Forskning viser, at når børn vokser op i plejefamilier, har børnene bedre forudsætninger for at klare sig i ungdoms- og voksenlivet sammenlignet med børn, der vokser op i andre anbringelsesformer. Plejefamilier giver barnet en stabil voksenrelation og er en billigere løsning end børnehjem.

Forvaltningens tilgang til arbejdet med børn i udsatte positioner bygger på at anvende tiltag, der er mindst indgribende for barnet. Forvaltningen ønsker derfor at anvende anbringelse i plejefamilier i så vid udstrækning, som barnets behov kan imødekommes ad denne vej. Forvaltningen arbejder desuden aktivt med rekrutteringsstrategier, kampagner og samarbejder for at gøre Odense attraktiv for plejefamilier.

Området er udfordret af, at der mangler plejefamilier i Odense Kommune, og der er sket et fald i antallet af plejefamilieanbringelser fra 184 til 136 børn i alderen 0-14 år i perioden fra 2023-2025. Faldet kan have flere årsager ud over manglende plejefamilier. Hvis barnets behov for eksempel er større, end en plejefamilie kan imødekomme, vil barnet blive anbragt på et børnehjem. Det er dog vurderingen, at flere børn ville kunne anbringes i plejefamilier, hvis der var flere pladser til rådighed.

Forvaltningen anbefaler på den baggrund, at man overgår til den såkaldte Gennemsnitsmodel for vederlag, idet modellen forventes at:

• Imødekomme kritikken om usikkerhed i plejevederlagets størrelse gennem anbringelsen, som ligger i den nuværende vederlagsmodel vedtaget i 2013.
• Sikre at plejefamilierne allerede ved anbringelsens start kender vederlagsstørrelsen for hele anbringelsesperioden.
• Styrke Odense Kommunes position som en god kommune at være plejefamilie i og dermed forbedre muligheden for rekruttering af plejefamilier og fastholdelse af nuværende plejefamilier.
• Øge antallet af tilgængelige pladser i plejefamilier i Odense Kommune, hvilket kan understøtte, at flere børn kan bevare deres tilknytning til de nære børnefællesskaber i dagtilbud og skole, som de er en del af.

Det bemærkes, at KL anbefaler kommunerne at benytte Gennemsnitsmodellen, og modellen er i dag implementeret i et flertal af landets kommuner.

Forvaltningen har beregnet, at såfremt Gennemsnitsmodellen implementeres ud fra aktuelt kendte tal, så vil indførelsen af Gennemsnitsmodellen isoleret set, i forhold til udgifter til plejefamilier, medføre en forventet merudgift på 2,1 mio. kr. årligt.

Merudgiften er beregnet ud fra, at alle plejefamilier, der i dag er på 4 eller 5 vederlag, sættes op til 6 vederlag, mens øvrige plejefamilier bliver på deres nuværende vederlagsniveau. Ingen plejefamilier sættes ned i vederlag, med enkelte undtagelser som beskrives i afsnittet ”Undtagelser til gennemsnitsmodellen”. Forvaltningen bemærker, at såfremt Gennemsnitsmodellen indføres som beskrevet, vil en plejefamilie i gennemsnit koste 636.000 kr. om året per helårsperson mod 621.000 kr. i den nuværende model. I plejefamilieudgiften indgår også udgifter til evt. aflastning af plejefamilien.

Et opholdssted koster årligt 1.463.000 kr. i gennemsnit, mens prisen for en døgninstitution er 2.109.000 kr. i gennemsnit. Prisforskellen mellem anbringelse i en plejefamilie og et børnehjem ligger dermed gennemsnitligt mellem 827.000 kr. og 1.473.000 kr. årligt, såfremt Gennemsnitsmodellen indføres.

Forventningen er, at flere børn kan anbringes i en plejefamilie, når antallet af plejefamilier øges, hvilket kan betyde, at børn som i dag anbringes på børnehjem, selvom behovet tilsiger en familieplejeanbringelse, fremadrettet kan anbringes i familiepleje. De tilfælde kan medføre, at de samlede anbringelsesudgifter falder. 

Perspektiver på overgang til Gennemsnitsmodellen

Forvaltningen har efter udvalgets drøftelse d. 12.8.2025 indhentet perspektiver fra henholdsvis Plejefamiliernes Landsforening (PLF) og Socialpædagogernes Landsforening (SL).

Overordnet er tilbagemeldingerne, at der er opbakning til, at kommunen overgår til Gennemsnitsmodellen. Forvaltningen opfordres til at sikre, at plejefamiliernes muligheder og forpligtelser er tydelige for plejefamilierne – via kommunens plejefamiliehåndbog og i dialogen med plejefamilierne forud for overgang til Gennemsnitsmodellen. Det gælder eksempelvis mulighed for arbejdsmarkedstilknytning på de forskellige vederlagstrin, opsigelsesvarsler mv.

Organisationerne opfordrer til, at forvaltningen har fokus på at orientere plejefamilierne grundigt og give tid til en inddragende proces, hvor plejefamilierne og øvrige relevante aktører har mulighed for at få svar på de spørgsmål, de måtte have i forbindelse med den nye model. Forvaltningen har udarbejdet en plan, der beskriver de forskellige faser i indførelsen af Gennemsnitsmodellen, såfremt denne besluttes politisk. Planens hovedfaser præsenteres nedenfor og rummer inddragelse af relevante organisationer til at kvalificere processen for implementering af Gennemsnitsmodellen. Planen beskriver også, at forvaltningen vil gå i dialog med organisationerne for at kvalificere plejefamiliehåndbogens indhold, såfremt denne opdateres som konsekvens af indførelse af Gennemsnitsmodellen.

