Baggrund

Med Ældreloven er helhedspleje indført. Helhedspleje indebærer, at hjælpen og plejen til den ældre bliver tilbudt som et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der tilpasses efter borgerens aktuelle behov. Som i dag har borgerne frit valg mellem privat eller kommunal leverandør af helhedspleje med ældreloven.

Samtidig er der indført krav om, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens pleje- og omsorgsforløb. Det vil sige, at det enten er den kommunale eller den private leverandør, der har det samlede ansvar.

Borgere med privat leverandør af praktisk bistand

314 borgere har i dag valgt at få praktisk bistand af en privat leverandør, der udelukkende leverer praktisk bistand. På nuværende tidspunkt er der i alt tre private leverandører, der udelukkende leverer praktisk bistand. 

Kommunen har tidligere haft to større leverandører af praktisk bistand. Den ene leverandør er nu opkøbt af et større selskab, der kan levere helhedspleje. Den anden er underleverandør til en privat leverandør af helhedspleje. Det er derfor et mindre antal borgere, der får hjælp af private leverandører, der udelukkende leverer praktisk bistand.

Flere af de borgere, der i dag har valgt en privat leverandør af praktisk bistand, er endnu ikke visiteret efter Ældreloven. Revisitationsfristen efter Ældreloven er den 1. juli 2027. Borgere, der i perioden frem mod 1. juli 2027 skal visiteres efter Ældreloven, vil skulle vælge imellem én leverandør af helhedspleje, som enten er en privat eller kommunal leverandør. 

Problematikker i forhold til borgerens frie valg af leverandør af helhedspleje 

Hvis udvalget beslutter at anvende private leverandører som underleverandører til kommunen, vil det medføre konsekvenser for borgerens frie valg. Dette skyldes, at borgeren ikke selv får mulighed for at vælge mellem underleverandører til kommunen, men udelukkende kan vælge mellem kommunal og privat leverandør af helhedspleje.

Mulighed for underleverandører af praktisk bistand til kommunen 

I dag anvender forvaltningen en godkendelsesmodel for samarbejdet med private leverandører. Hvis forvaltningen skulle samarbejde med private underleverandører, vil det blive nødvendigt at gennemføre et udbud. Dette skyldes, at der ikke kan anvendes en godkendelsesmodel under en anden godkendelsesmodel. 

Forvaltningen vurderer, at et udbud, hvor private leverandører af praktisk bistand skal byde ind på en opgave som underleverandør, vil kræve en gennemsigtig model for, hvordan vi som kommune tildeler opgaver til underleverandøren. Dette kunne eksempelvis være ved, at vi deler opgaverne op i distrikter, hvor de borgere, der vælger Odense som helhedsplejeleverandør i distrikt A og B altid vil få en underleverandør til løsning af opgaven. For borgere i distrikt C og D vil det være vores egne medarbejdere.  

Samtidig vil det ikke være muligt for de private leverandører af praktisk bistand at tilbyde tilkøbsydelser, hvis de bliver underleverandør til kommunen. Det er forvaltningens vurdering, at tilkøbsydelser for nogle leverandører, udgør en væsentlig del af forretningsgrundlaget.

Kravet om, at én leverandør har det samlede ansvar for forløbet, vil også medføre, at kommunen er ansvarlig for private leverandører af praktisk bistand, hvis en borger vælger den kommunale leverandør af helhedspleje. Dette kan potentielt skabe forvirring hos borgeren ift., hvem der udfører hjælpen, og hvem der er ansvarlig for hjælpen. 

På baggrund af en samlet vurdering af problematikker ift. borgerens frie valg og kompleksitet i samarbejdet, er det forvaltningens anbefaling, at udvalget godkender en beslutning om ikke at anvende private underleverandører i den kommunale helhedspleje.