Hvilke tilsyn har vi haft?

For at give udvalget det fulde billede, starter sagen med en kort gennemgang af de tilsyn, der hidtil har været gældende i Odense Kommune:

• Uanmeldt kommunalt tilsyn: Udført af ekstern tilsynsleverandør (BDO) mindst én gang årligt på plejehjem og udkørende hjemmeplejegrupper (inkl. §§ 94, 95 og 96, som dækker borgere med kontaktperson, borgerstyret personlig assistance (BPA) og hjælp til personer med betydelig og varigt nedsat funktionsevne), og hvert andet år på dagtilbud. Der har været ført tilsyn med både kommunale, private og selvejende plejehjem samt leverandører af praktisk bistand og/eller personlig pleje.
• Sundhedsfagligt tilsyn: Styrelsen for Patientsikkerhed fører årligt tilsyn med ca. 10 % af kommunale og private arbejdssteder, hvor der arbejder autoriserede sundhedspersoner eller personer, der varetager opgaver på disses delegering. Udvælgelsen sker ud fra en generel risikovurdering. Derudover kan der føres reaktive tilsyn på baggrund af konkrete bekymringer, fx på hjemmepleje, midlertidige pladser, plejeboliger, genoptræningscentre og botilbud.
• Socialt og plejefagligt tilsyn/Ældretilsynet: Styrelsen for Patientsikkerhed fører årligt tilsyn med ca. 10 % af relevante enheder på ældreområdet, herunder hjemmepleje, midlertidige pladser og plejehjem. Der kan også her føres reaktive tilsyn ved bekymringer.
• Socialtilsynet: Fører tilsyn med botilbud og visse andre tilbud på handicapområdet. Der kan ligeledes her føres reaktive tilsyn ved bekymringer.
• Øvrige tilsyn: Derudover har der været tilsyn fra fx brandmyndigheder, fødevaremyndigheder og Arbejdstilsynet.

Hvad ændrer sig med regeringens tiltag på tilsynsområdet?

Regeringen har ændret tilgangen fra kontrol til tillid og indfører flere ændringer i deres tilsynspraksis på tværs af lovgivninger og målgrupper. Herunder er de største ændringer beskrevet:

• Nyt nationalt ældretilsyn: Dækker alle plejehjem og leverandører af helhedspleje. Tilsynet prioriterer steder med risiko for lav kvalitet, men alle får mindst ét tilsyn hvert femte år. Hvis der opstår konkrete bekymringer, kan Ældretilsynet gennemføre yderligere tilsyn efter behov. Fokus er på dialog, læring og støtte – ikke kontrol.
• I forbindelse med det nye ældretilsyn er der blevet tilføjet et samtilsyn på plejehjemmene. Samtilsyn består af ældretilsyn, sundhedsfagligt tilsyn samt tilsyn fra arbejdstilsynet. Det er ældretilsynet som koordinerer tilsynet. For plejehjemmet betyder det udelukkende, at de kun skal afsætte én dag og ikke tre dage til tilsyn.
• Personrettet tilsyn: Kommunen skal fortsat sikre, at borgeren får den rette hjælp. Dette tilsyn skærpes, men ændrer ikke grundlæggende karakter.
• Sundhedsfagligt tilsyn fortsætter med ændret tilsynstryk: Styrelsen for Patientsikkerhed fører fortsat sundhedsfagligt tilsyn med plejehjem, hjemmepleje og andre relevante enheder på ældreområdet. Dette tilsyn er uafhængigt af det nye ældretilsyn, men fortsætter med reduceret ressourcer, så det fremover er otte og ikke længere 10 procent af tilbuddene, der får tilsyn. Der føres fortsat reaktive tilsyn med afsæt i bekymringshenvendelser, som man har kendt fra tidligere.  
• Socialtilsyn reduceres med 30 procent, så de nu kun udfører tilsyn hvert tredje år. Der føres ligeledes her fortsat reaktive tilsyn med afsæt i bekymringshenvendelser, som man har kendt fra tidligere.  
• Ældreministeriet har indført brugertilfredshedsmålinger for borgere på hjemmepleje- og plejehjemsområdet. De vil blive gennemført skiftevis hvert andet år på hhv. hjemmehjælps- og plejehjemsområdet. 

