1. Virksomhedsindsatsens overordnede betydning

Den virksomhedsrettede indsats er et afgørende element i kommunens arbejde med at skabe bæredygtige løsninger for både borgere og erhvervsliv. Talrige undersøgelser dokumenterer, at en aktiv deltagelse i en virksomhed ikke blot styrker den enkelte borgers personlige og faglige kompetencer. Den reducerer også risikoen for udsathed og øger sandsynligheden for varig selvforsørgelse. Det er derfor nødvendigt at holde fokus på og udvikle den virksomhedsrettede indsats. Samtidig er indsatsen central for at sikre, at arbejdsmarkedets efterspørgsel på arbejdskraft bliver imødekommet. Jobcenteret spiller her en vigtig rolle som bindeled mellem virksomhedernes konkrete behov og de borgere, der søger job, skifter branche eller har brug for at vende tilbage efter sygdom. Indsatsen har desuden stor betydning for kommunens økonomi. Når flere borgere kommer tættere på arbejdsmarkedet og hurtigere i job, falder udgifterne til offentlige ydelser, og kommunen styrkes som et attraktivt sted at bosætte sig og drive virksomhed.

Endelig er et stærkt partnerskab med erhvervslivet en strategisk fordel. Den virksomhedsrettede indsats understøtter lokale virksomheder i deres rekrutteringsudfordringer, bidrager til den generelle erhvervsudvikling og giver både unge, ledige og sygemeldte en konkret indgang til arbejdsmarkedet. Det skaber et stærkere arbejdsfællesskab, bedre match mellem borgere og virksomheder – og i sidste ende en mere robust lokaløkonomi.

2. Jobcenterets nuværende virksomhedsindsats

En stor del af jobcenterets virksomhedsindsats består i en håndholdt og tæt opfølgning på borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet. Mange af disse borgere har ikke de faglige eller sociale kompetencer, virksomhederne efterspørger, og kan derfor ikke selv finde job, virksomhedspraktik eller anden virksomhedsrettet aktivering. Gennem en tæt støtte fra virksomhedskonsulenten – ofte begyndende med en kort virksomhedspraktik – hjælpes borgeren gradvist ind på arbejdsmarkedet.

De stærkere ledige klarer som udgangspunkt selv at finde job, praktik eller andre forløb, men hjælpes af virksomhedskonsulenterne, hvis de for eksempel ønsker et brancheskift, opkvalificering eller korte snusepraktikker. Alle ledige præsenteres for jobordrer fra virksomhederne for at afklare, om der findes et muligt match.

Virksomhedskonsulenterne arbejder desuden opsøgende ved at besøge virksomheder, deltage i netværk og engagere sig i lokale events. Denne del af indsatsen har tidligere været lidt nedtonet, fordi virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft ofte ikke kunne matches med de lediges kompetencer. I dag arbejdes der igen mere aktivt på at afdække virksomhedernes behov og informere om jobcenterets tilbud som fleksjob, virksomhedspraktik, løntilskud, rekrutteringshjælp og opkvalificering.

Når virksomheder søger arbejdskraft, kan de kontakte jobcenteret direkte eller via virksomhedstelefonen, hvor der reageres inden for 24 timer på hverdage. Jobcenteret forsøger først at matche virksomheden med ledige borgere i kommunen, og hvis det ikke lykkes, deles jobordren med Nordsjællands Rekrutteringsservice.

En væsentlig del af virksomhedskontakten sker gennem faste netværk som Ledernetværket i Helsingør, Nordsjælland Håndbolds erhvervsnetværk og Vi Samler Helsingør. Derudover deltager jobcenteret i en række messer og rekrutteringsevents, blandt andet HH Jobmessen "Turen til Jobbet" i både Helsingør og Helsingborg, DI-rekrutteringsevents i samarbejde med NRS samt messer og arrangementer og gennem Helsingør Erhverv. Ved behov deltager konsulenterne også i mindre rekrutteringsevents i Helsingborg. Virksomhederne inviteres desuden med i en række aktiviteter rettet mod unge, f.eks. mini skills-arrangementer, uddannelsesaftener, uddannelsespraktik i folkeskolen, juniormesterlære og lærepladstiltag, som alle bidrager til at styrke unges vej ind på arbejdsmarkedet.

Center for Job, Borgerservice og Teknologi evaluerer løbende på kontakten til virksomheder i form af et digitalt spørgeskema, som virksomhederne udfylder efter kontakt med jobcenteret. Af bilag 2 fremgår svar fra perioden januar til august 2025. Her har 595 virksomheder, hvilket svarer til en svarprocent på knap 20 %, svaret på en skale fra 1-10, hvor 10 er bedst. Det gennemsnitlige svar karakter er på 8,8. Den laveste karakter (7,6) fås på spørgsmålet om, i hvor høj grad virksomhederne oplever at få præsenteret relevante kandidater.

