Pejlemærker i beskæftigelsesindsatsen og navngivning af Jobcenter Randers

Pejlemærker

Med reformen af beskæftigelsesområdet bliver en stor del af indsatsen frisat, og borgerne bliver ikke længere mødt af samme standardiserede krav om tilbud og samtaler. Fokus med reformen er i stedet på, at borgerne skal have en individuel indsats tilpasset deres behov. I forbindelse med reformen skal der dog også spares på beskæftigelsesområdet, hvilket får betydning for den indsats, der kan tilbydes. Handicaprådet præsenteres til mødet for forslag til foreløbige pejlemærker, der kan danne grundlag for drøftelsen af, hvilken beskæftigelsesindsats der fremadrettet ønskes i Randers Kommune. 
Pejlemærkerne er udtryk for de mest centrale temaer i beskæftigelsesreformen og skal danne grundlag for implementeringen af reformen og sætte retningen for den økonomiske prioritering. Pejlemærkerne skal derudover også afspejle den lokale kontekst i Randers Kommune.

Formålet med pejlemærkerne er dermed at:

• afspejle den nationale reformretning.
• tage udgangspunkt i den lokale kontekst og de udfordringer der er afdækket i arbejdet med Fremtidens Randers Kommune.
• danne grundlag for implementeringen af reformen.
• skabe en politisk og faglig ramme for prioritering af indsatser.

Navngivning

I den nuværende lovgivning er kommunerne forpligtet til at forankre beskæftigelsesindsatsen i en særskilt enhed med fælles navn (jobcenter) og visuel identitet (jobcenterlogo) på tværs af landet. Den nye lovgivning gør det imidlertid muligt at ændre navnet fra den 1. februar 2026.Jobcentrene har gennem en årrække været genstand for betydelig offentlig debat og kritik, ofte med afsæt i enkeltsager. Kritikken har dels været rettet mod konsekvenserne og udmøntning af den gældende lovgivning, dels mod konkrete fejl i sagsbehandlingen. Samlet betyder det, at ”jobcenter” som begreb i befolkningen ikke nødvendigvis opleves som et positivt brand.

I lyset af beskæftigelsesreformen og behovet for at udvikle nye mål og pejlemærker kan et eventuelt navneskifte ses som et led i en bredere indsats for at styrke legitimitet, tillid og ejerskab til indsatsen – både blandt borgere, virksomheder og medarbejdere. En navneændring kan dermed ses som en mindre del af en bredere brandingindsats, der understøtter reformens intentioner, de politiske pejlemærker og den fremtidige strategi. Denne proces hænger tæt sammen med implementeringen af den nye lovgivning på området, jf. vedlagte oversigt fra KL over ikrafttrædelse af initiativer i reformen.

Med den nye lovgivning sker der et opgør med ”jobcenter-regimet”, og det kan konstateres, at også andre kommuner i landet overvejer den fremtidige navngivning af beskæftigelsesindsatsen, og kommunerne vælger forskellige løsninger. 

I løbet af november måned indsamles inputs til retningen i beskæftigelsesindsatsen og navngivningen af jobcentret. I december måned præsenteres Beskæftigelsesudvalget for en ny sag omhandlende fremtidige pejlemærker og forslag til navngivning af Jobcentret, hvori de indsamlede inputs er indarbejdet.