Endelig vedtagelse af nyt regulativ for Gudenåen

Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers Kommuner har i fællesskab udarbejdet et nyt forslag til regulativ for Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers. Arbejdet blev påbegyndt i 2009. I mellemtiden har Miljø- og Fødevareklagenævnet på baggrund af EU-domme strammet hårdt op på overholdelse af internationale natur- og miljøkrav.

Der er for regulativudkastet udarbejdet en § 3 dispensation til ændret grødeskæringstidspunkt, samt en habitatvurdering og en miljøvurdering jf. miljø- og teknikudvalgets sag 29 fra 4. marts 2025.

Beskrivelsen af vandføringskravene i det gamle regulativ (år 2000) er utilstrækkelig, hvorfor bestemmelserne i det nye regulativ i henhold til vandløbsloven er fastlagt på baggrund af de faktiske forhold. Miljøstyrelsen afgjorde i 2021, at der kan foretages 1 årlig grødeskæring på strækningen.

Spærringen ved Tangeværket vanskeliggør opfyldelse i Gudenåen af kravene til tilstrækkelig naturbeskyttelse i medfør af habitatdirektivet, og det medfører skærpelser i regulativet for vedligeholdelse af vandløb nedstrøms Tangeværket.

Regulativet foreslår én årlig grødeskæring fordelt på to perioder:

• 1. juli – 1. september (opstrøms Tangeværket)
• 1. september – 1. oktober (nedstrøms Tangeværket)

Ekstraordinær grødeskæring kan kun ske ved særlige forhold og kræver dispensation, hvilket gør den vanskelig at gennemføre i praksis.

Oprensning er tilladt i perioden 1. august – 31. oktober, med en grænse på maks. 500 meter pr. år og 10 års interval for samme strækning, også her kræves dispensation efter gældende lovgivning (Naturbeskyttelsesloven). Hidtil har oprensning i åen aldrig været nødvendig, da Gudenåen ved store vandføringer har kræfter til selv at flytte aflejringer.

Regulativet indeholder bestemmelser om vedligeholdelse af ca. 60 km vandløb, som på vejen til udløbet ved Randers falder ca. 18 m. I de ca. 60 km er et 549 m langt strømløb gennem Sminge Sø og et ca. 7,8 km langt strømløb gennem Tange Sø inkluderet.

Den 4. marts 2025 blev regulativudkastet godkendt af miljø- og teknikudvalget i Randers og de 3 andre kommuner til udsendelse i offentlig høring i 12 uger fra 1. april til 24. juni 2025. jf. sag 29 fra 4. marts 2025.

Høringsresultatet og det endelige regulativforslag behandles også i de tre øvrige kommuner i løbet af oktober/november 2025.

Når regulativet er endeligt vedtaget i alle fire kommuner, offentliggøres det med en klagefrist på fire uger. Hvis der ikke indgives klager inden fristens udløb, træder regulativet i kraft inden næste grødeskæringssæson.

I tilfælde af klager, vil regulativet først kunne træde i kraft, når klagesagen er afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet medmindre nævnet afgør, at klagen ikke har opsættende virkning. Forvaltningen vil anmode Miljø- og Fødevareklagenævnet om at tage stilling til opsættende virkning, da det gældende regulativ ikke på alle punkter udgør et fyldestgørende administrationsgrundlag.

Resultat af høringen

Forslaget til regulativ for Gudenåen på strækningen fra Silkeborg til Randers har været i offentlig høring i perioden 1. april til 24. juni 2025. Høringen har omfattet samtlige lodsejere langs vandløbsstrækningen, berørte lodsejere opstrøms strækningen samt relevante styrelser og interesseorganisationer. Der blev afholdt lodsejermøde i Bjerringbro den 30. april 2025 med det formål at informere om den faglige baggrund for regulativet og give mulighed for at få besvaret spørgsmål forud for eventuelle høringssvar.

Der er i alt modtaget 30 høringssvar. I bilag 1 til sagen ses en oversigt over de indkomne høringssvar.