I DI´s erhvervsundersøgelse for 2025 har DI stillet spørgsmål til virksomhederne om kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Her får Helsingør Kommune karakteren 2,92 af de ca. 90 virksomheder, der har deltaget i undersøgelsen, hvilket placerer Helsingør på en 90. plads. I 2022 fik kommunen på samme spørgsmål karakteren 2,78, hvilket gav en 88. plads. Og i 2024 gav en karakter på 3,07 en placering som nr. 77.

Ovenstående giver samlet set et billede af, at der er et potentiale i at udvikle kontakten til virksomhederne i forhold til arbejdskraftbehov.

Helsingør Kommune og Helsingør Erhverv (ved kommunaldirektør og formand) har således på baggrund af DI-undersøgelsen og erhvervsmøde den 8. oktober 2025 indgået et samarbejde, hvor der skal udarbejdes en handleplan, hvor et af de første fokusområder bliver:

Jobcenterets service over for erhvervslivet – med særligt fokus på, hvordan Jobcenteret i videst muligt omfang kan matche erhvervslivets behov for arbejdskraft og styrke samarbejdet om bl.a. uddannelse og brancheskift.

Fokusområdet kan med god mening også indgå i en kommende beskæftigelses- og uddannelsespolitik.

3. Beskæftigelsesreformen

Med den nye beskæftigelsesindsats skærpes fokus yderligere på den virksomhedsrettede indsats. Det skyldes blandt andet, at Danmark står over for en markant mangel på arbejdskraft, hvilket gør det strategisk vigtigt, at indsatsen ikke alene hjælper ledige borgere, men også aktivt understøtter virksomheder i at få adgang til kvalificerede arbejdskraft. Samtidig lægger den nye indsats op til en mere fleksibel og mindre bureaukratisk tilgang, der kan øge effektiviteten og sikre bedre resultater for både borgere og virksomheder.

Den nye beskæftigelsesindsats stiller høje krav til medarbejdernes faglighed og deres evne til at skabe resultater i samarbejdet med virksomhederne. Der er derfor også afsat midler til at opkvalificere medarbejdere i jobcenteret. Medarbejderne skal kunne opbygge tillidsfulde og langvarige relationer mellem virksomheder og kommune og have et solidt kendskab til både aktuelle og kommende behov for arbejdskraft. En central del af opgaven er at støtte virksomheder i både opstart og fastholdelse af borgere gennem tæt dialog og rådgivning.

Derudover lægges der vægt på, at det er afgørende at udvikle langsigtede partnerskaber med virksomheder, baseret på lokale styrker, nationale tendenser og gældende lovgivning. Indsatsen skal koordineres med andre centrale aktører som uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og erhvervsorganisationer for at styrke rekruttering, opkvalificering og fastholdelse.

4. Helsingør Kommunes fremtidige virksomhedsindsats

Sammenholdes den nuværende virksomhedsrettede indsats i Helsingør kommune med de nye initiativer og fokus, der følger med den nye beskæftigelsesindsats, kan der i Helsingør kommunes virksomhedsindsats arbejdes videre med nedenstående indsatser.

Den nye reform giver jobcenteret mulighed for at styrke den opsøgende virksomhedskontakt og bruge flere ressourcer på at matche ledige med relevante job. Samtidig får kommunerne større frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen på nye måder, da kravet om et jobcenter bortfalder. Det åbner for en mere lokalt tilpasset virksomhedsservice, hvor virksomhederne kun skal have én samlet indgang til kommunen. I den forbindelse kan et tættere samarbejde mellem jobcenteret, Center for By, Land og Vand og den nuværende erhvervsenhed styrke en fælles erhvervs- og vækststrategi, hvor beskæftigelses-, erhvervs- og uddannelsespolitikken tænkes mere helhedsorienteret.

Reformen skaber også bedre rammer for at aktivere flere ledige gennem virksomhedsrettede forløb som praktik, løntilskud og ordinære løntimer frem for primært vejledning og traditionelle aktiveringsformer. Her kan ungeområdet med fordel indtænkes mere, så flere unge får mulighed for at indgå i konkrete virksomhedsforløb og få tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet.

For borgere med større udfordringer kan en mere effektiv og professionel virksomhedsrettet indsats udvikles gennem et tværfagligt samarbejde på tværs af centre i Kommunen og uddannelsesinstitutioner.

Derudover er der muligheder for at anvende kunstig intelligens til at forbedre matchprocesser, styrke datadrevet vejledning og give udsatte borgere bedre adgang til arbejdsmarkedet blandt andet gennem kunstige øvebaner.