I denne sag præsenteres udvalgte nøgletal vedr. økonomi og aktivitet for det specialiserede socialområde for voksne. Derudover præsenteres data, der belyser aktuelle politiske fokusområder i Høje-Taastrup Kommune samt data vedr. effekten af nogle af de faglige omstillinger, som er vedtaget de seneste år af Byrådet. Målet er at skabe et fælles afsæt for forståelse og handling i relation til at styre udgifterne på området via gennemsigtige og let tilgængelige nøgletal.

Det fulde datasæt kan ses i bilaget, hvor hver tabel eller figur følges af en kort analyserende tekst. Bilaget er opdelt i to dele. I første del er der nøgletal vedr. udgifter og mængder. I anden del er der data vedr. effekten af nogle af Socialudvalgets strategiske målsætninger. Der fokuseres blandt andet på arbejdet med at styrke opfølgningen i botilbudssager, arbejdet med at nedbringe varigheden af misbrugsforløb samt omstillingen fra botilbud til hjælp i borgerens eget hjem.

De primære pointer for denne periode:

• Høje-Taastrup Kommune har på voksenspecialområdet haft et stabilt udgiftsniveau mellem 2021 og 2024 og har reduceret udgiften per indbygger i samme periode.

• I 2025 forventes en stigning på 28,5 mio. kr. sammenlignet med året før, særligt drevet af botilbud og bomiljøer.

• Antallet af borgere, som modtager en social ydelse, har været stigende sammen med indbyggertallet. Antallet af helårsmodtagere er samlet set steget med ca. 9 pct fra 2021 til 2024.

• Udgifterne pr. indbygger (18-66 år) ligger samlet set på et gennemsnitligt niveau sammenlignet med de øvrige kommuner på Vestegnen.

• Udgifter til alkohol- og stofmisbrugsbehandling er reduceret fra 2023 til 2024, og i 2025 forventes udgifterne at falde yderligere. Samlet set svarer det til en reduktion i udgifterne på ca. 30 pct. siden 2023. Dette skyldes dels mere opfølgning i sagerne, ændring i serviceniveauet og samarbejdet med Albertslund Rusmiddelcenter.

• Udgifterne til kvindekrisecentre, forsorgshjem og husly er steget fra 14,3 mio. kr. til 24,5 mio. kr. svarende til ca. 70 pct. siden 2021. Det er et område som er svært at styre, blandt andet fordi tilbuddene er selvvisiterende, og fordi mange borgere har vanskeligt ved at finde en bolig efter opholdet. Hertil kommer, at ny lovgivning har ændret refusionsreglerne på området, hvilket alene i 2024 har medført en merudgift for kommunen på cirka 5 mio. kr.

• Den styrkede opfølgning vedr. borgere i botilbud samt forsorgshjem har reduceret udgifterne ved at hjælpe borgere til mindre indgribende indsatser. I 2024 og 2025 er der en effekt på hhv. 8,5 og 14,5 mio. kr. (foreløbigt). Den kan primært tilskrives opfølgningen på midlertidige botilbud, men fra 2024 og 2025 kan man også se resultatet af et styrket fokus på opfølgning i forsorgshjemsager.

• Nettotilgangen af borgere i botilbud og bomiljøer har været faldende siden etableringen af SPIR i 2021, indtil den forventede stigning i 2025. 54 pct. af de borgere, som har fået afsluttet deres indsats i SPIR i 2021-2025, har ikke længere brug for støtte, og 23 pct. er efterfølgende visiteret til botilbud. For de borgere der visiteres til botilbud, har SPIR medvirket til at de har kunnet leve selvstændigt i egen bolig længst muligt.

• Der er aktuelt 21 borgere, som er opskrevet til boligsocial anvisning, og som opholder

sig på enten botilbud, forsorgshjem eller krisecentre. Det er borgere, som kan klare sig i selvstændig bolig evt. med støtte, og hvor kommunen pt. har udgifter til deres tilbud.
Borgere som i 2024 og 2025 har fået anvist bolig via listen, har i gennemsnit ventet lige under 3 måneder på en bolig. Kommunen har via den boligsociale anvisning anvist til 70 boliger i 2024, og alle er blevet brugt.