Ældreministeriets brugertilfredshedsundersøgelse 2025

YBJ/RtP - SOU

Tilbage i juni 2025 blev den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt landets modtagere af hjemmehjælp for 2024/2025 offentliggjort. Ældreministeriet har den 5. september 2025 offentliggjort resultater for den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse på kommuneniveau.

Til Social- og Sundhedsudvalgets orientering præsenteres resultaterne af brugertilfredshedsundersøgelsen på landsplan og specifikt for Holstebro Kommune. Herudover gives en orientering om, hvilke tiltag der iværksættes som led i implementering af Ældreloven og som forventes at få en positiv afledt effekt på de kommende brugertilfredshedsundersøgelser for Holstebro Kommune.

I forbindelse med aftalen om ældrereformen er det aftalt, at brugertilfredshedsundersøgelserne på hjemmepleje- og plejehjemsområdet foretages hvert andet år. Tilfredsheden vil fremadrettet blive præsenteret på det nye Plejeoverblikket.dk, som ældre med behov for hjælp, såvel som deres pårørende, kan bruge, når de skal vælge den leverandør af hjemmehjælp eller det plejehjem, der passer dem bedst.

Undersøgelsen blev gennemført af Danmarks Statistik i perioden november 2024 til februar 2025. Der er tale om den første såkaldte populationsundersøgelse, hvor samtlige modtagere af hjemmehjælp fra 67 år og opefter, er blevet bedt om at give deres mening til kende. Blandt de samlede ca. 123.000 adspurgte har ca. 53.000 svaret. Det giver en samlet svarprocent på ca. 43 procent på landsplan, som ligger på niveau med tidligere brugertilfredsheds-undersøgelser på sundhedsområdet.

I Holstebro kommune er der samlet set gennemført 588 besvarelser af spørgeskemaet i Holstebro Kommune. Dataindsamlingen sluttede med en samlet svarprocent på 43% på landsplan. I Holstebro var svarprocenten på 43%. I alt 1.374 personer i kommunen var inviteret til at deltage i undersøgelsen. 

Undersøgelsen er opdelt i følgende temaer;
•    Samlet tilfredshed
•    Tilfredshed med hjælpen 
•    Kontinuitet i hjælpen
•    Selvbestemmelse og frit valg
•    Samarbejde med pårørende
•    Hjemmehjælpsmodtagernes livskvalitet

Samlet tilfredshed
På landsplan har 78 procent svaret, at de er tilfredse med den hjælp, de modtager. 15 procent har svaret, at de hverken er tilfredse eller utilfredse, mens 7 procent er utilfredse. Undersøgelsen viser, at i over halvdelen af landets kommuner, oplever mindst 75 procent af borgerne at de i høj eller i nogen grad møder de samme medarbejdere i hjemmehjælpen samt at de har indflydelse på den hjælp, de får. Den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan er 4.0. 
I Holstebro Kommune er den samlede tilfredshed med hjemmehjælpen stort set på niveau med landsgennemsnittet. Andelen af borgere, som er tilfredse er 48 procent mens 28 procent af borgerne har svaret, at de er meget tilfredse med den hjælp, de modtager. 16 procent af borgerne har svaret, at de er hverken tilfredse eller utilfredse med hjælpen, mens andelen af borgere som er enten utilfredse eller meget utilfredse er 8 procent. 
Den samlede gennemsnitlige tilfredshed i Holstebro Kommune bliver dermed 3.9, beregnet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 

Tilfredshed med hjælpen 
På landsplan viser undersøgelsen, at borgerne generelt er meget tilfredse med hjælpen, særligt inden for personlig pleje og hverdagens aktiviteter (85 %), indkøb (84 %). Også tøjvask (80 %) og hjælp til spise og drikke (78 %) vurderes positivt, mens tilfredsheden er lavere for rengøring (67 %), som samtidig er det område med størst utilfredshed.
For Holstebro Kommune viser undersøgelsen, at borgerne generelt er meget tilfredse med hjælpen, især inden for personlig pleje, tøjvask og indkøb, hvor over 80 procent er tilfredse. Tilfredsheden er lidt lavere ved hjælp til hverdagens aktiviteter og hjælp til spise/drikke, mens rengøringen skiller sig ud som det område med mindst tilfredshed med (62%). Samlet set ligger tilfredsheden på et højt niveau.

Kontinuitet i hjælpen
På landsplan føler størstedelen af hjemmehjælpsmodtagerne sig trygge ved medarbejderne (96 % i høj eller nogen grad) og oplever, at hjælpen i høj eller nogen grad er ensartet (83 %) og leveres af de samme medarbejdere (75 %). Kendskab til vaner og behov vurderes positivt af 80 procent og endnu flere oplever, at medarbejderne altid kommer som aftalt (91 % i høj eller nogen grad). Tilliden til at få yderligere hjælp, hvis behovet opstår, er også høj (80 %).

