Odense Byråd har med Budget 2025 besluttet at investere i den lokale folkeskole. Der afsættes 45 mio. kr. i 2025, 80 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. årligt fra 2027 og frem. Formålet med investeringen er at styrke kvaliteten i folkeskolen og sikre bedre deltagelsesmuligheder for alle børn i Odense Kommune. Der er politisk sat retning for arbejdet ud fra følgende tre principper: flere voksne omkring børnene, indsatser baseret på evidens og høj kvalitet i børns læring, trivsel og dannelse. Implementeringsplanen for Juni- Erklæringen blev politisk godkendt den 25. februar 2025 og er vedlagt som bilag.

Børn- og Ungeudvalget afrapporterer hvert år frem til og med 2027 til Økonomiudvalget om, hvordan midlerne anvendes. I denne sag får Økonomiudvalget en afrapportering for 2025, som både giver et samlet overblik over brugen af midlerne og en status på de tiltag, der er sat i gang for at styrke kvaliteten i folkeskolen. Børn- og Ungeudvalget fik tilsvarende en afrapportering på mødet den 25. november 2025.

Afrapporteringen for 2025 skal vise, hvordan midlerne til implementering af Juni-Erklæringen er blevet brugt, og hvordan de bidrager til at realisere målet om en folkeskole, der kan mere for flere.

En ny retning for folkeskolen i Odense – Juni-Erklæringens indsatser i praksis i 2025

Det er forvaltningens vurdering, at implementeringen af Juni-Erklæringen er kommet godt fra start og markerer en ambitiøs og helhedsorienteret udvikling af folkeskolen. Med afsæt i et politisk ønske om at styrke den lokale folkeskole og skabe deltagelsesmuligheder for alle børn er en række konkrete indsatser blevet igangsat i 2025. Arbejdet tager afsæt i en fælles forståelse af, at stærke fællesskaber, tidlig indsats og varierede læringsmiljøer er afgørende for børns trivsel, læring og udvikling.

Med indsatsen Klassefællesskaber til gavn for alle børn uanset forskelle er der afsat 55,7 mio. kr. årligt til flere pædagogiske medarbejdere i indskolingen med et politisk ønske om, at børnene har flere voksne omkring sig i hverdagen. Det vil skabe mere ro, nærvær og støtte og give bedre mulighed for, at alle børn – uanset baggrund – kan deltage aktivt i undervisningen og fællesskabet. Samtidig er støttesystemerne omkring skolerne blevet styrket med 7,6 mio. kr. årligt til nyorientering af PPR, som i højere grad vil være til stede ude på skolerne, hvor de arbejder med hele klassens fællesskab frem for fokus på individet. Denne bevægelse mod en mere tilgængelig og helhedsorienteret indsats skal bidrage til at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn.

Der er også sat politisk fokus på at skabe en mere varieret og praksisnær skoledag. Med indsatsen Mindre skærm – flere bøger og mere variation er der afsat 11 mio. kr. årligt. Derved får skolerne mulighed for at gennemføre flere fællesskabende aktiviteter, såsom lejrskoler, og hvert år får alle elever lov at opleve mindst én koncert, ét museumsbesøg og en teaterforestilling. Derudover har skolerne fået 8 mio. kr. i engangsmidler til indkøb af analoge læremidler, der understøtter forskellige læringsstile. Ligesom Juniormesterlære er blevet prioriteret som en praktisk og erhvervsrettet afslutning på skoleforløbet, der skal styrke overgangen til erhvervsuddannelserne.

Forvaltningen har i samarbejde med UCL, Skolelederforeningen, Odense Lærerforening, De lærerstuderendes Landskreds, Pædagogisk Medhjælper Forbund, BUPL og de Pædagogstuderendes Landssammenslutning igangsat arbejdet med at udvikle attraktive lærerstartsordninger og et øget fokus på introduktionsforløb for nyuddannede lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter. De nye tiltag vil blive præsenteret i skoleåret 2026/2027.

I forbindelse med det indgåede Budgetforlig 2026 har forligspartierne besluttet at igangsætte en forældreundersøgelse med henblik på at forstå bevæggrunde for både til- og fravalg af folkeskolen. Undersøgelsen er lagt ind som en del af arbejdet med Juni-erklæringen, hvor den naturligt flugter med ambitionerne bag indsatsen Et styrket mix af folkeskoler og privatskoler, der tager ansvar, som handler om at skabe større transparens mellem folkeskoler og fri- og privatskoler med henblik på at sikre, at flere børn og forældre vælger folkeskolen til.

Samtidig er der sat fokus på at styrke samarbejdet mellem skole og hjem gennem indsatsen kodeks for respekt for skolen og hinanden. Forældre har sendt en appel til forældre om at bakke op om folkeskolen, ligesom der udvikles værktøjer, som skolebestyrelserne kan bruge i deres arbejde. Børn- og Ungeforvaltningen har derudover igangsat et arbejde med at styrke formidlingen af de mange positive fortællinger om folkeskolen.

Til elever med grov grænseoverskridende adfærd er der politisk prioriteret 5,7 mio. kr. årligt til et akut timeout tilbud. Tilbuddet er oprettet pr. 1. juni og kan rumme op til 7 elever ad gangen.

For at bringe SSP-samarbejdet tættere på skolerne vil SSP-bestyrelsen iværksætte en toårig handleplan, som blandt andet skal styrke den strategiske ledelse på tværs af parterne, skabe klarhed om ansvar, ressourcer og støtte samt sikre en bedre kobling mellem SSP og parternes øvrige strategiske dagsordener.

