Orientering.

Der gives en kort status på beskæftigelsesreformen.

Beskæftigelsesreformen blev indgået i april 2025, og omfatter en lang række initiativer:

•         Nedlæggelse af jobcentre og fri organisering i kommunerne

•         Reduktion i målgrupper og regler

•         Større faglig frihed til medarbejderne

•         Ny styrings- og tilsynsmodel

•         En større rolle til a-kasser og private aktører.

De mange og større ændringer der følger af beskæftigelsesreformen, er endnu ikke omsat i lovgivning.

Aftalen indfases i to spor:

1. Tidlige initiativer implementeres ved ændringslov med ikrafttrædelse hhv. 1. februar 2026, 1. juli 2026 samt 1. januar 2027 for de tiltag der er forligsbelagt med aftale om førtidspension og fleksjob.
2. Ny hovedlov om aktiv beskæftigelsesindsats og ændringslove med ikrafttrædelse 1. januar 2027 med alle resterende tiltag.

På mødet orienteres om de foreløbige lokale forberedelser og inddragelser af medarbejdere og virksomheder ift. klargøringen af organisationen.

Økonomi

Det skal bemærkes, at der i forbindelse med implementeringen af reformen er besparelse på 3,2 mia. kr. til kommunerne, når reformen er fuldt indfaset i 2029. For Allerød betyder det, at beskæftigelsesreformen er fratrukket i kommunens bloktilskud med 12 mio. kr. fuldt indfaset i 2029.

Da der ikke er truffet politiske beslutninger om udmøntningen af reformen, er der i det administrative budget lagt en tilsvarende besparelse ind på udgiftssiden under Økonomiudvalget, således, at effekten af reformen er neutraliseret.

Der er ikke taget stilling til hvordan besparelsen skal håndteres. Den økonomiske besparelse på 12 mio. kr. der følger med beskæftigelsesreformen som følge af omlægning af indsats og ydelser, er fordelt til landets kommuner efter indbyggertal. Idet Allerød Kommune har landets laveste ledighed, og udgifter til ydelser og indsatser svarer til dette, er det usandsynligt, at beskæftigelsesreformen i praksis vil medføre gevinster på 12 mio. kr.

Hvis staten i stedet havde fordelt besparelsen efter, hvor meget kommunens nuværende udgifter udgør af landsgennemsnittet, ville tallet være 7,2 mio. kr., og ikke 12,4 mio. kr. for Allerød Kommune. Beskæftigelsesområdet har desuden været frikommune på mange af de initiativer, der nu ligger i beskæftigelsesreformen, gennemført en række effektiviseringer de senere år og har aktuelt tre investeringscases kørende. Om det er mere eller mindre end andre kommuner har gjort vides ikke, men det hører med til det samlede billede. Fratrækkes dette skønsmæssigt, kunne den faktiske gevinst lige såvel fastsættes til 3-4 mio. kr. fuldt indfaset. Under alle omstændigheder vil hovedparten af udgifterne på beskæftigelsesområdet fortsat været styret af, hvor mange ledige, sygedagpengemodtagere, førtidspensioner mv. der er i kommunen.

Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Forvaltningen foreslår, at byrådet frem mod 2. behandlingen af budgettet tager stilling til, hvordan beskæftigelsesreformen skal indgå i budgettet for 2026-33, og hvordan den videre politiske opfølgning på beskæftigelsesreformen skal tilrettelægges.