Høringssvarene kan tematiseres efter følgende emner, som går igen i flere af indlæggene:

1. at der ikke bør vedtages et nyt regulativ, før de eksisterende krav i det gældende regulativ er opfyldt
2. at opmålingen fra 2020 viser behov for oprensning sammenlignet med kravene fra opmålingen i 1997
3. at der bør foretages kontrol af vandføringsevnen ved en høj afstrømning på strækninger med teoretisk skikkelse
4. at der bør være mulighed for at øge vedligeholdelsesindsatsen
5. at de nye bestemmelser og krav i regulativet skal være klare, præcise og entydige
6. at der er behov for forståelse af lovhierarkiet mellem EU-retten og national lovgivning
7. at regulativet skal tage højde for klimaforandringer

Derudover er der modtaget lodsejerbemærkninger vedrørende forhold, som ikke relaterer sig direkte til regulativet.

De fire kommuners forvaltninger har udarbejdet svar til alle indkomne høringssvar. Svarene fremgår af bilag 2 til sagen. Nedenfor følger et generelt svar til de overordnede tematikker.

1. Ad 1) Vandløbsmyndigheden har udarbejdet et nyt forslag til regulativ for Gudenåen, da det nuværende regulativ fra år 2000 bygger på gamle og mangelfulde målinger og kontrolmetoder. Det nye regulativ tager udgangspunkt i opdaterede undersøgelser og faktiske forhold, som følger vandløbsloven. 
2. Ad 2) Nærmere undersøgelser fra 2022 kan ikke dokumentere aflejringer i vandløbet eller nedsat vandføringsevne. Undersøgelserne peger som andre undersøgelser på, at 1997-opmålingen ikke kan benyttes som kontrol, da den ikke lever op til nutidige standarder for opmålinger. Derfor er det nye regulativ af afgørende betydning. 
3. Ad 3) Forvaltningen kan oplyse, at den anvendte model, der ligger til grund for regulativets beregninger af vandføringsevne ikke kan anvendes i Gudenåen i tilfælde, hvor afstrømningen er meget høj, da resultatet ved sådanne vandføringer viser sig at være fejlagtigt. Derfor kontrolleres der ikke ved høje afstrømninger ved teoretisk skikkelse i Gudenåen. Hertil skal det bemærkes, at hverken det nuværende eller det nye regulativ kan sikre imod oversvømmelser.  
4. Ad 4) Vedligeholdelsen af vandløbet, herunder grødeskæring, oprensning og anden vedligeholdelse er tilpasset, så den overholder natur- og miljølovgivningen. Der er lavet grundige miljøvurderinger som baggrund for beslutningerne. Se også punkt Ad 7). 
5. Ad 5) Bestemmelserne i regulativet er gjort så klare og entydige som muligt. Visse formuleringer er påvirket af anden lovgivning, som myndigheden skal overholde, som dermed kan gøre nogle bestemmelser mindre klare og entydige.
6. Ad 6) EU’s miljøregler har forrang over dansk lovgivning, og regulativet skal leve op til krav fra fx vandramme- og habitatdirektivet. Det betyder, at der er begrænsninger for, hvor meget vedligeholdelse der lovligt kan foretages.
7. Ad 7) Regulativet kan ikke indeholde løsninger på klimarelaterede udfordringer. Det kræver andre typer projekter. Helhedsplanen for Gudenåen fra 2021 og den grønne trepart peger på mulige løsninger, som kommunerne arbejder videre med. Intet regulativ sikrer mod oversvømmelser.

Høringssvarene har ikke givet anledning til væsentlige ændringer i regulativudkastet.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at forvaltningen vurderer, at det er af stor betydning at få udarbejdet og godkendt et nyt regulativ for Gudenåen, hvor kontrolmetoden for vandføringsevnen er fastlagt og beskrevet, så den er praktisk gennemførlig. Hvis kommunerne ikke kan kontrollere og dokumentere, at vandføringsevnen opfylder kravene i regulativet, vil kommunerne være i en uheldig position i forbindelse med eventuelle fremtidige erstatningssager rejst af lodsejere, som anføre at vandføringen i åen har oversteget det regulativ fastsatte niveau.