Pejlemærker i beskæftigelsesindsatsen

Med reformen af beskæftigelsesområdet bliver en stor del af indsatsen frisat, og borgerne bliver ikke længere mødt af samme standardiserede krav om tilbud og samtaler. Fokus bliver i stedet på, at borgerne skal have en individuel indsats tilpasset deres behov. Som et led i reformen reduceres der også i kommunernes midler til beskæftigelsesområdet, og i Randers Kommune skal der i alt spares 55,4 mio. kr., når reformen er fuldt indfaset i 2029. Dette får betydning for den beskæftigelsesindsats, der kan tilbydes i Randers Kommune, hvormed behovet for prioritering aktualiseres.

Udvalget skal med denne sag drøfte, hvilke politiske prioriteringer der ønskes for fremtidens beskæftigelsesindsats i Randers Kommune. Forvaltningen har udarbejdet forslag til pejlemærker, som danner grundlag for drøftelsen. Pejlemærkerne er udtryk for de mest centrale temaer i beskæftigelsesreformen og skal danne grundlag for implementeringen af reformen og sætte retningen for den økonomiske prioritering. Pejlemærkerne skal derudover afspejle den lokale kontekst i Randers Kommune.

Formålet med pejlemærkerne er dermed at:

• afspejle den nationale reformretning.
• tage udgangspunkt i den lokale kontekst og de udfordringer der er afdækket i arbejdet med Fremtidens Randers Kommune.
• danne grundlag for implementeringen af reformen.
• skabe en politisk og faglig ramme for prioritering af indsatser.

Forvaltningen foreslår følgende pejlemærker: 

1. Indsatsen skal være individuel og inddragende
   Reformen frisætter indsatsen fra proceskrav, og friheden skal bruges til at skabe reelle, individuelle løsninger, der tager afsæt i borgerens behov, ressourcer og motivation. Beskæftigelsesindsatsen skal bygge på en faglig vurdering af, hvad der virker for den enkelte borger. Borgerne skal inddrages aktivt i deres forløb, og de får medansvar for at skabe vejen videre. Borgerne skal opleve at blive mødt med tillid, respekt og medmenneskelighed.
   
   
2. Alle ledige skal have et kontaktforløb
   Uanset baggrund eller afstand til arbejdsmarkedet skal alle borgere have adgang til kontakt og støtte. Kontakten skal dog tilpasses individuelt og bero på en faglig vurdering, så ressourcerne bruges dér, hvor behovet er, og hvor der med jobcentres indsatser kan opnås gode effekter. Målet er, at ingen borgere overlades til sig selv, men at alle oplever, at de hjælpes i retning af job eller uddannelse.
   
   
3. Job eller uddannelse først
   Indsatsen skal bygge på klare beskæftigelsesmål med fokus på varig tilknytning til arbejdsmarkedet gennem job eller uddannelse. Job eller uddannelse er både mål og middel. En tæt tilknytning til arbejdsmarkedet - også få timer om ugen – styrker den enkeltes selvstændighed, trivsel og deltagelse i samfundet. En Job First-tilgang skal derfor være udgangspunktet for indsatsen, men med plads til faglige undtagelser, hvor der er behov for forberedende eller sociale indsatser.
   
   
4. En samlet plan på tværs
   Borgere skal opleve sammenhæng mellem beskæftigelse og andre indsatser. Der skal arbejdes ud fra én plan. 
   Borgere med komplekse udfordringer skal have én samlet plan på tværs af områder. Planen skal skabe overblik, fælles mål og koordineret støtte. Den helhedsorienterede tilgang skal sikre, at borgeren møder én samlet indsats frem for flere uafhængige systemer, og at beskæftigelsesindsatsen bliver en del af borgerens samlede vej mod trivsel og selvforsørgelse. Fokus i 2026 vil være på at skabe størst mulig sammenhæng mellem social og beskæftigelse. 
   
   
5. Faglighed i balance
   Medarbejderne skal have faglig frihed og ansvar til at tilpasse indsatsen, men inden for en fælles beskæftigelsesfaglig ramme, der sikrer kvalitet, retning og sammenhæng på tværs. Medarbejderne skal have stærke beskæftigelsesfaglige kompetencer, så de kan træffe de nødvendige faglige beslutninger. 
   
   
6. Indsatsen baseres på effekt og viden
   Indsatsen i Randers Kommune skal baseres på data og viden om, hvad der virker for forskellige målgrupper. Styringen skal være enkel og tillidsbaseret. Kommunen skal måle på, hvad der virker for hvilke borgere og omsætte den viden til handling. Det kræver datadrevet læring, lokal målstyring og faglig refleksion, så ressourcerne bruges dér, hvor de skaber mest værdi for borgere og virksomheder.
   
   
7. Et stærkt partnerskab med virksomhederne
   Et stærkt og professionelt samarbejde med virksomhederne er kernen i beskæftigelsesindsatsen. Kommunen skal være en attraktiv og troværdig samarbejdspartner, som hjælper virksomhederne med rekruttering, opkvalificering, fastholdelse og social inklusion for at kunne levere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Beskæftigelsesindsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og de lokale jobmuligheder, mens samarbejdet med virksomhederne skal fokusere på det gode match mellem borger og arbejdsplads – også for dem, der har brug for særlige hensyn. 
   
   
8. Professionelle partnerskaber på tværs
   Beskæftigelsesudfordringerne løses ikke alene. Beskæftigelsesområdet vil derfor styrke de professionelle partnerskaber og sikre samarbejde på tværs af forvaltninger, virksomheder, civilsamfund, uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere. Indsatsen skal bygge på en fælles forståelse af, at udfordringer relateret til ledighed løses i fællesskab. Kommunen vil afprøve interne og eksterne investeringsmodeller, som kan give mulighed for at finansiere og udvikle nye metoder og partnerskaber, der hjælper flere borgere i job. Målet er, at det kan betyde bedre muligheder for at give indsats til flere borgere og opnå effektfulde resultater, der på den lidt længere bane giver både borgere, virksomheder og kommunen sociale og økonomiske gevinster. 
   
   
9. Investering i fremtiden
   De unge er fremtidens arbejdsstyrke og skal have en særlig prioritet. Uddannelse og job skal fortsat være hovedvejene, men med fleksible indgange, øvebaner og praktikmuligheder for de unge, som ikke følger den lige vej. Indsatsen skal understøtte motivation og tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Randers Kommune vil samtidig arbejde ud fra en tankegang om, at en tidlig indsats ikke kun handler om alder men også om at handle tidligt, når problematikkerne opstår. En tidlig indsats kan være med til at forebygge langvarige sager og styrke vejen tilbage til arbejdsmarkedet. 

Forslaget til pejlemærker bliver i løbet af november præsenteret for Handicaprådet, Udsatterådet, Erhverv, Vækst og Arbejdsmarked (EVA) samt virksomhedsnetværk for at få yderligere inputs til retningen i beskæftigelsesindsatsen. I december måned præsenteres Beskæftigelsesudvalget for en ny sag omhandlende pejlemærkerne, og samtidig vil der være forslag til navngivning af Jobcentret, hvori der er indarbejdet inputs fra ovenstående fora samt udvalgets bemærkninger til pejlemærkerne. Sagen går efterfølgende videre til byrådets behandling. Pejlemærkerne genbesøges i 2026, når den strategiske plan for Fremtidens Randers er vedtaget af det nye byråd for at understøtte sammenhængen.