Afslutning på projekt En Ny Start for Flere

Randers Kommune indgik i perioden fra februar 2023 til juli 2025 i projektet "En ny start for flere". Projektet var et effektinvesteringsprojekt, hvor der blev stillet en risikovillig investering til rådighed for projektet, som har betydet, at det kunne gennemføres uden økonomisk risiko for Randers Kommune.

Formålet med projektet var at udvikle og afprøve en model for en helhedsorienteret, fremskudt, håndholdt indsats i et tværgående samarbejde målrettet borgere med længerevarende ledighed og ofte komplekse problemstillinger.

Derudover blev de borgere, der indgik i projektet, tilbudt en familieorienteret indsats, der kunne bidrage til at understøtte den beskæftigelsesrettede indsats. Det var vigtigt, at den beskæftigelsesrettede og den familieorienterede indsats var koordineret, og derfor delte de to indsatser fra starten af projektet lokaler i Bysekretariatet i Nordbyen, hvilket har bidraget til en god koordination og et succesfuldt samarbejde.

Jobcentret havde myndighedsopgaven og visiterede borgere til projektet. Endvidere samarbejde jobcentret med serviceleverandøren om at formidle praktikpladser, småjobs og jobåbninger.

Parterne i projektet var: 

• Den Sociale Kapitalfond, der har stillet en risikovillig investering til rådighed.
• Carelink der var serviceleverandør og har stået for den beskæftigelsesrettede indsats i projektet.
• Landsbyggefonden, der har finansieret projektets familieorienterede indsats og evalueringen af projektet.
• Bysekretariatet, der stod for den familieorienterede indsats.
• Jobcenter Randers var myndighed og partner omkring virksomhedskontakten.
• SUS (Socialt Udviklingscenter) har evalueret projektet.

Beskæftigelsesudvalget er tidligere blevet orienteret om projektet på møderne den 22. november 2022 (sag 150) og den 17. januar 2023 (sag 5).

Projektet var normeret til 80 pladser fordelt på 50 borgere, der modtog kontanthjælp eller overgangsydelse, og 30 forsikrede ledige. I projektperioden har i alt 108 borgere været visiteret til projektet. 34 forløb ophørte før tid. Der har været forskellige årsager til, at nogle af deltagerne ophørte i projektet. Nogle overgik til ressourceforløb, nogle blevet afsluttet til senior- eller førtidspension og nogle er enten fraflyttet eller tilbagetrukket til jobcentret efter gensidig aftale. 2 borgere er gået på barsel.

Der var fra starten af projektet opstillet de succeskriterier, at 30% af kontanthjælpsmodtagerne skulle opnå ordinær beskæftigelse, herunder ordinære timer i småjobs og fleksjob, og at 50% af dagpengemodtagerne skulle opnå ordinær beskæftigelse og blive selvforsørgende (ved selvforsørgelse forstås ordinært arbejde, uddannelse med SU, voksenlærlingeforløb, fleksjob og perioder i øvrigt uden kommunal forsørgelse). Endvidere skulle der genereres et økonomisk provenu på +7 mio. kr.

Resultat af projektet blev, at 61% af afsluttede forsikrede ledige, og 35% af de afsluttede kontanthjælpsmodtagere var selvforsørgende.

Det økonomiske provenu brutto er estimeret til at være 7.490.542 kr.

Der er i projektet samlet skabt 806 måneders beskæftigelse, heraf 547 måneder i selvforsørgelse og 259 timer i lønnede timer. Dette resultat er bedre end de forudsætninger, der var opstillet ved projektets begyndelse. Der er således præsteret 59 måneders selvforsørgelse mere end forventet og 71 måneder mere med lønnede timer end forventet.

Flere indikatorer fra den afsluttende evaluering peger på, at flere af deltagerne har fået mere overskud til at søge job og opnået større tro på deres kompetencer. Andre indikatorer peger også på større trivsel i målgruppen efter deltagelse i projektet.

Evalueringen har peget på, at følgende særligt har været virksomt i tilgangen til borgerene:

• Individuelt tilpassede forløb og håndholdt støtte.
• Relationer og fællesskab som vej til forandring.
• Udfordringer af narrativ og fokus på ressourcer.
• Tilgængelighed, fleksibilitet og handlekraft.
• Motivation, opbakning og vedvarende støtte.

Disse tilgange svarer til de erfaringer, som forvaltningen har fra andre projekter som fx "Flere skal med" projekterne. Forvaltningen har dermed fået bekræftet, at denne tilgang er vigtig i arbejdet med ledige langt fra arbejdsmarkedet. Særligt opgaven med at kunne udfordre borgerens narrativ (ikke at kunne arbejde eller du) og få fokus på ressourcerne er en vanskelig opgave, og her har forvaltningen fundet det inspirerende at følge Carelinks tilgang til den opgave.

Evalueringen viser også, at følgende elementer var virksomme i det tværgående samarbejde mellem aktørerne (jobcentret, Carelink og Bysekretariatet):

• Tværfaglig koordinering
• Fysisk nærhed og tilstedeværelse
• Åbenhed og løbende dialog
• Kommunikation og videndeling
• At have hele familien i fokus (helhedsorientering)

I projektet har borgerne fortsat haft deres jobformidler på jobcentret. Det har betydet, at der har været flere jobformidlere at kommunikere til, hvilket har kompliceret indsatsen og koordinering. Det har derfor været en vigtig læring, at de visiterede borgere med fordel kan være fordelt på færre jobformidlere. Dette sammen med erfaringerne fra beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) har været grundlaget for at dedikere 4 årsværk til fremskudt rådgivning i den boligsociale helhedsplan.

Det er således direkte afledt af disse erfaringer, at der i projektet "Job til mor" kun er to jobformidlere fra jobcentret, som varetager myndighedsopgaven for de deltagende borgere.

Evalueringsrapporten fra SUS er vedlagt som bilag.