Den fremtidige indsats for sygedagpengemodtagere (implementering af beskæftigelsesreform)

Nye regler på sygedagpengeområdet

Beskæftigelsesreformen har som overordnet mål at skabe en mere enkel, værdig og målrettet beskæftigelsesindsats, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen efter lokale forhold og borgernes individuelle behov. På sygedagpengeområdet indebærer reformen bl.a. afskaffelse af proceskrav, så kommunerne får frihed til selv at tilrettelægge opfølgningen i sager med længerevarende sygefravær, uden faste krav om samtaler. Reformen indebærer desuden færre samtaler og mindre kontakt med sygemeldte med forventet kortvarigt fravær (under 26 uger), medmindre der er risiko for langvarigt sygefravær.

Det forventes, at følgende ændringer på sygedagpengeområdet træder i kraft den 1. juli 2026: 

• Opfølgningen ændres, så der fremadrettet kun er krav om afholdelse af én samtale inden 8 ugers sygefravær, herefter må opfølgningen tilpasses individuelt.
  • I den nuværende lovgivning er der krav om mindst fire samtaler inden for de første seks måneder for borgere med et forventet sygefravær på over 8 uger.
• Kommunen får mulighed for at afholde alle samtaler digitalt.
  • I den nuværende lovgivning skal den første samtale med sygemeldte ledige afholdes ved personligt fremmøde.
• Sygemeldte fra beskæftigelse, som forventes raskmeldt indenfor 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen. Kommunen skal dog fortsat påse, at den sygemeldte opfylder betingelserne for sygedagpenge. Herudover skal der iværksættes et forløb, hvis borgeren eller arbejdsgiveren ønsker det, eller kommunen vurderer, at det er nødvendigt.
  • I den nuværende lovgivning er der for borgere med et forventet sygefravær på over 8 uger krav om mindst fire samtaler inden for de første seks måneder.
• Visitationskategorierne afskaffes
  • I den nuværende lovgivning er der to visitationskategorier; 1) sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag og 2) sager hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag

I det følgende vil udvalget blive præsenteret for forvaltningens forslag til tilrettelæggelsen af den fremtidige indsats for sygedagpengemodtagere i Randers Kommune. Forslaget til indsatsen er drøftet og udviklet i interne arbejdsgrupper i forvaltningen, hvor både ledere og medarbejderrepræsentanter har deltaget. Forvaltningen deltager desuden i særlige sygedagpenge-sparringsforløb for 6-byerne, faciliteret af STAR, der giver mulighed for fælles udvikling og sparring.

Den fremtidige indsats for sygedagpengemodtagere i Randers Kommune

Forvaltningens forslag til den fremtidige indsats på sygedagpengeområdet kan inddeles i tre hovedelementer: 1) Forbedret screening af borgernes risiko for langvarigt sygefravær, 2) faglig differentiering af borgerforløb og 3) øget fokus på kompetenceudvikling.

1. Forbedret screening af borgernes risiko for langvarigt sygefravær

Da reformen indebærer, at kommunerne skal have mindre kontakt med de sygemeldte, er det meget vigtigt, at kommunen fremover kan vurdere, hvilke sygemeldte der har behov for en tidlig indsats. En præcis og systematisk screening er derfor afgørende.

Randers Kommune anvender allerede i dag en screeningsmodel, hvor borgerne besvarer tre spørgsmål om deres forventninger til forløb og tilbagevenden til job. Denne model har en præcision på omkring 70 %. Forvaltningen ønsker at forbedre screeningsmodellen og har derfor:

• Ansøgt STAR om midler til videreudvikling af screeningsmodellen med anvendelse af kunstig intelligens (jf. sag nr. 84, Beskæftigelsesudvalgsmøde 9. september 2025). Forvaltningen forventer at modtage svar fra STAR i uge 46.

• Indgået samarbejde med 6-byerne om udvikling af et digitalt screeningsværktøj.

Målet er at forbedre den nuværende screening og skabe et mere kvalificeret grundlag for at målrette indsatsen til de borgere, som reelt er i risiko for langvarigt sygefravær – og samtidig reducere unødig kontakt for borgere med kortvarige sygdomsforløb.

2. Faglig differentiering af borgerforløb

Når de borgere, der er i risiko for længerevarende sygefravær, er identificeret, skal indsatsen målrettes deres konkrete situation. Forvaltningen foreslår følgende differentierede tilgange.

Borgere sygemeldt fra ledighed

I indsatsen for borgere, der er sygemeldt fra ledighed, vil forvaltningen styrke samarbejdet mellem medarbejdere på a-dagpengeområdet og sygedagpengeområdet. Formålet er, at borgerne oplever et mere sammenhængende forløb, hvor der er tydelig retning og koordination, også når de bevæger sig mellem de to systemer.

Derudover vil forvaltningen undersøge mulighederne for at etablere et kommunalt tilbud til ledige dagpengemodtagere med gentagne sygemeldinger, som a-kasserne ligeledes kan visitere til i den periode, hvor a-kassen har ansvaret for borgeren. Tilbuddet skal medvirke til at forebygge gentagne sygemeldinger og støtte en stabil tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Det er forventningen, at et sådant tilbud vil finansieres gennem de 2 mio. kr. der er reserveret i tilbudsviften til forebyggende sygedagpengeindsatser (se sag nr. 93 inkl. bilag fra beskæftigelsesudvalgsmødet den 7. oktober 2025).

