Anledning

Baggrund

Etablering af nyt botilbud ’Gården’ indgår i den langsigtede strategi i Den Sociale Masterplan om udbygning af en større indenbys tilbudsportefølje (botilbudskapacitet), med relevante og billigere alternativer til eksterne køb af pladser, herunder at der skal være de rigtige tilbud til målgruppen. Kommunen fik i juni 2024 lånetilsagn om 48,5 mio. kr., til anlægsmidler til etableringen af nyt botilbud (’Gården’) til særlig målgruppe. Der blev i maj 2025 udarbejdet en businesscase på ’projekt Gården’ med udgangspunkt i et helhedstilbud (botilbud med eget aktivitets- og samværstilbud) med 12 pladser og et anlægsbudget på 48,5 mio. kr. Der blev den 18. aug. 2025 fremlagt en sag for Socialudvalget (sag nr. 53), hvor forvaltningen på baggrund af de økonomiske risici ved etablering og drift af tilbuddet samt den beskedne økonomiske besparelse pr. borger, anbefalede ikke at etablere botilbuddet 'Gården'. Der blev i anbefalingen lagt vægt på, at den økonomiske risiko ved etablering af et eget botilbud til denne målgruppe er for høj.

Udvalget drøftede sagen og bad om ny sag til beslutning – særligt med en analyse af økonomiske og faglige konsekvenser, hvis Gården ikke etableres, samt en beskrivelse af muligheder, der kan være med til at mindske den økonomiske risiko.

Målgruppen og behov for fysiske rammer

Målgruppen er primært unge indenfor autismespektrum-diagnosen, som har særlige behov for skærmning og som kan have tendens til udadreagerende adfærd. Borgernes behov for skærmning, betyder at de har vanskeligt ved at trives i byens rammer, og de har behov for større rolige arealer, der ikke kan findes på Frederiksberg. ’Gården’ skal derfor ligge i en kommune på Sjælland, i ikke alt for lang afstand til Frederiksberg. Borgernes behov betyder også, at de fysiske rammer har meget stor betydning, bl.a. i form af støjisolering, skærmning fra øvrige beboeres aktiviteter, og generelle rammer, der dels inviterer til fællesskab og dels sikrer at borgernes kan færdes og opholde sig i de fælles rammer uforstyrret fx i forhold til adgangsforhold, gangarealer, fællesstuer og andre aktivitetsområder.

Der skal derfor findes en egnet fysisk lokation i en anden kommune end Frederiksberg, som kan ombygges og eller nybygges til fysiske rammer, som sikrer borgernes behov – og personalets mulighed for at anvende deres faglighed og kompetencer til at understøtte borgernes udvikling og trivsel.

Hvorfor etablering af eget tilbud til denne målgruppe

Der vil være flere kvalitative fordele ved at have et eget tilbud som Gården, som ikke kan kvantificeres i forhold til den beregnede businesscase.

Det er forventningen, at der vil være en bedre kvalitet for borgerne på ’Gården’, end en sammenlignelig indsats i et udenbys kommercielt botilbud. Heri ligger bl.a. den tætte opfølgning og fornemmelse med borgerens behov, som hurtigere end i udenbys tilbud kan tilpasses, så borgerens trivsel ikke dykker, eller der sættes bedre ind i forhold til borgerens udviklingsmål. Det vil sige, at der er en hurtigere omstilling til ny indsats, når borgerens behov ændres i egne tilbud.

Hurtigere omstilling til anden indsats er også en faktor i forhold til de borgere i målgruppen, som i udenbys tilbud er i risiko for at blive ’smidt ud’. Ved at kunne tilbyde borgerne et eget egnet tilbud, vil risikoen for at borgerne pludseligt ikke kan rummes i tilbud minimeres i forhold til hos en ekstern leverandør. Ikke planlagte opsigelser af borgere, særligt når de tilhører målgruppen til Gården, kan medføre økonomiske konsekvenser for kommunen, som følge af forsyningsforpligtelsen og det forholdsvis lille udbud af højt specialiserede tilbud til målgruppen nationalt. Hos de private leverandører er der typisk et kort opsigelsesvarsel på 1 mdr. samtidig med, at det er en langvarig og ressourcekrævende proces for myndighed at finde nyt egnet tilbud. Kommunen kan derfor risikere enten at måtte acceptere et nyt tilbud til en langt højere takst eller selv skulle lave en midlertidig løsning, som f.eks. et solisttilbud med store udgifter til følge indtil et nyt tilbud er fundet.

De ikke planlagte opsigelser kan desuden have store konsekvenser for borgerne, eftersom der er tale om en målgruppe, der er særligt sårbare overfor skift, f.eks. mellem tilbud grundet deres store behov for afskærmning. Det kan derfor påvirke deres trivsel og udvikling i negativ retning når de skal flytte til et nyt tilbud, hvilket kan skabe øget behov for ekstra støtte i en periode.

