Orientering

På baggrund af nye data fra henholdsvis den nationale trivselsmåling og Ungeprofilundersøgelsen, orienteres udvalget for de overordnede resultater for Allerød kommune.

Baggrund
Den nationale trivselsmåling om folkeskoleelveres trivsel gennemføres hvert år på alle folkeskoler i perioden januar til marts. Målingen blev indført som led i folkeskolereformen i 2014, og er et vigtigt værktøj for det trivselsfremmende arbejde i folkeskolerne.

Hvor trivselsmålingen har fokus på skoletrivsel, giver Ungeprofilundersøgelsen et bredt indblik i unges trivsel og sundhed. I Ungeprofilundersøgelsen har både udskolingselever fra kommunens folkeskoler og fra Allerød privatskole deltaget. Derudover har Allerød Gymnasium også deltaget i årets ungeprofilundersøgelse.

De to undersøgelser er gennemført omkring årsskiftet 2025.

Udvalgte resultater fra henholdsvis Den national trivselsmåling og Ungeprofilundersøgelsen er vedlagt som bilag.

Hovedpointer fra de to undersøgelser:

• Der ses positiv udvikling på tre ud af fire underindikatorer, hvormed de fleste børn og unge i Allerød kommune har det godt og er i god trivsel.
• Generelt ligger elevernes trivsel i både indskoling, mellemtrin og udskoling over landsgennemsnittet
• Variationen i trivslen ses bl.a. mellem kønnene, hvor drengene ses i lidt bedre trivsel.
• Flere udskolingslever føler sig som en del af fællesskabet i klassen og skolen end tidligere.
• En mindre gruppe elever angiver at de tit bliver drillet, har ondt i maven og ofte føler sig ensomme når de er i skole
• De unges skærmforbrug er faldet og flere forholder sig mere kritisk til digitalt indhold.
• Der er en større deltagelse i fællesskaber i fritiden end tidligere
• Forbruget af nikotinprodukter er lavt og der ses en positiv tendens.

Trivselsmålingen

Indskoling (0.-3. klasse)

Svarene fra indskolingseleverne på spørgsmål om egen trivsel ligger overordnet på niveau med sidste år, hvilket er tæt på eller lidt bedre end landsgennemsnittet.

De fleste indskolingselever svarer, at de er glade for deres klasse, skole og lærere. 84 pct. af eleverne er meget glade for deres lærere, 74 pct. er meget glade for deres klasse og 78 pct. siger, at lærerne er meget gode til at hjælpe.

Der er fortsat en mindre gruppe af elever, der oplever at de bliver drillet, føler sig ensomme eller har ondt i hovedet i skolen. Andelen af indskolingselever, der svarer at de tit bliver drillet, føler sig ensomme eller har ondt i hovedet udgør mellem 6 pct. og 9 pct., og det er på niveau med foregående års målinger, og der er fortsat behov for fokus på denne gruppe af elever.

På spørgsmålet om toiletforhold ligger Allerød Kommune under landsgennemsnittet, idet 47 pct. af eleverne svarer nej til, at toiletterne er rene. På landsplan svarer 45 pct nej til samme spørgsmål.

Mellemtrin og Udskoling (4. -9. klasse)

For elever på mellemtrinnet og i udskolingen er trivslen generelt høj og på samme niveau som sidste år, hvilket betyder at 92 pct. af eleverne i Allerød, ifølge undersøgelsen, er i høj trivsel. På landsplan er det 87 pct. Allerød Kommune ligger over landsgennemsnittet på alle trivselsindikatorer, og der ses en positiv udvikling på 1-4 procentpoint i tre ud af fire underindikatorer. Den fjerde underindikator (faglig trivsel) er på niveau med sidste år. Eleverne scorer højest på indikatoren ”social trivsel”, mens indikatoren ”støtte og inspiration” har den største positive udvikling.