For Holstebro Kommune viser undersøgelsen, at langt de fleste borgere føler sig trygge ved medarbejderne i hjemmeplejen, idet hele 96 procent angiver, at de i høj eller nogen grad oplever tryghed. Til gengæld oplever færre borgere (67 % ), at det i høj eller nogen grad er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. Samtidig vurderer 89 procent, at medarbejderne i høj eller nogen grad kommer som aftalt. Endelig har 82 procent i høj eller nogen grad tillid til, at de vil få den nødvendige hjælp, hvis behovet ændrer sig. Samlet peger resultaterne på, at borgerne oplever tryghed i kontakten med medarbejderne, men at kontinuitet og kendskab til vaner og behov fortsat er væsentlige udviklingsområder.
Samlet set giver borgerne en meget positiv vurdering af både tryghed og kvalitet i hjælpen.

Selvbestemmelse og frit valg
På landsplan oplever de fleste borgere en vis grad af indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives (77 % i høj eller nogen grad), og 68 % vurderer, at medarbejderne støtter dem i at klare dagligdagsopgaver selv. Hensyn til borgernes vaner og ønsker opleves positivt af 87 procent, mens 65 procent var klar over muligheden for frit valg mellem leverandører. 74 procent angiver, at de i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden om den hjælp, de kan få.

For Holstebro Kommune viser undersøgelsen, at en stor del af borgerne oplever at have indflydelse på, hvordan og hvornår hjælpen gives, idet 77 procent angiver at have indflydelse i høj eller nogen grad. Og hele 87 procent vurderer, at medarbejderne tager hensyn til deres vaner og ønsker. Derudover er 78  procent af borgerne klar over, at de havde frit valg mellem leverandører ved visitation, mens 22 procent ikke kendte til denne mulighed. Endelig angiver et flertal på 78 procent, at de i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden om den hjælp, de kan få.
Samlet set peger resultaterne på, at borgerne oplever en høj grad af hensyntagen og indflydelse i mødet med medarbejderne, mens der fortsat er potentiale i at styrke viden og tydelighed om rettigheder og muligheder.

Samarbejde med pårørende
På landsplan oplever næsten halvdelen af borgerne (47 %), at medarbejderne er gode til at inddrage dem og deres pårørende i beslutninger om ændringer i hjælpen, mens 31 procent svarer ”både og” og 22 % oplever, at inddragelsen ikke fungerer tilfredsstillende.
I Holstebro Kommune viser undersøgelsen, at næsten halvdelen af borgerne oplever, at medarbejderne er gode til at inddrage dem og deres pårørende i beslutninger om ændringer i hjælpen. Andelen af borgere, der siger, at de i høj grad har indflydelse på hjælpen, er 27 procent, mens 50 procent siger, at de i nogen grad har det. Der er 15 procent af borgerne, der mener, at de kun i lav grad har en indflydelse, og 6 procent siger, at de slet ikke har indflydelse på hjælpen. Endelig er der 2 procent af borgerne, der ikke ønsker at have indflydelse på, hvordan eller hvornår hjælpen gives. Det betyder, at et flertal i et vist omfang oplever inddragelse, mens en mindre andel peger på, at der er plads til forbedringer på dette område.

Hjemmehjælpsmodtagernes livskvalitet
På landsplan vurderer størstedelen af hjemmehjælpsmodtagerne deres samlede livskvalitet som god eller meget god (60 %), mens gennemsnittet ligger på 3,7 ud af 5. 
I Holstebro Kommune viser undersøgelsen, at størstedelen af hjemmehjælpsmodtagerne vurderer deres livskvalitet som god eller meget god (61 %), mens 30 procent oplever den som nogenlunde og kun 9 procent som dårlig eller meget dårlig. Den gennemsnitlige vurdering af livskvaliteten ligger på 3,7 ud af 5.
Samlet set viser brugertilfredshedsundersøgelsen, at borgerne i Holstebro Kommune generelt er tilfredse med hjælpen og oplever tryghed, hensyntagen og indflydelse i mødet med medarbejderne. Samtidig viser undersøgelsen, at der fortsat skal arbejdes med bl.a. styrkelse af borgernes livskvalitet, ligesom der fortsat skal være fokus på borgernes oplevelse af kontinuitet og et højt fagligt niveau. 

I Sundhed og Ældre er der løbende og i forbindelse med implementering af Ældreloven igangsat flere tiltag, der skal understøtte tematikkerne i undersøgelsen, f.eks. kontinuitet, faglighed og borgernes livskvalitet og dermed medvirke til, at hjemmehjælpen fortsat lever op til borgernes forventninger og behov. 
Der er i efteråret 2025 planlagt et kompetenceløft for medarbejdere i helhedsplejen. Dette initiativ er en del af ældrereformens implementering og vil fokusere på at styrke medarbejdernes faglige og personlige kompetencer for at kunne levere en mere sammenhængende og borgercentreret pleje. Kompetenceløftet af medarbejderne skal fremme Ældrelovens fundamentale værdier og medvirke til en ældrepleje, hvor borgerne oplever respekt, tryghed og indflydelse på eget liv. 

Ligeledes skaber initiativer som Tværfaglige Teams mulighed for mere sammenhængende pleje, højere kvalitet i indsatsen og større tryghed og selvbestemmelse for borgerne. 
Herudover arbejdes der også med datadrevet ruteplanlægning, som sammenholder medarbejdernes fremmøde, transport og antal daglige indsatser, så planlægning af medarbejdernes tid hos borgernes optimeres og borgerne sikres en højere grad af kontinuitet.