Indledning og baggrund

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 25. februar 2025 at etablere et akut timeout skoletilbud. Formålet med tilbuddet er at støtte op om klassefællesskabet når det udfordres af elever med grænseoverskridende adfærd. Akut timeout tilbuddet tilbyder forløb for elever og klasser fra 0. til 9. klasse og har til hensigt at hjælpe elever med at anvende mestringsstrategier, så de kan vende tilbage til deres klasse og deltage i skolens fællesskab. Parallelt med at enkelte elever har skolegang i akut timeout tilbud arbejdes der i elevens klasse sammen med øvrige elever og klassens lærere og pædagoger på at skabe mulighed for elevens tilbagetræden i fællesskabet. Tilbuddet blev sat i drift den 1. juni 2025. På møde den 6. maj bestilte Børn- og Ungeudvalget en status på tilbuddet i efteråret. 

Juridisk ramme

Akut timeout-tilbuddet er forankret i § 5 i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (specialundervisningsbekendtgørelsen). Tilbuddet kan iværksættes, når en elev vurderes at have et akut behov for specialpædagogisk støtte, som den nuværende skole ikke kan imødekomme inden for egne rammer. Tilbuddet må ikke anvendes som sanktion, men skal være begrundet i elevens behov for specialpædagogisk bistand. Indsatsen skal være proportional og afstemt efter både elevens behov og den konkrete situation. Det betyder, at der altid skal foretages en konkret og individuel vurdering af, hvordan elevens behov bedst kan imødekommes, og at indsatsen kun må iværksættes, hvis det vurderes at være til elevens bedste. Indsatsen kan ikke iværksættes af hensyn til andre end eleven.

Akut timeout tilbuddets opbygning

Akut timeout-tilbuddet henvender sig til elever i 0.–9. klasse, som udviser grov grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet er opdelt efter klassetrin:

• For de yngste elever (0.–3. klasse) rykker timeout-teamet ud og arbejder direkte på elevens skole.
• For elever i 4.–9. klasse foregår indsatsen som et midlertidigt forløb på en anden matrikel i Bellinge.

Der er plads til syv elever ad gangen, og forløbet varer 15 dage. Henvisning sker via skolelederen, når skolens egne indsatser er afprøvet uden tilstrækkelig effekt.

Timeout-teamet består af syv medarbejdere med stærke pædagogiske og psykologiske kompetencer. Teamet er organisatorisk forankret under PPR i Familie og Forebyggelse.

Siden teamets opstart har medarbejderne arbejdet med at udvikle materialer til brug i tilbuddet. Derudover har de haft en forebyggende rolle og været ude på skolerne i samarbejde med blandt andet PPR, Rejseteamet og Fraværsteamet. Her har de deltaget i aktionslæringsforløb i både klasse- og læringsmiljøer.

Status på anvendelse af tilbuddet

Forvaltningen har løbende fulgt med i, hvordan tilbuddet bliver anvendt. Indtil videre har ingen skoler benyttet sig af det. For at få indsigt i årsagerne hertil har forvaltningen gennemført en undersøgelse blandt skolelederne. Alle skoleledere har svaret, og der var mulighed for at angive mere end én begrundelse for ikke at have anvendt tilbuddet.

Figur 1:

Hvorfor har du ikke gjort brug af det akutte timeout-tilbud? (vælg gerne flere svar)

Figur 1: Af besvarelsen fremgår det, at 19 skoler har angivet at skolen ikke har haft en konkret sag med en alvorsgrad, der ville berettige brugen af tilbuddet. Der er 12 skoler, som angiver, at de har arbejdet med andre tiltag, som de har tiltro til, kan bringe dem i mål med reetablering af fællesskabet. 5 skoler har iangivet at udgiften på 50.000 kr. har haft indflydelse på at de ikke har anvendt tilbuddet, og 3 skoler angiver, at uklarhed om hvad tilbuddet indebærer for elever, forældre og klasse har haft indflydelse på at de ikke har anvendt tilbuddet. 7 skoler har angivet, at andre begrundelser har haft indflydelse på ikke at benytte tilbuddet. 

Uddybende kommentarer fra en række skoleledere uddyber, hvorfor tilbuddet ikke er blevet anvendt:

• Håndtering inden for egne rammer

Skolerne arbejder indenfor egne rammer med handleplaner, interne strukturer, og samarbejde med understøttende fagområder. Skolerne oplever at være godt i gang med at opbygge et godt forebyggende arbejde omkring trivsel og fællesskab, hvilket skaber bedre forudsætninger for at fastholde eleverne i skolens daglige liv og læringsmiljø. Skolerne prioriterer forebyggende indsatser.

• Økonomi

Enkelte skoler har udtrykt bekymring for, om udgifterne til tilbuddet svarer overens med den pædagogiske effekt. Skolelederne prioriterer efter dokumentation for effekten, hvilket pt ikke kan udpeges.

• Grundforståelse af tilbuddet

Der er en opfattelse af, at elever og forældre vil opleve tilbuddet som en sanktion frem for en hjælp.

• Værdigrundlag og børnesyn

Skolerne har et stærkt fokus på fællesskab og relationer, som de bærende værdier i ”Barn i Odense” og ambitionen om at nedbringe antallet af segregerede børn. Der peges på en grundlæggende forståelse af, at indsatser skal bo i eller tæt på læringsmiljøet og fællesskabet. 

Forvaltningens videre arbejde

Forvaltningen vil fortsat have fokus på information og kommunikation om akut timeout-tilbuddet, samt dialog med skolernes ledelser om muligheder for anvendelser.

Forvaltningen vil følge op på, hvorvidt den nuværende egenbetaling på 50.000 kr. pr. anvendelse skal justeres. På den ene side kan egenbetalingen medføre, at skolerne foretager en grundig faglig vurdering, inden tilbuddet bringes i spil, hvilket kan være med til at sikre, at indsatsen forbeholdes de elever, der har det største behov. På den anden side kan egenbetalingen risikere at stå i vejen for, at børn med akutte og komplekse behov får den nødvendige støtte, hvis skolernes økonomiske rammer får for stor betydning for de pædagogiske valg.

Som besluttet af Børn- og Ungeudvalget på mødet den 6. maj 2025, vil tilbuddet blive evalueret i forsommeren 2026. Evalueringen vil give mulighed for at samle erfaringer og perspektiver, som kan kvalificere den videre udvikling af tilbuddet.