I figuren herunder ses andelen af elever i højest trivsel i skoleårene 2023/24 til 2024/25 i Allerød Kommune og på landsplan for undersøgelsens fire indikatorer.

Der ses variation i trivslen mellem kønnene. For den generelle skoletrivsel ligger drengene gennemsnitligt lidt højere end pigerne – dette gælder både i Allerød Kommune og på landsplan.

I tabellen ses årets resultater for hhv. Allerød Kommune overfor landsgennemsnittet fordelt på mellemtrin og udskoling og på køn.

Den mest markante forskel mellem kønnene i Allerød Kommune findes blandt udskolingseleverne, hvor 95 pct. af drengene angiver høj trivsel, sammenlignet med 88 pct. af pigerne – en forskel på 7 procentpoint.

Der ses en gennemgående positiv udvikling i forhold til elevernes oplevelse af at have medbestemmelse. Dette gælder på alle trin og på tværs af skolerne. I indskolingen mener 69 pct af eleverne, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne og det der en fremgang på 5 procentpoint i forhold til sidste år. På mellemtrin og i udskoling dækker underindikatoren ”støtte og inspiration” elevernes oplevelse af medbestemmelse, motivation og lærernes hjælp og støtte. Denne indikator er steget 4 procentpoint, hvormed 59 % af eleverne er i kategorien med højst trivsel.

På skoleområdet har der netop været fokus på elevinddragelse, medbestemmelse og åben skole, hvilket formodes at have bidraget til den positive udvikling. Eleverne har bl.a. i forbindelse med børne- og ungepolitikkens revidering ytret ønske om mere variation i undervisningen, og der er arbejdet med dette lokalt. Eleverne giver udtryk for, at de værdsætter f.eks. udeskole, fagdage samt projektuger.

På mellemtrin og udskoling ses, at 63 pct. af eleverne er uenige eller meget uenige i at skolens toiletter er ene og pæne. På landsplan udgør den tilsvarende andel 56 pct.

Ungeprofilundersøgelsen
Ungeprofilundersøgelsen giver et aktuelt og bredt indblik i trivsel og sundhed blandt unge. Resultaterne fra årets undersøgelse viser overordnet set, at de unge i Allerød har det godt. Der er en positiv udvikling på flere centrale områder og få steder, indikerer undersøgelsen et behov for øget opmærksomhed.

De unge i Allerød oplever generelt stærke og støttende relationer til deres forældre, som viser stigende interesse for både skolegang og fritid. 77 pct. af udskolingseleverne og 71 pct af gymnasieeleverne udtrykker, at deres forældre viser høj interesse for deres skolegang. Samtidig føler 89 pct. af udskolingseleverne sig som en del af fællesskabet i klassen og skolen, mens andelen der oplever ensomhed i årets måling er faldet fra 9 pct. til 6 pct. Den mentale trivsel blandt udskolingselever er let forbedret, og gymnasieeleverne ligger på niveau med landstallet for aldersgruppen.

Blandt udskolingseleverne ses der et fald fra 18 pct. sidste år til 14 pct. i år i andelen af elever, der oplyser, at de har gjort skade på sig selv indenfor det seneste år. Dette kan have en sammenhæng med, at flere føler sig som en del af fællesskabet og færre føler sig ensomme. Samtidig har der været fokus på at få hjulpet unge i mistrivsel hurtigt, ligesom tilbuddet ”Det åbne dør” også tilbyder hjælp til lettere behandling. Her er der mulighed for at få psykologsamtaler uden udredning og blot ved fremmøde.