PLF og SL udtrykker endvidere ønsker til plejefamiliernes vilkår, hvoraf nogle ligger inden for det kommunale handlerum, mens andre vil afhænge af national lovgivning. Kommunernes Landsforening arbejder på at skabe mere ens rammer for kommunerne via lovgivning, og Odense Kommune følger dette arbejde tæt. Forvaltningen og organisationerne ser fælles en klar fordel i, at der er ens vilkår på tværs af kommunerne i forhold til eksempelvis pensionsindbetaling.

PLF og SL har i drøftelsen forud for denne sag forholdt sig til størrelse på vederlag og udtrykt en opmærksomhed på, at vederlagets størrelse kan have betydning for plejefamiliens mulighed for at sige ja til en anbringelse. Der er bekymring for, om Odense Kommune kan bevare sin attraktivitet, såfremt nogle plejefamilier forhandles ned i vederlag ved overgangen til Gennemsnitsmodellen, og om dette potentielt kan føre til, at plejefamilier takker nej til en fortsat plejeanbringelse af barnet.

Forvaltningens anbefalinger til indplacering på plejevederlag

Forvaltningen vurderer med udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra plejefamiliernes organisationer og øvrig kvalificering, at det vil give en mere smidig overgang til Gennemsnitsmodellen, såfremt plejefamilierne har mulighed for at forblive på det vederlagstrin, som de er i dag.

I forbindelse med overgangen til Gennemsnitsmodellen vil der for de nuværende plejefamilier ske en genforhandling af plejevederlagets størrelse ud fra en individuel vurdering af barnets nuværende behov. Nogle plejefamilier vil efter genforhandlingen forblive på samme vederlagsniveau. Andre plejefamilier kan opleve at blive sat op i vederlag, såfremt barnets behov tilsiger, at plejefamilien indplaceres på et højere trin end i dag. Endvidere anbefaler forvaltningen, at plejefamilier, der aflønnes på trin 4 og 5 i dag, sættes op til 6 vederlag.

Undtagelser i Gennemsnitsmodellen

Det er et hovedelement i Gennemsnitsmodellen, at plejevederlagets størrelse ligger fast ved anbringelsens start. Forvaltningen anbefaler dog, at dette i konkrete situationer kan fraviges, og disse situationer beskrives i det følgende.

1. Barnets behov for støtte og pleje øges under anbringelsen.

Der kan være tilfælde, hvor et plejebehov viser sig, som ikke var kendt ved anbringelsen.

Situation 1: Hvis et barn anbringes fra spæd, og det indenfor barnets første to leveår opdages, at barnet har en kronisk sygdom eller en vidtgående fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, der ændrer og komplicerer plejefamiliens opgave markant (herunder i forhold til mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet), kan det aftalte vederlag sættes op.

Situation 2: Hvis et plejebarn kommer ud for en ulykke eller får en kronisk alvorlig sygdom, der ændrer og komplicerer plejefamiliens opgave markant herunder i forhold til mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, kan det aftalte vederlag sættes op.

2. Barnets behov for støtte og pleje falder i løbet af anbringelsen

Der kan ske ændringer i barnets situation, som reducerer plejefamiliens opgave i form af støtte og omsorg. I følgende konkrete tilfælde kan der ske en genforhandling af vederlagets størrelse, som kan reducere vederlaget, så det afspejler barnets nye behov.

Situation 1: Hvis plejebarnet kommer på efterskole, vil vederlagsfastsættelsen typisk ændres til 4

Situation 2: Hvis plejebarnet, der er fyldt 18 år, modtager ungestøtte (tidligere efterværn), udarbejdes en ungestøttekontrakt. I Odense Kommune fastsættes vederlag for unge der modtager ungestøtte typisk til 4 vederlag.

Overgang til Gennemsnitsmodellen

Nedenfor beskrives hovedfaser og elementer i indfasningen af Gennemsnitsmodellen.

Fase 1: forberedelse af implementeringsplan under forudsætning af politisk beslutning om overgang til Gennemsnitsmodel (november 2025)

Kommunikationsplan i forhold til plejefamilierne udarbejdes og drøftes med SL og PLF.

Fase 2: udbredelse af viden om Gennemsnitsmodellen til plejefamilier samt medarbejdere og ledere og konkretisering af modellens elementer (december 2025 - marts 2026)

Plejefamilier orienteres skriftligt om indførelse af Gennemsnitsmodellen og tilbydes mulighed for sparring via hotline. PLF og SL har mulighed for at give input til Plejefamiliehåndbogens elementer med henblik på at understøtte, at plejefamilierne er godt informeret om rammer og muligheder i forhold til vederlagsfastsættelse via håndbogen.

Fase 3: Indfasning for nye plejefamilier (april 2026)

Skæringsdato 1. april 2026: Alle nye plejefamilier honoreres efter gennemsnitsmodellen.

Fase 4: Overgang for eksisterende plejefamilier (april – december 2026)

Genforhandling og indplacering af alle eksisterende plejefamilier via individuelle møder med de enkelte plejefamilier. Kommunikations- og implementeringsstøtte til ledere og medarbejdere.

Fase 5: Fuldt implementeret model (Fra 1. januar 2027)

Alle plejefamilier er overgået til gennemsnitsmodellen.