Byrådsgruppe Ø fremsender i henhold til forretningsordenens § 9 følgende forslag til optagelse på Odense Byråds dagsorden.

Baggrund og formål med forslaget

Unge er en central del af Odense, både som borgere her og nu og som fremtidens samfundsbærere.

Formålet med etableringen af et Ungeråd som et permanent og demokratisk organ med repræsentation af unge fra kommunen er at sikre en systematisk og direkte inddragelse af unge i udviklingen af kommunen.

Et Ungeråd vil bidrage til at styrke det lokale demokrati, øge unges politiske engagement og sikre, at beslutninger i højere grad afspejler unges behov, perspektiver og erfaringer.

Ungerådet skal etableres med en bred og mangfoldig repræsentation af unge i Odense Kommune. Sammensætningen skal afspejle forskellighed i alder, køn, uddannelsesbaggrund, geografi, livssituation, etnisk baggrund osv.

Forskellige modeller for Ungeråd

Når man ser på Ungeråd i Danmark og andre lande, findes der forskellige modeller og en bred variation af mulige opgaver: Et Ungeråd kan være talerør for kommunens unge, indsamle deres synspunkter og rådgive byrådet. Det kan være fast høringspart i sager, der vedrører unge, stille forslag direkte til byrådet og få ret til svar fra kommunen. Ungerådet kan også få møde- og taleret i politiske udvalg, deltage i arbejds- og følgegrupper samt mødes regelmæssigt med borgmesteren og relevante politikere. Derudover kan rådet få ansvar for en ungepulje, gennemføre egne projekter og arrangementer samt følge op på kommunens ungepolitik og indsats for ungeinddragelse. Rådets konkrete opgaver og beføjelser samt kommunens forpligtelser vil fremgå af rådets vedtægter.

En Odense-model for Ungeråd

Enhedslisten lægger sig ikke fast på en bestemt model for Ungeråd i Odense eller på bestemte opgaver. Forslaget lægger op til, at vi i Odense i dialog med de unge selv udvikler og opbygger en model, som er lokalt forankret i odenseanske forhold, og som sikrer mest muligt ejerskab og engagement fra de unges side.

Odense Byråd har ikke tidligere behandlet eller truffet beslutning om etablering af et ungeråd i Odense Kommune. Inddragelse af unge har dog gennem de seneste år været et prioriteret tema i Odense Kommune som led i arbejdet med byrådets ambition fra Budget 2020 om, at borgerinddragelse skal være et særkende for Odense Kommune. Det ekstraordinære fokus på børn og unge har resulteret i, at Odense Kommune i 2023 blev kåret som årets ungdomskommune af Dansk Ungdoms Fællesråd.

Inddragelse af unge i lokaldemokratiet

Inddragelse af unge er et væsentligt element i arbejdet med at styrke det lokale demokrati, og nyere undersøgelser peger på et behov for at styrke unges muligheder for at deltage i og få erfaring med demokratiet.

En analyse fra Dansk Ungdoms Fællesråd viser, at knap halvdelen af de unge har en lav demokratisk selvtillid. Det betyder, at de i mindre grad oplever at kunne forstå politiske sager og spørgsmål, at have noget at bidrage med og at have politiske holdninger, der er værd at lytte til (Dansk Ungdoms Fællesråd, 2026). Ungdommens Demokratibarometer peger samtidig på et potentiale for større engagement blandt unge. Tre ud af ti unge vil gerne engagere sig mere i samfundet, end de gør i dag. Undersøgelsen viser desuden, at unges demokratiske engagement ikke alene kommer til udtryk gennem traditionelle demokratiske deltagelsesformer som partier og foreninger, men også gennem mere hverdagsnære initiativer og fællesskaber (Ungdomsbureauet, 2026).

Undersøgelserne peger dermed på et potentiale for at styrke forbindelsen mellem unges engagement og deres muligheder for at deltage i de etablerede demokratiske processer. Et ungeråd kan i den sammenhæng være en formaliseret kanal til kommunale og politiske dagsordener og dermed øge de unges muligheder for demokratisk indflydelse, hvilket i sidste ende kan medvirke til at styrke den demokratiske selvtillid.

Erfaringer fra andre kommuner

Borgmesterforvaltningen har i forbindelse med sagen indhentet erfaringer og inspiration fra andre kommuner og relevante aktører på området, herunder Aarhus Kommune, Aalborg Kommune og Københavns Kommune samt Netværket af Ungdomsråd.

Erfaringerne peger på, at det er afgørende at få afklaret, hvilken rolle et ungeråd forventes at få. Eksempelvis om ungerådet skal agere formelt høringsorgan i forbindelse med relevante politiske beslutninger. Eller om ungerådet først og fremmest skal være et forum, hvor unge kan få indblik i og erfaring med de demokratiske processer.

I forlængelse heraf peger erfaringerne ligeledes på, at ungeråd kan organiseres på en række forskellige måder i forhold til rekruttering, sammensætning, mødefrekvens, sekretariatsbetjening og økonomi.

Erfaringerne viser herudover, at etablering og drift af et ungeråd kræver betydelig sekretariatsunderstøttelse. Flere kommuner oplever, at rekruttering er vanskelig, og anvender derfor ressourcer på information og kontakt til blandt andet uddannelsesinstitutioner. Samtidig kræver det administrativ understøttelse at skabe en relevant kobling til kommunale og politiske dagsordener samt understøtte de unges muligheder for at kvalificere og formidle deres input. Omfanget af sekretariatsunderstøttelsen vil afhænge af den konkrete model for et ungeråd.

Mulighed for videre arbejde med ungeråd i Odense

Såfremt byrådet ønsker at arbejde videre med etableringen af et ungeråd, anbefaler Borgmesterforvaltningen derfor, at der udarbejdes en særskilt sag med forslag til en konkret model for et ungeråd. Modellen vil tage afsæt i OECD’s principper for god deliberativ borgerinddragelse og den metodiske tilgang til borgerråd.

De unge vil samtidig blive inddraget som meddesignere af modellen. I udviklingen af modellen vil Borgmesterforvaltningen desuden inddrage relevante organisationer som fx Headspace og SIND med henblik på at styrke mulighederne for, at også unge i sårbare positioner bliver repræsenteret i ungerådets arbejde.

Borgmesterforvaltningen forventer at kunne forelægge sagen for Økonomiudvalget og Odense Byråd i første kvartal 2027.