COVID-19 og Ukraine

Beskæftigelsesudvalget tiltrådte 1. januar 2022, mens landet stadig var præget af Covid-19 pandemien. Pandemien var på sit sidste, og i de første måneder af 2022 blev forholdene normaliseret. Takket være forskellige støtteordninger fik pandeminens forløb ikke væsentlige konsekvenser for arbejdsmarkedet i Danmark.

Under pandemien forlængede Folketinget midlertidigt forlængelsesperioderne for sygedagpengesager frem til sommeren 2021, men det betød, at der efterfølgende opstod en pukkel af sager med jobafklaringsforløb. Ligeledes suspenderede Folketinget fire ugers fristen for forelæggelse af jobafklaringssager for rehabiliteringsteamet frem til den 28. februar 2022. Dette bidrog også til en ophobning af sager på grund af kapacitetsudfordringer for regionens sundhedskoordinator. Udvalget besluttede løbende at følge udviklingen, som først blev normaliseret i løbet af 2023.

Mange unge fik job i Covid-19 testcentrene, og fik her deres første erfaringer med at være på arbejdsmarkedet.

Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine, og flere ukrainere flygtede til bl.a. Danmark, hvilket betød en stor opgave for kommunerne med i første omgang af finde boliger til de fordrevne ukrainere og senere at finde beskæftigelse til dem.

Krigen betød en række sanktioner rettet mod Rusland, og det havde som konsekvens en mindre energikrise, som satte gang i inflationen, hvilket ligeledes medførte en stigende ledighed. Efterhånden som energimarkederne tilpassede sig, og forsyningssituationen blev forbedret, faldt inflationen igen. Ledigheden ligger i dag i Randers Kommune 0,5-0,6 procentpoint højere end ved periodens start.

I et historisk perspektiv har ledigheden i perioden 2022-2025 været lav, og arbejdsmarkedet har i en lang periode været meget stabilt med lav ledighed og en historisk høj beskæftigelse.

Figur 1 viser den sæsonkorrigerede ledighed i procent af arbejdsstyrken for hele landet og Randers Kommune i perioden januar 2022 til august 2025. Figuren viser samtidig kerneinflationen (ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer) som prisstigningen i forhold til samme måned året før i procent i Danmark i perioden januar 2022 til september 2025.

Figur 1:

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken/ Økonomi/Pris111 og Arbejdsmarked/Arbejdsløshed/AUS08.

Modtagelse af fordrevne fra Ukraine

Opgaven med at tage imod de fordrevne ukrainere blev placeret i arbejdsmarkedsafdelingen og løst i et tæt og meget velfungerende samarbejde mellem Borgerservice, jobcentret, Ydelseskontoret og sprogcentret. Endvidere blev der samarbejdet med Udvikling, Miljø og Teknik om boligplacering og Børn og Skole med hensyn til dagtilbud og undervisning af børnene. Frivillige fra frivilligværket ydede også en stor indsats for at hjælpe ukrainerne til rette. Den 26. april 2022 var der visiteret 149 ukrainere til Randers Kommune, heraf 89 voksne og 60 børn under 18 år.

I november 2025 opholder der sig 727 ukrainerne i Randers Kommune efter særloven. 79% af de ukrainere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, var i beskæftigelse i september 2025. På landsplan er det 85% af de ukrainere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, der er i beskæftigelse.

Tilbudsviften og effekter

Tilbudsviften er et centralt instrument i tilrettelæggelsen af den borgerrettede indsats, der sammenholder økonomien og indholdet af indsatsen. Beskæftigelsesudvalget fik oprindeligt tilbudsviften til orientering, men siden tilbudsviften for 2022 har beskæftigelsesudvalget haft kompetencen til at sammensætte tilbudsviften, jf. kompetenceplanen der blev besluttet på byrådets møde den 24. august 2022 (sag 64). Beskæftigelsesudvalget besluttede på mødet den 6. februar 2024 (sag 13), at økonomien bag indsatserne til de enkelte målgrupper fremover godkendes på målgruppeniveau kombineret med, at der arbejdes problemorienteret på tværs af målgrupperne.