Borgere sygemeldt fra fleksjob

For borgere, der er sygemeldt fra fleksjob, vil der være fokus på tilbagevenden til fleksjobbet. Der kan være behov for at iværksætte en indsats, der består af tilpasning af arbejdsopgaver i forhold til borgerens funktionsnedsættelse, eller der kan være behov for at afdække, om der er grundlag for at igangsætte handicapkompenserende ordninger, så borgeren kan fastholdes i fleksjobbet.

Borgere sygemeldt fra beskæftigelse/selvstændige erhvervsdrivende 

For borgere, der er sygemeldt fra beskæftigelse eller er selvstændigt erhvervsdrivende, vil der være fokus på delvise raskmeldinger med henblik på tilbagevenden til arbejde. For de borgere der ikke kan vende tilbage til deres arbejde af enten fysiske/psykiske årsager, eller fordi de er blevet afskediget, vil der være særligt fokus på at afdække muligheden for et brancheskifte. Forvaltningen vil desuden have et særligt fokus på sygemeldte kommunale medarbejdere.

For borgere, der via screeningen, forventes at være raskmeldt indenfor 26 uger, etableres der som udgangspunkt ikke en indsats, medmindre borgeren eller arbejdspladsen ønsker det. Der kan samtidigt være situationer, hvor kommunen finder det relevant med en indsats ud fra en faglig vurdering af sagen.

Langvarigt sygemeldte borgere

For langvarigt sygemeldte borgere vil der være fokus på den faglige metode, der skal sikre, at der er en retning i alle borgerforløb, som peger ud mod arbejdsmarkedet jf. kompetenceudviklingsforløbet med Carelink i foråret 2024. Kompetenceudviklingsforløbet var en del af investeringsmodellen på sygedagpengeområdet i 2024 og 2025, som jf. Budget 2026-2029 fortsætter i yderligere 3 år. I 2024 havde investeringsmodellen en nettogevinst på 3,5 mio. kr. som følge af reducerede udgifter til sygedagpenge på 6,5 mio. kr. fratrukket investeringen på 3,0 mio. kr.

Borgernes vej ud på arbejdsmarkedet skal understøttes af virksomhedsrettede indsatser, herunder afklaring til fleksjob, hvis borgeren ikke kan arbejde på ordinære vilkår. Der vil fortsat blive arbejdet med et fast track-spor for borgere, der er visiteret til et fleksjob, som har fundet et job. Der vil desuden være fokus på opkvalificering til arbejdsmarkedet f.eks. via et brancheskifte - også i tilfælde, hvor borgeren er visiteret til et fleksjob.

Derudover vil forvaltningen arbejde med at segmentere borgerne og igangsætte særligt tilrettelagte indsatser for segmenter af langvarigt sygemeldte borgere. Her vil der skeles til logikken i den interne investeringsmodel "projektorganisationen", hvor der oprettes særligt tilrettelagte forløb målrettet grupper af dagpengemodtagere i risiko for at være langvarigt på forsørgelse f.eks. dagpengemodtagere med stressproblematikker. Forløbene har en varighed på omkring 4 måneder. Forvaltningen vil desuden have et fokus på at sikre bedre sammenhæng mellem indsatser under sundhedsloven og beskæftigelsesloven, så borgerne oplever en mere helhedsorienteret tilgang.

De interne investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet fortsætter jf. Budget 2026-2029 i yderligere 3 år. Forvaltningen vil på baggrund af de opnåede erfaringer med investeringsmodellerne tage stilling til, om der er behov for justeringer i investeringsmodellerne. Udvalget vil blive orienteret om væsentlige ændringer.

3. Øget fokus på kompetenceudvikling

Forvaltningen vil fremadrettet have fokus på kompetenceudvikling af medarbejdere indenfor tre temaer:

1. Det strategiske samarbejde med virksomhederne, herunder kontakt, brancheforståelse samt hvor der er muligheder for at finde arbejdspladser til borgere med funktionsnedsættelser
2. Viden om sygdomsforståelse
3. Metoden "Individuelt Planlagt job med Støtte" (IPS).

Forvaltningen vil løbende afsøge muligheder for at indhente ekstern medfinansiering og indgå strategiske partnerskaber f.eks. via fonde, investorer og statslige puljer, som kan bidrage til udvikling og afprøvning af nye indsatser på sygedagpengeområdet.

Konsekvenser af den nye indsats på sygedagpengeområdet

Forventningen til den nye indsats på sygedagpengeområdet er, dels at forvaltningen bliver endnu bedre til at identificere de sygemeldte borgere, som er i risiko for en længerevarende sygemelding. Dels at der for disse borgere skabes et klarere spor for tilbagevenden til deres arbejde f.eks. gennem et fokus på delvis raskmelding eller drøftelse af jobmål allerede før borgeren raskmeldes til ledighed.

Med beskæftigelsesreformen er der dog en risiko for, at borgerforløbene på sygedagpenge bliver længere, når kravet om opfølgning og samtaler for sygemeldte med forventet kortvarigt fravær bortfalder. Dette vil betyde, at omkostningerne til længere sygedagpengeforløb kan risikere at overstige besparelserne ved ikke at afholde samtaler med borgerne. Beregninger af udgifterne til længerevarende sygedagpengeforløb fremgår af økonomiafsnittet nedenfor.