Der vil naturligvis altid være borgere, som har specielle behov, som ikke vil kunne opfyldes på ’Gården’, og hvor en specialiseret udenbys plads vil være et bedre match for borgeren.

Der ses en generel opmærksomhed på etablering af tilbud til denne målgruppe (bl.a. muligheden for lånedispensation), hvorved kommunen med etablering af ’Gården’ også er med til at udfylde et nationalt behov for bedre og flere tilbud til målgruppen. Ligesom der er etableret et samarbejde med Ishøj og Høje-Taastrup, som gerne vil købe pladser, når tilbuddet er etableret.

Det er også håbet, at det med den rette personalenormering er lettere at rekruttere og fastholde uddannede og dygtige medarbejdere, hvorved kvaliteten for borgerne fastholdes. Omvendt kan en placering væk fra byen og offentlig transport gøre rekruttering vanskelig, da ikke alle potentielle medarbejdere har mulighed for eller ønske om den forbundne transporttid. Gården vil indgå i den samlede tilbudsvifte i kommunen og derved vil muligheden for at understøtte et højt fagligt niveau være tilstede, da de kompetencer, som allerede findes i kommunen i forhold til drift af botilbud og aktivitets- og samværstilbud kan inddrages og understøtte etableringen og opbygningen af faglighed på Gården og viceversa. Omvendt må man som altid forvente udfordringer i et nystartet tilbud med at få etableret faglige rutiner og skabt en robust samarbejdskultur.

KL har tidligere vist, at det ser ud til at gennemsnitspriserne på de private botilbud stiger mere end på kommunale og regionale tilbud, og det vil derfor være en fordel med et eget kommunalt tilbud, for bedre at kunne kontrollere udgiftsudviklingen over tid. De 3,7 mio.kr. som er lagt til grund for Businesscasens sammenligningspris kan stige hurtigere end kommunens eget tilbud og dermed flytte grænsen for hvornår der er mere fordelagtigt at udbyde pladserne selv.

Et andet opmærksomhedspunkt er ’fritvalgsordningen’. Denne kan anvendes, når borgere tilbydes et længerevarende botilbud (efter §108) til at vælge et andet tilsvarende botilbud indenfor en prisramme (en procentsats). Procentsatsen knytter sig til den udenbys takst med mindre kommunen selv har et tilsvarende tilbud. Sammen med ’de udenbys prisstigninger’, betyder det, at udgiften ved fritvalg bliver højere, hvis kommunen ikke har et eget (billigere) tilbud til denne målgruppe.

Økonomiske konsekvenser jf. businesscasen

Som nævnt i sagen forelagt Socialudvalget den 18. august 2025, er der udarbejdet en businesscasen i maj 2025.

Businesscasen viser, at med et fuldt udbygget tilbud i drift på 12 pladser, skal der være en stabil belægning på 88 % før der er et break-even punkt (svarende til at udenbys pris er den samme som på Gården).

Businesscasen viser samtidig at ved indfasningen er der først break-even ved 8 pladser, som er besat 100%, dvs 365 dage om året. Det vil sige, at gennemsnitsprisen på en plads på Gården er den samme som et udenbys købt tilbud - ved en kapacitet på ca. 8 pladser med 100 % belægning. Det vurderes meget vanskeligt at opretholde en så høj normering. Ved en belægning på 95%, vil der være et mindre overskud pr. borger på ca. 128.000 kr. årligt når den statslige refusion uden for servicerammen er fratrukket, se businesscasen, som er vedlagt som bilag 1.

De økonomiske konsekvenser ved ikke at etablere ’Gården’, vil være at kommunen køber pladser til borgerne i udenbys tilbud, og bl.a. at disse priser kan stige uden mulighed for at kommunen kan ændre det.

Den samlede konklusion i businesscasen er således, at den direkte økonomiske besparelse ved at anlægge Gården er meget begrænset og de forbundne risici er betydelige og trækker i retning af, at den økonomiske gevinst vil være mindre eller blive til en merudgift – medmindre der sker meget store stigninger i prisen på private tilbud.

Businesscasen viser det samlede regnestykke for kommunens udgift til etablering og drift af Gården, da Gården indgår som et af den sociale handleplans forslag til at reducere udgiftsvæksten på området. Der er således tale om en fremstilling, som ikke normalt går forud for anvendelse af, og godkendelse af anlægsprojekter i kommunen, hvor en effektivisering ikke er hovedformålet.

Minimering af de økonomiske risici ved driften af det nye botilbud

Et øget salg af pladser kan forkorte den tid det tager at nå op til 8 borgere i tilbuddet, og dermed den økonomiske merudgift i indfasningen. Det kan dog betyde, at der på sigt bliver færre pladser til kommunens egne borgere, da pladserne oprettes som et længerevarende botilbud efter §108.