I 2023 fik beskæftigelsesudvalget lagt et tilbud til borgere med autismespektrumforstyrrelser ind til tilbudsviften.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af tilbudsviften for 2024 godkendte beskæftigelsesudvalget, at tilbudsviften ville gælde for en to-årig periode, men med plads til en årlig justering. Samtidig kom der yderligere fokus på transparens om formålet med de enkelte tilbud og effekten.

Med tilbudsviften for 2025 blev tilbudsviften bygget op om de 3 langsigtede perspektiver:

• Rekruttering og arbejdskraftbehov
• Borgere uden fodfæste på arbejdsmarkedet
• Et mere digitaliseret arbejdsmarked

Med udgangspunkt i disse perspektiver er indsatsens fokusområder:

• Opkvalificering
• Jobsøgningsstrategier
• Kompetenceudvikling
• Rekruttering

I Tilbudsviften for 2026 er der 4 hovedspor:

1. Tidlig/intensiv indsats
   • Modtagelse/tilflytterindsats
   • Jobsøgningsforløb (tæt på/længere væk)
2. Jobrettet spor (Kombination indsats/myndighed)
   • Individuel tilrettelagt indsats - jobrettet fokus og virksomhedsrettet fokus.
3. Særligt tilrettelagt forløb
   • Unge (IPS, Ungeløft)
   • Projektorganisationen
   • Segmentering og særligt tilrettelagt indsatser
4. Koordinerede indsatser/Kombinationstilbud
   • Socialindsatser efter serviceloven - kombineret med jobrettet indsats
   • Sundhedstilbud efter sundhedsloven - kombineret med jobrettet indsats

I tilbudsviften for 2026 er der en tydelig stjernemarkering af evidensen bag tilbuddene, ligesom der er konkrete effekter opgjort på en stor del af kommunens beskæftigelsesrettede tilbud.

Nytteindsats

I forbindelse med tilbudsviften for 2024 fik udvalget indarbejdet et tilbud om nytteindsats. Nytteindsats blev i en årrække anvendt i meget begrænset omfang og alene som rådighedsafprøvende tilbud for forsikrede ledige. Beskæftigelsesudvalget ønskede at bruge redskabet mere aktivt, som led i en indsats for at få flere ud af ledighed. I tilbudsviften for 2024 var der oprettet 20 nytteindsatspladser, og i 2025 40 pladser.

Arbejdet med at forbedre samarbejdet mellem borgere og jobcentret

På baggrund af et stigende antal henvendelser fra borgere, der havde en sag på jobcentret, besluttede byrådet på mødet den 20. juni 2022 at gennemføre en borgertilfredshedsundersøgelse blandt borgere med en sag på jobcentret eller med en afsluttet sag.

Undersøgelsen mundede ud i et kodeks for samarbejdet mellem borgere og jobcentret. Samtidig blev undersøgelsen startskuddet til flere tiltag, som skulle bidrage til at forbedre samarbejdet mellem borgere og jobcenteret. Der blev således arbejdet med 4 initiativer:

1. Jobcentrets fysiske og æstetiske rammer. Initiativet skulle forbedre skiltningen og modtagelses- og ventefaciliteter.
2. Afdækning af sagsbehandler skift. Formålet var at forbedre kommunikationen og sagsoverleveringen i de tilfælde, hvor borgerne oplever sagsbehandlerskifte.
3. Analyse af lange sager. Der blev iværksat en analyse af, hvilke forhold der har betydning for, at sagsforløbene bliver lange.
4. Kommunikation til borgerne - borgerne blev takket for at have deltaget i tilfredshedsundersøgelsen og blev samtidigt orienteret om de igangsatte initiativer.