Det nye ældretilsyn varetages af Silkeborg Kommune. Silkeborg Kommune er udpeget af Ældreministeriet til at varetage ældretilsynet for 26 kommuner. Ældre- og Handicapforvaltningen betaler Silkeborg Kommune for at foretage tilsynene. Den økonomiske afregning svarer stort set til den økonomi (ca. 1 mio. kr. årligt), der tidligere er brugt til at betale BDO for at udføre de kommunale ældretilsyn. 

Hvilke tilsynsforpligtelser har forvaltningen fremadrettet? 

På ældreområdet er der fortsat borgere, som ikke falder ind under ældreloven, men er omfattet af serviceloven og dermed ikke indgår i ovenstående tilsyn. Det drejer sig om følgende:

• De specialiserede dagtilbud, der er etableret under §§103 & 104 i serviceloven. De specialiserede dagtilbud omfatter henholdsvis beskyttet beskæftigelse (§ 103) og aktivitets- og samværstilbud (§ 104) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Her har forvaltningen 10 arbejdspladser, hvor man fortsat vil bruge en ekstern leverandør til at gennemføre de organisatoriske tilsyn efter serviceloven. Her forventes at følge en tilsynskadence, der lægger sig op ad socialtilsynene på tre år.
• I hjemmeplejen er der ligeledes borgere, som kun får pleje efter serviceloven §83 og der ved ikke er omfattet af ældreloven. Her vil forvaltningens personrettet tilsyn sikre, at borgerne løbende får den rette hjælp og støtte.

Den nye tilgang til tilsyn og kvalitet på ældreområdet 

For at sikre den nødvendige kvalitet i ældreplejen i den femårige periode mellem ældretilsynene, anbefaler forvaltningen en tilgang til kvalitetsarbejde, hvor:

• Der ikke indføres yderligere tilsyn ud over lovens minimum. Flere tilsyn vil være i modstrid med lovens intention om mindre bureaukrati og mere tillid.
• Man styrker det lokale kvalitetsarbejde som det centrale redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i ældreplejen.

Kernen i tilgangen:

• Faste tværfaglige teams: Driften er organiseret i små, faste teams, der kender borgerne og kan tilpasse hjælpen til den enkeltes behov. Det giver tryghed og bedre kvalitet.
• Helhedspleje: Afsættet er at se hele mennesket – både de fysiske, psykiske og sociale behov – og tilrettelægge hjælpen derefter.
• Systematisk læring: Anvender og arbejder systematisk med utilsigtede hændelser (UTH). Der er etableret et læringsteam som siden 1. marts 2023 har understøttet den lokale ledelse. Læringsteamet understøtter og bistår lederne lokalt med indsatser, der kan bidrage til forandring og fastholdelse af en dokumentationskultur af højere kvalitet. Læringsteamet blev etableret som følge af budgetforliget for 2023 og er finansieret til og med 2026. Midlerne udløber medio 2026, og forvaltningen arbejder aktuelt videre med at finde en løsning for den fremadrettede organisering og mulig finansiering af indsatsen.
• Tilfredshedsmålinger: Borgeren og dennes pårørende spørges løbende om deres oplevelse af hjælpen og svarene anvendes til at udvikle kvaliteten.
• Kvalitetsmarkører: Forvaltningen vil følge de 20 kvalitetsmarkører, som det nationale Ældretilsyn bruger. Kvalitetsmarkørerne sikrer, at de tre bærende værdier i ældreloven og helhedsplejen indfries. De bærende værdier er, den ældres selvbestemmelse, tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.
• Der arbejdes systematisk med kvaliteten af dokumentationen: Der er udviklet kvalitetsopfølgningsskemaer til SUL- og SEL-områderne, som bruges systematisk af driften til at sikre den korrekte dokumentation af plejen af borgerne. 

Hvorfor anbefales tilgangen?

• Den understøtter tillid, faglighed og udvikling.
• Den frigør ressourcer fra kontrol til kvalitetsudvikling.
• Den matcher intentionerne i ældreloven om mindre bureaukrati og mere fokus på kvalitet i hverdagen.