Stevns

Folkeskolens kvalitetsprogram - Orientering

17.01.10-A00-4-26 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Nej

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Resume

Folkeskolens Kvalitetsprogram fra 2024 udgør den nationale ramme for udviklingen af folkeskolen i de kommende år. Programmet omfatter en række initiativer, som gradvist træder i kraft. Kvalitetsprogrammet har til formål at styrke kvaliteten i undervisningen og giver kommuner og skoler nye muligheder for lokalt at tilrettelægge og udvikle skolernes praksis gennem øget lokal frihed, mere praktisk og varieret undervisning samt stærkere lærings- og trivselsmiljøer for eleverne. Med denne sagsfremstilling orienteres udvalget om status for implementering af kvalitetsprogrammet på skoleområdet i Stevns Kommune.

Sagens gang

Udvalget for Familier, Børn og Læring

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at

udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Folkeskolens Kvalitetsprogram er en national aftale, der blev indgået i marts 2024 under overskriften "Frihed og fordybelse". Aftalen udgør den nationale ramme for udviklingen af folkeskolen i de kommende år og har til formål at give kommuner og skoler nye muligheder for lokalt at tilrettelægge og udvikle skolernes praksis. Ikrafttrædelse og dermed implementeringen af i alt 33 initiativer sker gradvist, hvoraf nogle skal igangsættes nationalt, mens andre skal igangsættes lokalt. Aftalen bygger overordnet på tre hovedspor:

Frisættelse af folkeskolen og mere lokal indflydelse
- Mindre central styring og færre statslige krav.
- Større beslutningskompetence til skoleledelser og skolebestyrelser.
- Forenkling af læreplaner og øget mulighed for lokale prioriteringer.
- Afskaffelse af en række nationale krav, herunder den understøttende undervisning og visse administrative bindinger.
Mere praktisk undervisning og større valgfrihed
- Mere praksisorienteret undervisning.
- Styrkelse af praktiske og kreative fag.
- Juniormesterlære i udskolingen.
- Obligatorisk erhvervspraktik og flere valgmuligheder for eleverne.
- Investeringer i faglokaler og undervisningsmiljøer.
Ro og rammer
- Fokus på trivsel, fællesskab og et godt læringsmiljø.
- Indsatser for elever med særlige behov.
- Styrkelse af skolernes muligheder for at skabe trygge og stabile rammer for undervisningen.

Et centralt element i kvalitetsprogrammet er etableringen af en timebank, som erstatter den understøttende undervisning. Ressourcerne kan lokalt anvendes til eksempelvis tolærerordninger, styrkede indsatser i dansk og matematik, lejrskoler eller andre lokale prioriteringer, der vurderes at styrke kvaliteten for eleverne.

Lokal evaluering
Som led i evalueringen af implementeringen af kvalitetsprogrammet har kommunens skoleledere vurderet deres status på de enkelte initiativer i en spørgeundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen er efterfølgende blevet behandlet i en fælles drøftelse ved et møde for alle skoleledelser.

Spørgeundersøgelsen

Resultater af spørgeundersøgelsen blandt skolelederne viser, at implementeringen af kvalitetsprogrammets initiativer generelt er godt i gang på kommunens skoler. Hovedparten af de initiativer, som er trådt i kraft i skoleårene 2024/25 og 2025/26, er i vid udstrækning implementeret, mens initiativer med senere ikrafttrædelse fortsat befinder sig i en forberedelses- og planlægningsfase.

Særligt initiativer med opstart i perioden 2024 til 2026 - der eksempelvis vedrører ny timetalsfordeling, afskaffelse af lektiehjælp og faglig fordybelse, erhvervspraktik, lokale valgfag samt tilbud om Juniormesterlære vurderes at være implementeret i høj grad på tværs af skolerne. Der ses også en høj implementeringsgrad i indsatser for et løft af de 10 procent fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik samt i øget fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderressourcer.

