Randers Kommune har i perioden fra den 1. juni 2022 til den 31. december 2024 deltaget i projektet ”Kollektive Ungebudgetter”. I projektet fik unge i aldersgruppen 18-29 år, der var på kanten af uddannelses- og arbejdsmarkedet, mulighed for at disponere over 15.000 kr. til indsatser, som de unge selv fandt nødvendige og meningsfulde for at komme tættere på uddannelse eller arbejde. I Randers Kommune har omkring 40 unge frivilligt deltaget i projektet.

Projektet havde desuden fokus på at skabe et fællesskab mellem de unge, hvor de fik mulighed for sammen at udforske planer for fremtiden og lave prioriteringer. Projektets hensigt var at skabe et miljø, hvor de unge kunne blive bevidstgjort om egne ressourcer, evner og kompetencer i et trygt fællesskab med andre unge og med anerkendende støtte fra systemet og netværk i øvrigt rundt om ungefællesskabet.

Projektet var et samarbejdsprojekt mellem Randers Kommune, Herning Kommune, Aarhus Universitet, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Grundfos Fonden. Beskæftigelsesudvalget er løbende blevet orienteret om projektet, senest på beskæftigelsesudvalgsmødet den 9. september 2025 (sag 85) om ”Eksternt finansierede projekter”. Randers Kommune har i efteråret 2025 modtaget den afsluttende eksterne evaluering af projektet. Evalueringsrapporten er vedlagt sagen som bilag.

Opnåede resultater

De unge fra Randers Kommune, der har været tilknyttet projektet, havde i gennemsnit været på kontanthjælpslignende ydelser i 2,4 år ud af 3 år op til projektets start. Evalueringsrapporten viser både opnåede beskæftigelsesresultater og resultater i forhold til trivsel og sundhed samt relationer og netværk. Nedenstående resultater angiver det samlede resultat for både Herning og Randers Kommune. 

Beskæftigelsesresultater

• 24 pct. af de unge var i selvforsørgelse eller uddannelse umiddelbart efter endt forløb. 12 måneder efter endt forløb var 28 pct. i selvforsørgelse eller uddannelse.
• Af de unge, der ikke kom i selvforsørgelse eller uddannelse, viser resultaterne, at andelen af unge på passiv forsørgelse gik fra 34 pct. ved forløbets start til 6 pct. 3 måneder efter endt forløb.
• Andelen af unge i aktive tilbud gik fra 0 pct. ved forløbets start til 24 pct. efter endt forløb
• 73 pct. af unge har oplevet, at projektet har styrket deres arbejdsmarkedsparathed.

Trivsel og sundhed 

• 83 pct. af de unge oplevede at få en større livstilfredshed som følge af projektet
• Mange unge gav udtryk for, at de var blevet gladere, mere optimistiske og bedre til at håndtere psykiske udfordringer.
• Mange unge oplevede også mere selvtillid, større overskud og bedre struktur.

Relationer og netværk

• 63 pct. af de unge oplevede, at de havde fået flere sociale relationer.
• 38,5 pct. at de unge havde fået flere professionelle kontakter, som de kunne bruge i forbindelse med jobsøgning.
• Mange unge oplyste, at de havde fået styrket deres sociale færdigheder og fået større socialt gåpåmod.

I forhold til de opnåede beskæftigelsesresultater kan det oplyses, at Randers Kommune kun har udbredt projektet til aktivitetsparate unge, hvorimod Herning både har haft indsatsen over for uddannelsesparate og aktivitetsparate unge. De opnåede beskæftigelsesresultater i Randers Kommune er derfor på 20-22 pct. (mod de 24 pct. på tværs af de to kommuner og 28 pct. efter 12 måneder). De opnåede beskæftigelsesresultater i Randers Kommune er sammenlignelig med basiseffekten af indsatser rettet mod aktivitetsparate unge, der ligger på 21,4 pct. over et år. 

Erfaringer der indarbejdes i ungeindsatsen

I projektet fik de unge stillet et beløb til rådighed fra Grundfos Fonden med henblik på selv at pege på tiltag, der kunne være den korteste vej til selvforsørgelse. Dette element er ikke muligt at indarbejde i den almindelige beskæftigelsesindsats på grund af de lovgivningsmæssige rammer. Overordnet set er ungeindsatsen i Randers Kommune i dag bl.a. inspireret af dette projekt og muliggjort af lovændringer, der i høj grad er båret af, at de unge selv kan vælge de indsatser, som de finder nødvendige og meningsfulde. Denne omstilling blev påbegyndt medio 2024. Bl.a. inspireret af dette projekt blev der i tilbudsviften 2025 afsat en mindre ramme til, at forvaltningen kunne afsøge partnerskaber specifikt på ungeområdet, så de unge i højere grad kunne få mere træning i "virkeligheden" og få flere professionelle kontakter, der kan anvendes i jobsøgning. Inspireret af dette projekt og som led i IPS-indsatsen opstartes der i 2026 et ungenetværk, hvor unge efter et IPS-forløb indgår i netværk med andre unge med henblik på at blive bevidst om egne ressourcer og styrker.