Med denne sag orienteres Børn- og Ungeudvalget om de lokalt udmøntede effektiviseringer i Budget 2026. Effektiviseringskravet udspringer af Odense Kommunes Effektiviserings- og omprioriteringsstrategi, hvori der til Budget 2026 samlet set blev realiseret effektiviseringer for ca. 47 mio. kr. på tværs af kommunen. Børn- og Ungeudvalgets andel udgør heraf 15,3 mio. kr.

Opsamlingen baserer sig på tilbagemeldinger fra de budgetansvarlige ledere i Børn- og Ungeforvaltningen. De lokalt udmøntede effektiviseringer i Budget 2026 er realiseret gennem generelle effektiviseringer, standardisering og automatiseringer samt nøjsomt forbrug.

Forvaltningsudvalget modtager orienteringen på deres møde den 20. november 2026.

Baggrund

Odense Kommunes Effektiviserings- og omprioriteringsstrategi udgør samlet 0,75 % af servicerammen. Heraf anvendes 0,5 % af serviceramme - svarende til ca. 47 mio. kr. til fælles politisk prioritering i Byrådet. Strategien er gældende til og med Budget 2030.

For Børn- og Ungeudvalget udgør effektiviseringskravet 0,70 % af servicerammen - svarende til 15,3 mio. kr. i 2026 og kan inddeles i 3 spor:

• Spor 1 omfatter de første 0,25 % af servicerammen - svarende til 8,7 mio. kr., og effektiviseringskravet indgår i Byrådets fælles prioritering.
• Spor 2 giver mulighed for omprioritering indenfor egen udvalgsramme på op til 8,7 mio. kr. - svarende til 0,25 % af servicerammen.
• Spor 3 omfatter det yderligere effektiviseringskrav på 0,20 % af servicerammen - svarende til 6,6 mio. kr., og effektiviseringskravet indgår i Byrådets fælles prioritering

Det er politisk tilkendegivet, at en del af eller samtlige midler fra strategien kan anvendes til at skabe balance på det specialiserede socialområde.

De lokalt udmøntede effektiviseringer vedrører alene spor 1. Det skyldes en beslutning, som Børn- og Ungeudvalget traf den 13. december 2022. Udvalget besluttede, at de budgetansvarlige ledere i forvaltningen skulle udmønte den del af effektiviseringskravet i Budget 2026, der vedrører de første 0,25 % af servicerammen. Med denne beslutning tager effektiviseringsindsatserne afsæt i de muligheder og udfordringer, der opleves lokalt af ledere og medarbejdere

Modellen giver de budgetansvarlige ledere mulighed for at identificere effektiviseringsindsatser, som er tæt på hverdagen, afspejler de forskellige lokale forudsætninger, og indgår som en del af den løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere på den enkelte arbejdsplads. 

Beslutningen om lokal udmøntning bygger på tidligere års erfaringer med at udmønte effektiviseringskravet. Her har det vist sig, at tværgående effektiviseringstiltag kan være vanskelige at implementere ensartet på tværs af Børn- og Ungeforvaltningen, fordi lokale forhold og rammevilkår varierer.  

Det bemærkes, at de indkomne høringssvar og bemærkninger til Effektiviserings- og omprioriteringsstrategien peger på, at effektiviseringskravet opleves som vanskeligt at realisere. Det fremhæves blandt andet, at gentagne effektiviseringer kan reducere kvaliteten i kerneopgaven og dermed udfordre mulighederne for at indfri de politiske ambitioner. Siden Budget 2024 er der årligt udmøntet lokale effektiviseringer, og frem mod 2030 udgør det samlede effektiviseringskrav 62,9 mio. kr.

Endeligt blev der med beslutningen den 13. december 2022 aftalt, at både Børn- og Ungeudvalget samt Forvaltningsudvalget årligt orienteres om de lokalt udmøntede effektiviseringer.

Opsamling på lokalt udmøntede effektiviseringer i 2026

Opsamlingen beror på indsamlet viden i forvaltningen via udsendte spørgeskema til de budgetansvarlige ledere. Nedenfor gennemgås eksempler på lokalt udmøntede effektiviseringer i Budget 2026.  

Generel effektivisering

Effektiviseringskravet er indarbejdet i de udmeldte budgetter, hvilket betyder, at den budgetansvarlige leder skal disponere de tilgængelige budgetmidler til løn og drift indenfor en samlet lavere økonomisk ramme. Det medfører færre midler til lønninger og indkøb af materialer. Da størstedelen af budgettet anvendes til løn, vil effektiviseringerne i høj grad have fokus på den måde opgaverne organiseres og løses på.

Der arbejdes konkret med at samle tværgående administrative opgaver på færre medarbejdere. Det gælder eksempelvis budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse, hvor en større opgavekoncentration kan bidrage til at fastholde specialiseret viden og sikre en mere ensartet opgaveløsning. Samtidigt er der fokus på en hensigtsmæssig vikardækning, hvor balancen mellem eget personale og eksterne vikarer løbende vurderes. Anvendelsen af eget personale understøtter både det lokale kendskab, og at børnene møder kendte voksne i hverdagen. 

Standardisering og automatiseringer

De lokale effektiviseringer i 2026 har særligt været rettet mod standardisering og automatisering af administrative processer. De indkomne tilbagemeldinger fremhæver standardisering af løn og ferieindberetninger, ensartede arbejdsgange i forhold til opsætning af de timelønnede i TRIO, automatisering af posthåndtering i digitale postkasser, øget anvendelse af bilagsapp og færre manuelle udbetalinger samt samling af koordineringsopgaver. Indsatserne har medført tydelige arbejdsgange og mindsket kompleksiteten i det daglige arbejde. Derudover har indsatserne givet færre afbrydelser i det administrative arbejde, og medført et begrænset koordineringslag, da rollefordelingen er blevet tydelig. 

Nøjsomt forbrug

De decentrale enheder har fortsat fokus på et nøjsomt forbrug som led i effektiviseringsarbejdet. Dette er blandt andet sket gennem arbejdsgange for indkøb, reduceret anvendelse af midler til kompetenceudvikling samt færre fællesmøder. I relation til mødeaktiviteten har dette medført en reduktion i anvendelsen af eksterne oplægsholdere samt lavere udgifter til forplejning og lokaleleje.