Gensidig orientering

1.Ledighedstal 

Tabel 1 viser ledigheden for hele landet, Region Midtjylland, Landsdel Østjylland og Randers Kommune i henholdsvis september 2024, august 2025 og september 2025. Tallene opgøres som fuldtidsledige brutto, og vises som henholdsvis sæsonkorrigerede i procent af arbejdsstyrken, sæsonkorrigerede numeriske tal, opregnede faktiske ledige i procent af arbejdsstyrken og opregnede faktiske tal.

Kilde: Danmarks Statistik/Statistikbanken/Arbejdsløshed/AUS08.

2. Tidlig beskæftigelsesindsats og Beskæftigelsesministeriets benchmarkopgørelse

Målet med den tidlige indsats er, at mindst 80% af ydelsesmodtagerne med 6 måneders ydelsesanciennitet skal have modtaget minimum 4 jobsamtaler med jobcentret (for a-dagpengemodtagere 3 samtaler), og mindst 80% af ydelsesmodtagerne med 6 måneders ydelsesanciennitet skal have modtaget et aktivt tilbud.

Figur 1

Figur 1 viser andel ydelsesmodtagere med 6 måneders anciennitet, som har modtaget mindst det lovpligtige antal samtaler (pct) i Randers Kommune og i hele landet i perioden september 2024 til august 2025.

Kilde: jobindsats.dk / Rapportbank

Figur 2

Figur 2 viser andel ydelsesmodtagere med 6 måneders anciennitet, som har modtaget mindst ét aktivt tilbud (pct) i Randers Kommune og hele landet for perioden september 2024 til august 2025.

Kilde: jobindsats.dk/rapportbank

Beskæftigelsesministeriets benchmark

Beskæftigelsesministeriet benchmarker 2 gange om året kommunerne på baggrund af forventet og faktisk andel borgere på en offentlig ydelse. Ministeriet har den 30. oktober 2025 offentliggjort benchmarken for perioden 3. kvartal 2024 til 2. kvartal 2025. Opgørelsen viser, at Randers Kommune er flyttet fra nr. 97 ud af 98 kommune til nr. 95.

Tabel 2 viser de 5 lavest placerede kommuner, når kommunerne ranglistes efter faktisk andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse. Der vises i rækkefølge kommunens placering, kommunens navn og for hver kommune forventet andel fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, faktisk andel borgere på offentlig forsørgelse, forskel mellem forventet og faktisk andel i procentpoint og kommunernes placering på benchmarkranglisten.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets benchmarkmodel / jobindsats.dk

Placeringen på benchmarkranglisten sker med udgangspunkt i forskellen mellem forventet og faktisk andel, således den kommune med det laveste tal (negativt) får den højeste placering (nr. 1).

3. Status på implementering af kontanthjælpsreform 

Fritidstillægget

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er der som noget nyt indført et fritidstillæg til forældre med hjemmeboende børn under 18 år. Tillægget udgør 450 kr. skattefrit pr. barn (op til 3 børn) pr. måned. Tillægget er beregnet til at dække børnenes fritids- og kulturaktiviteter, og kan anvendes forholdsvist bredt til at fx kontingenter, beklædning og udstyr til fritidsaktiviteter eller sociale og faglige arrangementer i forbindelse med skole- dag- og fritidstilbud. Det kan også anvendes til fx skoletasker og computere.

For at være berettiget til at modtage tillægget skal forældrene hver tredje måned dokumentere, at fritidstillægget er anvendt til børnenes fritids- og kulturaktiviteter ved at aflevere kvitteringer for anvendelsen af en tredjedel af det udbetalte tillæg. Forvaltningen er blevet opmærksom på, at ca. en tredjedel af de forældre, der har fået fritidstillægget, ikke har fået indleveret den nødvendige dokumentation, og derfor er i fare for at miste tillægget. Forvaltningen har derfor gjort en ekstra indsats for at gøre forældrene opmærksomme på, at der skal afleveres dokumentation for anvendelsen af fritidstillægget.

Boligsituationen for borgere med stor nedgang i ydelsen
Kontanthjælpsreformen har betydet, at nogle borgere er gået markant ned i ydelse, og derfor kan have vanskeligt ved at blive i deres bolig. Forvaltningen er opmærksom på situationen og følger nøje udviklingen. Foreløbig har forvaltningen ikke kunnet registrere en forøgelse af udsættelsessager.