Kodekset for det gode samarbejde i Randers Jobcenter blev udarbejdet af en bredt sammensat arbejdsgruppe, og bestod af 4 hovedpunkter. Jobcentret arbejder for:

• Tryghed og tillid i dit forløb
• Gensidig indsigt og værdig kommunikation i dit forløb
• Kontinuitet i dit forløb
• Fremdrift i din sag

Randers Kommune har efterfølgende koblet sig på KL's borgertilfredshedsundersøgelser, der gennemføres i godt 40 kommuner efter samme koncept. Randers Kommune ligger generelt i undersøgelserne på niveau med gennemsnittet for de øvrige kommuner.

Nedbringelse af varighed af ressourceforløb

I forbindelse med borgerhenvendelser i starten af 2022 kom der bl.a. fokus på varigheden af ressourceforløb. I forbindelse med den første borgertilfredshedsundersøgelse i 2022 blev den forventede varighed af ressourceforløbene anslået til at være omkring 60 måneder, dette adskilte sig væsentligt fra varigheden i andre kommuner. Der har derfor været fokus på at reducere varigheden af ressourceforløbene. I november 2025 er den forventede varighed ned på 25 måneder.

Arbejdsmarkedsområdets Strategiske Plan

I budget 2025-2028 blev det besluttet, at arbejdsmarkedsområdet fortsat skulle arbejde på at omstille driften og udarbejde en udviklingsplan for arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune. Planen skulle indeholde initiativer på kort, mellemlang og lang sigt.
Udgangspunktet for arbejdet med planen har været, at den skal bidrage til:

• At skabe en bedre økonomi, både for beskæftigelsesområdet og den samlede økonomi i kommunen.
• At forebygge og skabe den positive forandring i kommunens strukturelle og socioøkonomiske udfordringer på længere sigt.
• At den bidrager til opfyldelse af byrådets vision om en beskæftigelse markant over landsgennemsnittet.

Den endelige plan er bygget op om 5 spor, der svarer til Randers Kommunes beskæftigelsespolitiks 5 strategiske indsatsområder:

• Vi møder borgerne med sammenhængende indsatser.
• Vi vil arbejde for, at borgerne bliver selvforsørgende.
• Vi vil være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner.
• Vi vil hjælpe unge med at finde en vej i uddannelse eller beskæftigelse.
• Vi arbejder målrettet og effektivt.

Arbejdsmarkedsområdets strategiske plan blev godkendt af byrådet på mødet den 28. april 2025.

Investeringsmodeller

Beskæftigelsesudvalget har i hele perioden arbejdet med investeringsmodeller både med ekstern finansiering og gennem budgetterne.

I perioden februar 2023 til juli 2025 blev projektet "En ny start for flere" gennemført på baggrund af en risikovillig investering fra Den Sociale Kapitalfond. Projektet afprøvede en model for en helhedsorienteret, fremskudt og tværgående indsats. Projektet er blevet evalueret med et godt resultat.

Gennem budgetterne er der kørt 3 projekter:

• Hurtigere afklaring af borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb
  Projektet kører i perioden 2024-2027. Der forventes en nettogevinst på 1,057 mio. kr. årligt.
  Den foreløbige status på projektet viser overordnet positive resultater.
• Fokus på ordinære timer til udsatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
  Projektet kører i perioden 2024-2027. Investeringen forventes at være i balance.
  Den foreløbige status på projektet viser, at det - alt andet lige - har bidraget til at fastholde indsatsen fra "Flere skal med 1,2 og 3". Selvom der i 2025 har været udsving i andelen af borgere med ordinære løntimer, samt en stigning i den gennemsnitlige varighed af afsluttede sager, så peger projektet i retning af gode effekter.
• Særlig målrettet indsats for udsatte dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere
  Projektet kører i perioden 2024-2025, og det består af en række delprojekter. Det henvender sig til a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med længerevarende ledighed eller særlige udfordringer. Der forventes en årlig nettobesparelse på 355.000 kr.
  En foreløbig opfølgning på modellen viser overordnet positive resultater. De afsluttede delprojekter har genereret en samlet nettobesparelse på 6,7 mio. kr. Resultatet er bedre end forventet.