Samlet set peger dette på, at skolerne arbejder aktivt med kvalitetsprogrammets målsætning om at skabe stærkere deltagelsesmuligheder for alle elever i de almene læringsmiljøer. Der er imidlertid fortsat behov for at have fokus på implementeringen i relation til netop disse initiativer.

På enkelte områder er implementeringsgraden mere forskelligartet mellem skolerne. Det gælder blandt andet styrkelse af de specialpædagogiske kompetencer, samarbejdet med frivillige foreninger, kompetenceudvikling af skolebestyrelser og principper om bevægelse i undervisningen.

Initiativet om repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen gældende fra 2026/27 er indskrevet i styrelsesvedtægten, dog kan der være udfordringer i at finde repræsentanter. Mens initiativer vedrørende fagfornyelsen, der først træder i kraft fra 2027/28, er forberedelsesgraden naturligt lavere. Særligt arbejdet med fagfornyelsen og teknologiforståelse er kun i begrænset omfang påbegyndt. Det samme gælder implementeringen af den nye pædagogiske støtteplan, da der endnu ikke er fremsat lovforslag om dette specifikke element.

Evaluerende drøftelser
Drøftelserne ved skoleledermødet giver et billede af, at skolerne generelt er godt i gang med implementeringen af kvalitetsprogrammet. Der er dog fortsat opmærksomhed på pædagogers rolle og kompetencer i undervisningen, arbejdet med inkluderende læringsmiljøer samt balancen mellem faglige resultater og elevernes deltagelsesmuligheder. I udskolingen vurderes de lokale valgfag positivt, mens interessen for Juniormesterlæren fortsat er meget lav blandt eleverne.

Evalueringen peger desuden på, at forberedelserne til teknologiforståelse endnu kun i begrænset omfang er påbegyndt, og at området derfor bør prioriteres i de kommende år som et vigtigt element i arbejdet med fagfornyelsen, og skolerne efterspørger derfor fælles retning, kompetenceudvikling og understøttelse på disse områder. Desuden opfordres til fokus på faglig ledelse tæt på undervisningen for at understøtte Kvalitetsprogrammets intentioner om stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever.

Det videre arbejde med implementering
Samlet viser evalueringen, at skolerne er godt på vej med implementeringen af de gældende initiativer, mens den kommende indsats bør have fokus på kompetenceudvikling, faglig ledelse tæt samt forberedelsen af de kommende krav i kvalitetsprogrammet, herunder særligt fagfornyelse og teknologiforståelse.

Forvaltningen har en ekstra opmærksomhed på initiativet om løft af de 10 procent fagligt mest udfordrede i dansk og matematik, herunder hvordan øget fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderressourcer kan understøtte mere målrettede indsatser, tidlig opfølgning og stærkere faglig progression for denne elevgruppe. Desuden har forvaltningen en forventning om, at i Udviklingsforum for pædagogik og didaktik vil der blive arbejdet direkte eller indirekte med temaerne fra Kvalitetsprogrammet: styrket indsats for de mest udfordrede i dansk og matematik, pædagogisk støtte og indsatser til hele klassen, kompetenceudvikling i specialpædagogik m.v., flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne og indførelse af pædagogisk indsatsplan.

For at understøtte den videre implementering, er der afsat kompetenceudviklingsmidler i 2026 og 2027. Midlerne skal anvendes praksisnært og kobles tæt til undervisningen, og der er opbakning til at anvende en del af indsatsen til en fælles tværkommunal kompetenceudvikling, blandt andet i relation til fagfornyelsen.

Bilag:

Kvalitetsprogrammet ikrafttrædelsesoversigt
Spørgeskema for status på implementering - maj 2026
Notat for skoleledelsernes evaluering på møde - maj 2026
Sagsfremstilling Folkeskolens kvalitetsprogram - feb. 2025

Retsgrundlag

Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af 19. marts 2024

Folkeskoleloven, LBK nr. 1100 af 05/09/2025

Økonomiske konsekvenser og finansiering

Ikke relevant for sagen.

Er du enig eller uenig?