I KKR-regi er der en mulighed for at ansøge om driftsunderskudsgaranti ved opstart af nye botilbud, som dækker 50% af tomgangsudgiften. Dette kunne også være en mulighed ved etableringen af ’Gården’, med risikoen kan være, at de deltagende kommuner – i stedet for at betale udgiften til tomgang - vil købe pladserne, og således får kommunen færre pladser til egne borgere. Driftsunderskudsgarantien skal i øvrigt godkendes i KKR – og er ikke blevet anvendt af et botilbud endnu. Driftsunderskudsgarantien er dermed usikker.

At nedsætte udgiften til at låne anlægsmidler – enten ved fondsmidler eller anvendelse af kommunens egne anlægsmidler er også en mulighed. Det har dog kun mindre betydning for driftsbudgettet, hvis der fx lånes 5 mio. kr. mindre til anlæg (fordi midlerne fx kommer fra en fond), idet afskrivninger fylder det meste af udgiften i forhold til fastsættelse af taksten. Afskrivningerne sker i relation til bygningens værdi, og vil derfor ikke afvige selvom der ikke lånes til den fulde anlægsudgift. Endvidere er fondsfinansiering til almindelig kapacitet usikker, og kommunal finansiering trækker på kommunens samlede anlægsramme. Udgiften skal således prioriteres op mod anlægsprojekter på de øvrige serviceområder (børn, skole, kultur og ældre).

Renteudgifterne i businesscasen baseres på et indhentet lånetilbud fra Kommune Kredit i marts 2025 og med en rentesats på 3,53%.

Anlægsudgifterne

Lånedispensationen til anlægsmidlerne skal som udgangspunkt anvendes i 2025 og 2026. Det er muligt at søge om overførselsret af de uforbrugte midler til året efter, men projektet vil fremadrettet være afhængig af muligheden for at få overført låneadgangen. Der bør desuden være opmærksomhed på, at beslutningen om at anvende lånedispensationen ikke trækker unødigt ud.

Øvrige risici ved etablering af tilbuddet

Ligesom der på landsplan er mangel på pædagogisk arbejdskraft, vil etablering og drift af botilbuddet ’Gården’ kunne blive påvirket i forhold til at kunne rekruttere og fastholde uddannet personale med de rette kompetencer. Her er det en faktor, at den geografiske placering af tilbuddet, kan komme til at ske i et område, hvor det kan være svært at rekruttere omkring 50 personaler fra.

En risiko ved en lang indfasningsperiode eller en periode med ledige pladser, kan være, at der kan opstå et ønske om at tilbyde en plads på Gården til en borger, som ikke passer i målgruppen, evt. med et lavere støttebehov end de øvrige borgere. Herved belastes businesscasen i negativ retning.

Det har desuden vist sig vanskeligt at finde et egnet sted til ’Gården’. Der har som udgangspunkt været søgt efter en ejendom i grønne omgivelser, som kunne ombygges/tilbygges/nybygges – og som allerede er godkendt som social institution. De steder, som forvaltningen har besøgt indtil videre, har af forskellige årsager ikke været anvendelige. Behovet for at købe et sted, som allerede er godkendt som social institution skyldes, at lånedispensationen til anlægsmidler løber i 2025-2026. Det er muligt at ansøge ministeriet om dispensation til at overføre midlerne til 2027, men hvis der ikke findes en ejendom, som allerede er godkendt som social institution, så vil der skulle afsættes ekstra ressourcer til det juridiske arbejde med at få ændret lokalplanen eller til at ændre ’brugen’ af fx en landejendom til ’institutionsformål’. Det vurderes samtidig, at det juridiske og tidsmæssige arbejde med at købe en ejendom, som samtidig skal ændre funktionskategori og godkendes til social institution er omfattende og vanskeligt. Endvidere er der erfaringsmæssigt ofte forbundet uforudsete udgifter med ombygninger og renovering, disse ville skulle estimeres særskilt.

Anbefaling

Forvaltningen vurderer, at økonomien er for usikker til at gå videre med Gården som et effektiviseringsprojekt med formål at nedbringe det økonomiske pres på området. Der er dog kvalitative og kapacitetsmæssige grunde, som gør, at forvaltningen anbefaler, at projektet om ’Gården’ indgår i den igangværende analyse af tilbudsviften, og forvaltningen anbefaler derfor, at kapacitet og behov afdækkes yderligere og fremlægges i en sag sammen med masterplanen i maj/juni 2026, hvor der lægges op til en ny beslutning. Det betyder ikke, at de ovennævnte økonomiske usikkerheder forventes at blive mindre, men de kan i regi af masterplanen sættes bedre i kontekst af de mulige gevinster, der kan ligge en udvidelse af tilbudsviften med et tilbud til den nævnte målgruppe. Projektet kan ligeledes indgå i den tværgående prioritering med øvrige kommunale anlægsprojekter og behov. Det må jf. ovenstående forventes at projektet vil generere øgede driftsudgifter i opstartsperioden og eventuelt øgede anlægsudgifter ud over de låneberettigede.