Sociale normer omkring alkohol og rygning er i positiv udvikling. Undersøgelsen indikerer et fald i både alkoholindtag og brug af nikotinprodukter blandt udskolingseleverne, sammenholdt med sidste års måling. I årets måling har f.eks. 97 pct af udskolingseleverne angivet, at de ikke ryger cigaretter eller bruger snus, og 95 pct angiver, at de ikke ryger puffbars, e-cigaretter mv. For gymnasieeleverne er den tilsvarende andel som ikke ryger cigaretter og/eller e-cigaretter hhv. 88 pct. og 89. Der er færre sociale overdrivelser, hvilke betyder at de unge har et mere realistisk billede af jævnsalderendes adfærd, herunder jævnaldrendes alkohol- og nikotinforbrug. I det forebyggende initiativ ”Stop volden” har SSP særlig fokus på netop sociale overdrivelser, samt på at styrke de unges bevidsthed om vold, alkohol og stoffer.

Flere unge svarer, at de er fysisk sammen med venner i fritiden. Der ses også en stigning i andelen af udskolingselever i Allerød, der benytter sig af tilbud i henholdsvis klub og ungdomsskole, og således deltager 16 pct. hver uge i aktiviteter i klub, mens 19 pct. deltager i ugentligt i aktiviteter på ungdomsskolen.

Undersøgelsen viser, at skærmforbruget er faldet, og at flere unge forholder sig kritisk til digitalt indhold. Der er færre, der modtager seksuelt stødende materiale online, og gymnasieelever rapporterer færre tilfælde af uønsket deling af seksuelt indhold end på landsplan. Faldet i skærmforbruget kan have en sammenhæng med, at skolerne har haft fokus på telefoner og digitale medier, samt at der for et år siden blev indført mobilfrie skoler på alle folkeskolerne.

Dog viser undersøgelsen, at viden om seksuel sundhed er faldende blandt udskolingselever, især på de yngre klassetrin, hvilket peger på et behov for en øget opmærksomhed på dette område.

Tiltag

Hvert år anvendes trivselsmålingen og Ungeprofilundersøgelsen som vigtige redskaber i arbejdet med opfølgning på børn og unges trivsel, herunder evaluering af tidligere tiltag og igangsættelse af nye tiltag på området.

Forvaltningen vurderer, at flere af de tidligere igangsatte indsatser slår positivt igennem i undersøgelserne denne gang. Der har bl.a. været fælles fokus i skolebestyrelserne på at lave principper for brug af skærme, der har været fælles oplæg som tilbud til alle forældre i samarbejde med politiet omkring børn og unges brug af nikotinprodukter, og der har været fælles oplæg omkring søvnens betydning for børn og unges trivsel og læring.

Der er behov for et fortsat fokus på børn og unges deltagelse i fællesskaber, så den mindre gruppe, der oplever bl.a. ensomhed og mobning, reduceres. Fra 2025 implementeres to-voksenordning i indskolingen og den reviderede sammenhængende børne- og ungepolitiks med fokus på den legende læring og deltagelsesmuligheder for alle børn forventes også at bidrage positivt fremadrettet til det lokale arbejde med trivsel.

Derudover vil der fortsat være fokus på digital dannelse på skolerne for at fastholde børn og unges kritiske sans ved brug af internettet. Det sker for at forebygge særligt digitale sexkrænkelser og it-økonomisk kriminalitet blandt unge, som ses stigende nationalt. Indsatsen vil være understøttet af SSP og politiet i Nordsjælland.

Derudover er følgende tiltag igangsat/vil blive igangsat:

• Det nye ungeråd og elevrådene vil blive inddraget i en uddybning af ønsker til toiletforholdene på skolerne vinteren 2025.
• Vidensniveauet om sex, prævention og kønssygdomme er faldet blandt udskolingseleverne i Allerød. Sundhedsplejen samt skolerne vil have øget fokus på at sikre viden på området.
• Trivslen blandt piger i udskolingen ligger lavere end blandt drengene, dette mønster ses også på landsplan. Flere skoler har i samarbejde med pædagogisk psykologisk rådgivning iværksat tiltag, der skal styrke trivslen blandt pigerne, herunder gruppebaserede indsatser.

Forvaltningen foreslår, at udvalget tager orienteringen til efterretning.