Forvaltningen har mulighed for via den boligsociale anvisning at tildele borgere med et påtrængende boligproblem en bolig. På baggrund af konkrete sager fra nogle kommuner har Ankestyrelsen foretaget en vurdering af de kriterier for social boliganvisning, som de pågældende kommuner har opstillet. Det er Ankestyrelsens vurdering, at de opstillede kriterier er i strid med almenboliglovens bestemmelser om, at anvisning af en bolig via den boligsociale anvisning skal ske på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den boligsøgendes behov og af beboersammensætningen i den boligafdeling, hvor kommunen har fået stillet en bolig til rådighed.

I Randers Kommune håndterer forvaltningen boliganvisningen ud fra en konkret og individuel vurdering, men i kombination med kriterier, der har været retningsgivende. Kriterierne har bl.a. beskrevet, at den sociale boliganvisning ikke er målrettet for borgere, der er ude for et almindeligt samlivsophold, unge der flytter hjemmefra eller personer, der allerede har en bolig, men ønsker en ny, der bedre matcher borgerens behov. På baggrund af Ankestyrelsens henvisning har forvaltningen valgt at fjerne de opsatte kriterier, så der ikke er tvivl om, at forvaltningens tildeling altid sker på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Ankestyrelsen vil i første halvår af 2026 foretage en stikprøvekontrol i forhold til kommunernes overholdelse af reglerne for boligsocial anvisning efter almenboligloven.

4. Nyt om IT

Arbejdsmarkedsafdelingen har indgået et strategisk partnerskab med Candeno. Det er en digital borgervendt ”overbygning”, som muliggør større selvbetjening for den enkelte borger, der bliver væsentligt i omstillingen på baggrund af reformen. Herudover giver den borgeren adgang til en række AI-værktøjer, fx at den matcher ledige stillinger til borgerens CV og på den baggrund vil kunne genere et udkast til en ansøgning til borger direkte.

Det strategiske partnerskab, der har givet kommunen en rabat på licensen, kommer i to faser: Den første fase er, at det er ambitionen, at arbejdsmarkedsafdelingen i Randers bliver ’typeeksemplet’ på en god implementering, og at Candeno derfor afsætter markant flere ressourcer i implementeringen.

Næste fase er, at forvaltningen og Candeno i fællesskab er nysgerrige på, om og i givet fald hvordan systemet vil kunne anvendes til gevinster andre steder, fx til socialområdets borgere, et særligt modul til unge eller andet.

Arbejdsmarkedsafdelingen har indgået samarbejde med Schultz, der er leverandør af beskæftigelsesområdets fagsystem Fasit, om at levere deres tre nyeste AI-modeller, der vil kunne lette arbejdet for medarbejderen markant og som bliver en del af den faglige omstilling i kontekst af beskæftigelsesreformen. Her fremhæves især modulet ”Dialogstøtte”, der – med borgerens accept – vil generere et referat undervejs i mødet, som opsummeres i en prædefineret ramme, således det vil kunne gennemses i slutningen af mødet af både borger og sagsbehandler. Helt indledende beregninger viser, at såfremt dette fremover bruges på 70 % af samtalerne, kan der spares 10 min. pr. borgermøde. 

5. Rehabiliteringsteam

Beskæftigelsesudvalget er løbende blevet orienteret om sagsbehandlingstider i rehabiliteringsteamet, da forvaltningen flere gange de seneste år har oplevet ventetider. Forvaltningen har derfor iværksat flere tiltag for at nedbringe ventetiden. Forvaltningen har bl.a. i 2025 indkøbt flere tider ved regionens sundhedskoordinator, etableret fast-track-ordninger og arbejdet med generel optimering af sagsgange.

Aktuelt har forvaltningen oplevet udfordringer med at få planlagt møder for rehabiliteringsteamet i 2026. Dette skyldes, at regionen først den 3. november 2025 har godkendt Randers Kommunes anmodninger om tider i det nye år. Den lange svartid har medført frustration blandt borgere, der ikke har kunnet få oplyst, hvornår deres sag skulle behandles af teamet. På baggrund af regionens tilbagemelding den 3. november 2025 er forvaltningen nu i gang med at få planlagt møderne i 2026.