Der er desuden besluttet et servicetjek af de økonomiske tildelingsmodeller for at sikre, at modellerne understøtter intentionerne om, at flest mulige elever inkluderes i deres lokale folkeskole. Børn- og Ungeudvalget bestilte på baggrund af servicetjekket en analyse, som skal belyse ressourceniveauet i specialtilbuddene og vurdere, hvordan økonomiske incitamenter kan indarbejdes, så flere elever – når det er fagligt og socialt meningsfuldt – kan vende tilbage til deres lokale distriktsskole.

Endelig pågår der aktuelt en politisk behandling af arbejdet med øget fokus på antimobbeindsatser.

Samlet set er Juni-Erklæringen ved at omsætte sig til konkret handling i Odenses folkeskoler. Implementeringen er godt i gang og fundamentet er ved at blive lagt. Midlerne er sat i anvendelse med skoleårets opstart i august 2025, hvorfor der på nuværende tidspunkt primært er tale om indledende tiltag og konturer af de kommende forandringer. Det betyder, at egentlige og mærkbare forandringer endnu ikke er slået igennem i fuldt omfang. Selvom indsatserne er mange og forskelligartede, trækker de i samme retning – mod en folkeskole med deltagelsesmuligheder for alle, tidlig støtte, varieret undervisning og et tæt samarbejde med forældre og lokalsamfund.

Data for afrapportering på Juni-Erklæringen

Som led i implementeringen af Juni-Erklæringen vil fire politisk udpegede monitoreringsmål danne grundlag for den årlige politiske opfølgning frem mod 2027. Målene skal give et aktuelt og fælles afsæt for at følge udviklingen i Odenses folkeskoler og vurdere, om de politiske mål i Juni-Erklæringen realiseres. Der måles med udgangspunkt i skoleåret 2024/2025.

Data fra skoleåret 2024/2025 viser, at:

Andel elever med minimum 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse

• I skoleåret 2024/2025 fik 89,1% af eleverne minimum 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen i 9. klasse. 10,9% fik dermed mindre end 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen.
• Odense ligger på niveau med landsgennemsnit med 89,1% elever, der har minimum 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen.
• Odense ligger tredjehøjest i sammenligning med landets seks største byer.

Andel elever med bekymrende skolefravær - Gennemsnit pr. skoleår

• I skoleåret 2024/2025 var andel elever uden bekymrende fravær 82,2%. Imens 17,8% havde bekymrende fravær.
• Andelen af elever med bekymrende fravær er siden skoleåret 2022/23 faldet fra 22,7% til nuværende niveau.
• Med et gennemsnitligt fravær på 6,1% har Odense det næsthøjeste fravær, når man kigger på tværs af folkeskolerne i landets seks største byer.

Andel elever i almen- og specialtilbud - Gennemsnit pr. skoleår

• I skoleåret 2024/2025 var andelen af elever i den almene skole 94,8% og andelen i specialtilbud 5,2%.
• Odense ligger højere end landsgennemsnittet for andelen af elever i almentilbud.
• Til sammenligning med de seks største byer er det dog kun Randers, der har færre elever i almentilbud.

Andel elever i folkeskole og fri- og privatskoler - Gennemsnit pr. skoleår

• I skoleåret 2024/2025 var andel elever på fri- eller privatskole 22,7% og andel elever på kommunale skoler 77,3%.
• Odense Kommune har tredjefærrest elever i kommunens folkeskoler. Kun Randers og København har færre elever i kommunale folkeskoler.

Den næste afrapportering til Børn- og Ungeudvalget og Økonomiudvalget finder sted i november 2026. På det tidspunkt vil der være et afsæt for at følge udviklingen i folkeskolen, da det er muligt at sammenligne data fra skoleåret 2024/2025 med data fra skoleåret 2025/2026.

Tidsplan for implementering af Juni-Erklæringen

Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvornår de enkelte indsatser enten er igangsat eller behandles politisk. Tidsplanen tydeliggør samtidig, hvilke indsatser der endnu afventer en proces for implementering.

Juni-Erklæringen

Juni-Erklæringen er en ambitiøs plan, der skal styrke folkeskolerne i Odense ved at sikre alle børns ret til at være en del af fællesskabet i klassen. Med en årlig investering på 100 mio. kr. i Odenses folkeskoler er målet at skabe klassefællesskaber, hvor alle børn har en plads og ret til at være.

Implementeringsplanen er udarbejdet på baggrund af drøftelser i Børn- og Ungeudvalget, forligskredsen bag Budget 2025 og advisory boardet for Juni-Erklæringen. Planen beskriver, hvilke indsatser der iværksættes, hvordan de prioriteres over tid, og hvordan der følges op. Efter godkendelse arbejdes der videre med dagsordenen som beskrevet i planen, som er vedlagt som bilag.

De 100 mio. kr. årligt skal fungere som en katalysator for hele skoleområdet. Indsatserne skal styrke folkeskolen ved at forbedre læringsmiljøet, øge elevernes trivsel og deltagelsesmuligheder samt sikre, at skolen er for alle børn.

Arbejdet tager afsæt i tre overordnede principper, som sætter rammen for hele bevægelsen og udmøntningen af midlerne:

• Flere voksne omkring børnene.
• Fokus på evidens i de valgte indsatser.
• Fremme kvalitet i børnenes læring, trivsel og dannelse.

Pr. 3. juni 2025 har Børn- og Ungeudvalget udmøntet 80 mio. kr. årligt for 2025 og 2026. Fra 2027 og frem skal yderligere 20 mio. kr. årligt udmøntes.