Prioritering af områdefornyelser

Udpegning af byer til områdefornyelse

På udvalgsmødet den 10. september drøftede landdistriktsudvalget indsatser til Byfornyelsesplan 2025-2029, herunder udpegning af nye områdefornyelser imellem ti ansøgte byer. I drøftelserne lagde udvalget vægt på at igangsætte mange projekter, sikre en geografisk spredning og understøtte samarbejde med ildsjælene.  

Udvalget besluttede at udpege Udbyhøj/Sødring til områdefornyelse med baggrund i byens demografiske udfordringer. Udvalget lagde vægt på, at Udbyhøj har et uforløst turismepotentiale.

Udvalget besluttede at udpege Fårup til områdefornyelse, da der var enighed om at byen trænger til et løft, og at Fårup har et potentiale for at vækste og udvikle sig mere.

Udvalget besluttede at udpege Værum til områdefornyelse, da der er ønske om at understøtte de aktive ildsjæle og bygge videre på det momentum, som Værum oplever i øjeblikket. 

Prioritering og rækkefølge af områdefornyelser

Det er forvaltningens vurdering, at særligt Fårup og Udbyhøj har behov for en større områdefornyelse, da disse byer har flere væsentlige udfordringer og behov for bymæssig udvikling. Værum er derimod en mindre landsby med få udfordringer og få kommunale offentlige arealer, hvorfor områdefornyelsen i Værum sandsynligvis kun vil bestå af færre delprojekter.

Det er ikke muligt at lave konkrete økonomiske overslag for de enkelte områdefornyelser førend forvaltningen har gennemført analyser og haft en dialog med lokalsamfundet om deres ønsker, behov og udfordringer. Der kan dog skeles til budgetter og regnskaber fra tidligere områdefornyelser som reference. Kommunen har gennemført både større og mindre områdefornyelser i større og mindre byer. Eksempler på større områdefornyelser er Langå, Havndal og Albæk med kommunale investeringer med statslig refusion på mellem 14-21 mio. kr. pr. by. Eksempler på små områdefornyelser er Gjerlev og Asferg på mellem 3,5-6 mio. kr. pr. by. En samlet oversigt over områdefornyelsers regnskaber og budgetter er vedlagt i bilag 1. 

Ved udpegning af områdefornyelser i 2020, var det forvaltningens vurdering, at en områdefornyelse som minimum bør være på 5 mio. kr. for at opnå en effekt og et mærkbart resultat. I perioden fra 2020-2025 har inflationen været på 17%, mens den generelle prisstigning i anlægsbranchen i perioden har været 20-40%. Det er derfor forvaltningens vurdering, at en mindre områdefornyelse i 2025 som minimum bør være på 6 mio. kr.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der er risiko for, at borgernes ønsker kun kan imødekommes i begrænset omfang, hvis der afsættes mindre end 6 mio. kr. pr. områdefornyelse. Større projekter som stibroer, trafikale omlægninger, opførelse af aktivitetshuse mv. kan kun realiseres i større områdefornyelser.  

For at opnå en god og synlig effekt anbefaler forvaltningen, at områdefornyelserne i de tre udvalgte byer først igangsættes, når der er tilstrækkelig finansiering.

Forvaltningen gør opmærksom på, at alle tre områdefornyelser ikke kan igangsættes indenfor perioden 2025-2029, da alle forvaltningens ressourcer allerede er bundet til opgaveløsning med igangværende og tidligere politisk besluttede områdefornyelser. 

Øvrige indsatser

Frivillige nedrivninger

I Byfornyelsesindsats 2020-2024 blev der udpeget otte landsbyer, hvor forvaltningen skulle være opsøgende omkring frivillig nedrivning. I de otte landsbyer er der gennemført en screening, der viser, at ni boliger er nedrivningsegnede. Forvaltningen har henvendt sig til ejerne med henblik på at indgå dialog om en frivillig nedrivningsaftale. Ingen af disse ejere har tilkendegivet ønske om frivillig nedrivning af deres ejendom.

Forvaltningen har i 2024 oprettet en online ansøgningsportal på Randers Kommunes hjemmeside, hvor alle kan anmelde skæmmende og dårlige boliger. Der er i perioden anmeldt 39 ejendomme. 

Det er forvaltningens vurdering, at det fremadrettet ikke er nødvendigt at udpege særlige landsbyer til indsatsen for frivillig nedrivning, da der løbende anmeldes nye boliger via ansøgningsportalen og erfaringen er, at få ejere er interesseret i en frivillig nedrivning. 
Forvaltningen anbefaler, at ordningen med frivillige nedrivninger fortsætter i den kommende periode og, at alle anmeldte nedrivningsegnede boliger i landdistrikterne fremadrettet indgår i den prioriterede indsats. 

Forvaltningen foreslår, at der fremadrettet gennemføres 1-2 nedrivninger årligt, hvis muligt, da der umiddelbart ikke er ressourcer og økonomi til flere. Der er for nuværende ikke prioriteret ressourcer i forvaltningen til en opprioritering af nedrivningsindsatsen. Byfornyelsesmidler afsat til frivillig nedrivning kan ikke anvendes til projektledelse og løn.

Bygningsforbedringer

Der har i Byfornyelsesindsats 2020-2024 været disponeret midler til bygningsforbedringsudvalget, som giver tilskud til bygningsforbedringer af bevaringsværdige ejendomme. I byer hvor der gennemføres områdefornyelse, kan der fx besluttes supplerende indsatser til bygningsforbedringer. Dette kan være med til at sikre en helhedsorienteret indsats, der også beskytter og højner områdernes bygningsmæssige kulturarv. Forvaltningen foreslår, at bygningsforbedringer fremadrettet indgår i byfornyelsesplanen som hidtil.

Pulje til byfornyelse i byer mellem 4000-20.000 indbyggere

Staten har afsat en pulje i perioden 2021-2027 på 180 mio. kr., der skal anvendes til byfornyelse i byer på 4.000-20.000 indbyggere. Assentoft er den eneste by i Randers, som nærmer sig grænsen på 4.000 indbyggere. Hvis puljen bliver aktuel, vil kommunen blive tildelt midler til byfornyelse i Assentoft på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle, og kommunen vil skulle medfinansiere minimum 40%. Det vides ikke om der afsættes midler til puljen efter 2027. Forvaltningen anbefaler, at puljen nævnes i den kommende byfornyelsesplan, samt at der først tages politisk stilling til mulighederne, hvis puljen bliver aktuel. 

Byfornyelse i Randers midtby

Forvaltningen foreslår desuden, at byfornyelsesplanen indeholder et afsnit, der beskriver, at puljer og midler, der særskilt afsættes i budget til Randers midtby, kan udmøntes med hjemmel i byfornyelsesloven. Dette vil f.eks. betyde, at der kan ydes tilskud til maling af facader i gågaden eller, at anlægsprojekter i midtbyen kan gennemføres som en områdefornyelse med lånefinansiering.