagogiske læreplan være grundlæggende, og det er i høj grad igennem leg, at børn udvikles og lærer. Tilsynets resultater viser, at der fortsat er et udviklingspotentiale, når vi ser på den voksnes deltagelse i legen. Herunder også hvordan børnene guides i samspil med hinanden samt ved at støtte børn, der ikke ved egen hjælp indgår i leg og aktiviteter. Forvaltningen vurderer derfor at det er relevant, at sætte fokus på leg og den voksnes rolle heri under overskriften ”Leg, krop og bevægelse”. Hvor der med legen og den voksnes rolle som afsæt, ydermere vil være fokus på børns sansemæssige og motoriske udvikling. 

I forhold til de to ovenstående fokusområder ønsker forvaltningen at igangsætte en proces med inddragelse af ledelse og SektorMED Dagtilbud, for i samarbejde at planlægge og igangsætte meningsfulde indsatser og aktiviteter indenfor fokusområdet.