22 items

Lydfiler null
Ressourcer null
Felter 1 items
1. 6 items
  - Navn ""
  - Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <div><h3>Resume</h3> <span class='resume'><div><p>Folkeskolens Kvalitetsprogram fra 2024 udgør den nationale ramme for udviklingen af folkeskolen i de kommende år. Programmet omfatter en række initiativer, som gradvist træder i kraft. Kvalitetsprogrammet har til formål at styrke kvaliteten i undervisningen og giver kommuner og skoler nye muligheder for lokalt at tilrettelægge og udvikle skolernes praksis gennem øget lokal frihed, mere praktisk og varieret undervisning samt stærkere lærings- og trivselsmiljøer for eleverne. Med denne sagsfremstilling orienteres udvalget om status for implementering af kvalitetsprogrammet på skoleområdet i Stevns Kommune.</p></div></span> </div> <h3>Sagens gang</h3> <span class='ukendt'><p>Udvalget for Familier, Børn og Læring </p></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><p>Forvaltningen indstiller, at </p><ol><li>udvalget tager orienteringen til efterretning.</li></ol></span> </div> <h3>Beskrivelse af sagen</h3> <span><div>Folkeskolens Kvalitetsprogram er en national aftale, der blev indgået i marts 2024 under overskriften "Frihed og fordybelse". Aftalen udgør den nationale ramme for udviklingen af folkeskolen i de kommende år og har til formål at give kommuner og skoler nye muligheder for lokalt at tilrettelægge og udvikle skolernes praksis. Ikrafttrædelse og dermed implementeringen af i alt 33 initiativer sker gradvist, hvoraf nogle skal igangsættes nationalt, mens andre skal igangsættes lokalt. Aftalen bygger overordnet på tre hovedspor:</div><div><ol><li><p>Frisættelse af folkeskolen og mere lokal indflydelse</p><ul><li>Mindre central styring og færre statslige krav.</li><li>Større beslutningskompetence til skoleledelser og skolebestyrelser.</li><li>Forenkling af læreplaner og øget mulighed for lokale prioriteringer.</li><li>Afskaffelse af en række nationale krav, herunder den understøttende undervisning og visse administrative bindinger. </li></ul></li><li><p>Mere praktisk undervisning og større valgfrihed</p><ul><li>Mere praksisorienteret undervisning.</li><li>Styrkelse af praktiske og kreative fag.</li><li>Juniormesterlære i udskolingen.</li><li>Obligatorisk erhvervspraktik og flere valgmuligheder for eleverne.</li><li>Investeringer i faglokaler og undervisningsmiljøer. </li></ul></li><li><p>Ro og rammer</p><ul><li>Fokus på trivsel, fællesskab og et godt læringsmiljø.</li><li>Indsatser for elever med særlige behov.</li><li>Styrkelse af skolernes muligheder for at skabe trygge og stabile rammer for undervisningen. </li></ul></li></ol><p>Et centralt element i kvalitetsprogrammet er etableringen af en timebank, som erstatter den understøttende undervisning. Ressourcerne kan lokalt anvendes til eksempelvis tolærerordninger, styrkede indsatser i dansk og matematik, lejrskoler eller andre lokale prioriteringer, der vurderes at styrke kvaliteten for eleverne.</p><p><strong>Lokal evaluering<br></strong>Som led i evalueringen af implementeringen af kvalitetsprogrammet har kommunens skoleledere vurderet deres status på de enkelte initiativer i en spørgeundersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen er efterfølgende blevet behandlet i en fælles drøftelse ved et møde for alle skoleledelser.</p><div><strong>Spørgeundersøgelsen <br></strong></div><div><div>Resultater af spørgeundersøgelsen blandt skolelederne viser, at implementeringen af kvalitetsprogrammets initiativer generelt er godt i gang på kommunens skoler. Hovedparten af de initiativer, som er trådt i kraft i skoleårene 2024/25 og 2025/26, er i vid udstrækning implementeret, mens initiativer med senere ikrafttrædelse fortsat befinder sig i en forberedelses- og planlægningsfase.