En fælles retning for forskning på børne- og ungeområdet

Forskning og forskningssamarbejder kan give ny viden om, hvordan kommunen styrker kvaliteten i tilbud og indsatser for børn, unge og familier. Forskningsstrategien skal gøre det tydeligt, hvilke formål Børn- og Ungeforvaltningen vil forfølge gennem forskning, og hvilke principper der skal lægges til grund, når forvaltningen prioriterer og indgår i forskningssamarbejder.

Strategien skal samtidig skabe en tydeligere sammenhæng mellem forskning, den faglige praksis og de politiske ambitioner på børne- og ungeområdet. Målet er, at forskning ikke bliver et mål i sig selv, men bidrager med viden, der kan anvendes i udviklingen af den daglige praksis og skabe værdi for børn, unge og familier.

Strategien etablerer ikke et nyt forskningsområde. Den skaber en fælles strategisk ramme omkring de forskningsaktiviteter og samarbejder, som allerede finder sted i forvaltningen, og skal understøtte en ensartet og gennemsigtig prioritering af fremtidige forskningssamarbejder.

Baggrund for Børn- og Ungeforvaltningens forskningsstrategi

Med Budget 2026 blev Børn- og Ungeforvaltningen, Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen bedt om med udgangspunkt i de eksisterende forskningsrelaterede aktiviteter at afdække og forberede en politisk drøftelse af, om kommunen kan arbejde mere forskningsbaseret på sundheds- og velfærdsområderne, herunder om der er behov for en forskningsstrategi.

Det tidligere Børn- og Ungeudvalg behandlede i september og oktober 2024 forvaltningens praksis for forskningssamarbejder. Udvalget tilsluttede sig, at forvaltningen fortsatte den eksisterende praksis, hvor forsknings- og videnssamarbejder indgås på baggrund af strategiske vurderinger af det faglige udbytte, ressourcetrækket og hensynet til driften.

Børn- og Ungeudvalget drøftede den 22. september 2026 behovet for en særskilt forskningsstrategi. Som led i sagen blev udvalget præsenteret for forvaltningens eksisterende forsknings- og videnssamarbejder og den nuværende praksis for at arbejde forskningsbaseret. Efter drøftelsen ønskede udvalget et større indblik i de enkelte forskningssamarbejder. De eksisterende samarbejder vil derfor fremover blive præsenteret for udvalget, når de har sammenhæng med andre politiske sager, eller som selvstændige orienteringer, når det er relevant.

Børn- og Ungeforvaltningen arbejder allerede forskningsbaseret

Forskning og anden systematisk viden indgår allerede i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med at udvikle den faglige kvalitet og styrke indsatserne for børn, unge og familier. Forvaltningen arbejder løbende med at omsætte forskningsbaseret viden til praksis og deltager i forsknings- og videnssamarbejder med blandt andet universiteter, professionshøjskoler, hospitaler, nationale myndigheder og fonde.

Forvaltningen deltager blandt andet i samarbejder om børns sundhed og trivsel, tidlige markører for skolefravær, sammenhængende familieindsatser, sundhedsfremmende fællesskaber, læseglæde og tidlig opsporing i dagtilbud. Samarbejderne viser, at forskningen spænder over flere af forvaltningens fagområder og kan bidrage med viden, som understøtter både faglig udvikling og den konkrete opgaveløsning.

Forskningsstrategien samler seks overordnede principper for dette arbejde. Den skal skabe et fælles grundlag for at vurdere nye forskningshenvendelser og sikre, at forvaltningens deltagelse sker med et tydeligt formål og med blik for både den forventede værdi og organisationens kapacitet.

Forskningsstrategiens retning

Forskningsstrategiens seks principper tager afsæt i, at forskning skal styrke kvaliteten i kerneopgaven og bidrage til udviklingen af en mere vidensbaseret kommunal praksis. Principperne bygger videre på den praksis, som forvaltningen allerede anvender. Strategien bygger på følgende seks principper:

• Praksisnær og relevant forskning

 Forskningen skal tage afsæt i problemstillinger og vidensbehov, der er relevante for den kommunale praksis og for børn, unge og familier.

• Værdi i forhold til ressourcer

 Det forventede vidensmæssige og praksisnære udbytte skal stå mål med det ressourcetræk, som forskningen medfører i organisationen og den daglige drift.

• Viden, der kan anvendes

Forskningsprojekter skal tilrettelægges, så ny viden så vidt muligt kan bringes løbende i spil og understøtte udviklingen af praksis.

• Relevant metode

 Valget af forskningsmetoder skal understøtte både behovet for ny viden og muligheden for at udvikle og kvalificere praksis.

• Fokus på implementering

 Allerede ved indgåelsen af et forskningssamarbejde skal der være blik for, hvordan og hvornår resultater kan omsættes til praksis, herunder eventuelle behov for ressourcer til implementering.

• Proaktivt forskningssamarbejde

Hvor forvaltningen identificerer væsentlige videnshuller, kan forvaltningen aktivt invitere forskningsinstitutioner ind i samarbejder med afsæt i kommunale problemstillinger og behov.

Implementering af strategien

Strategien implementeres inden for forvaltningens eksisterende organisering. De enkelte fagområder har fortsat ansvar for at vurdere og følge forskningssamarbejder med afsæt i deres faglige opgaver, udviklingsbehov og driftsmæssige rammer.

Strategiens seks principper skal anvendes som et fælles grundlag, når nye forskningssamarbejder overvejes. Forvaltningens forskningssamarbejder vil løbende kunne blive præsenteret for Børn- og Ungeudvalget i sammenhæng med relevante politiske sager. Det skal give udvalget et bedre indblik i, hvordan forskningssamarbejder bidrager til udviklingen på børn- og ungeområdet, uden at der etableres en særskilt politisk afrapportering for alle forskningsaktiviteter.

Sammenhæng med det tværgående arbejde i Odense Kommune

Forskningsstrategien er udviklet med afsæt i Børn- og Ungeforvaltningens egne opgaver, erfaringer og organisatoriske behov. Strategien kan samtidig indgå som Børn- og Ungeforvaltningens bidrag til det tværgående arbejde med forskning på kommunens sundheds- og velfærdsområder.