</div></div><div> </div><div><div>Særligt initiativer med opstart i perioden 2024 til 2026 - der eksempelvis vedrører ny timetalsfordeling, afskaffelse af lektiehjælp og faglig fordybelse, erhvervspraktik, lokale valgfag samt tilbud om Juniormesterlære vurderes at være implementeret i høj grad på tværs af skolerne. Der ses også en høj implementeringsgrad i indsatser for et løft af de 10 procent fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik samt i øget fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderressourcer. </div></div><div><p>Samlet set peger dette på, at skolerne arbejder aktivt med kvalitetsprogrammets målsætning om at skabe stærkere deltagelsesmuligheder for alle elever i de almene læringsmiljøer. Der er imidlertid fortsat behov for at have fokus på implementeringen i relation til netop disse initiativer. </p><p>På enkelte områder er implementeringsgraden mere forskelligartet mellem skolerne. Det gælder blandt andet styrkelse af de specialpædagogiske kompetencer, samarbejdet med frivillige foreninger, kompetenceudvikling af skolebestyrelser og principper om bevægelse i undervisningen.</p><p>Initiativet om repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen gældende fra 2026/27 er indskrevet i styrelsesvedtægten, dog kan der være udfordringer i at finde repræsentanter. Mens initiativer vedrørende fagfornyelsen, der først træder i kraft fra 2027/28, er forberedelsesgraden naturligt lavere. Særligt arbejdet med fagfornyelsen og teknologiforståelse er kun i begrænset omfang påbegyndt. Det samme gælder implementeringen af den nye pædagogiske støtteplan, da der endnu ikke er fremsat lovforslag om dette specifikke element. </p><div><p><strong>Evaluerende drøftelser<br></strong>Drøftelserne ved skoleledermødet giver et billede af, at skolerne generelt er godt i gang med implementeringen af kvalitetsprogrammet. Der er dog fortsat opmærksomhed på pædagogers rolle og kompetencer i undervisningen, arbejdet med inkluderende læringsmiljøer samt balancen mellem faglige resultater og elevernes deltagelsesmuligheder. I udskolingen vurderes de lokale valgfag positivt, mens interessen for Juniormesterlæren fortsat er meget lav blandt eleverne.</p><p>Evalueringen peger desuden på, at forberedelserne til teknologiforståelse endnu kun i begrænset omfang er påbegyndt, og at området derfor bør prioriteres i de ko<span>mmende år som et vigtigt element i arbejdet med fagfornyelsen, o</span>g skolerne efterspørger derfor fælles retning, kompetenceudvikling og understøttelse på disse områder. Desuden opfordres til fokus på faglig ledelse tæt på undervisningen for at understøtte Kvalitetsprogrammets intentioner om stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever.</p><p><strong>Det videre arbejde med implementering<br></strong>Samlet viser evalueringen, at skolerne er godt på vej med implementeringen af de gældende initiativer, mens den kommende indsats bør have fokus på kompetenceudvikling, faglig ledelse tæt samt forberedelsen af de kommende krav i kvalitetsprogrammet, herunder særligt fagfornyelse og teknologiforståelse.</p><div>Forvaltningen har en ekstra opmærksomhed på initiativet om løft af de 10 procent fagligt mest udfordrede i dansk og matematik, herunder hvordan øget fleksibilitet i anvendelsen af medarbejderressourcer kan understøtte mere målrettede indsatser, tidlig opfølgning og stærkere faglig progression for denne elevgruppe. Desuden har forvaltningen en forventning om, at i Udviklingsforum for pædagogik og didaktik vil der blive arbejdet direkte eller indirekte med temaerne fra Kvalitetsprogrammet: styrket indsats for de mest udfordrede i dansk og matematik, pædagogisk støtte og indsatser til hele klassen, kompetenceudvikling i specialpædagogik m.v., flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne og indførelse af pædagogisk indsatsplan. </div><p>For at understøtte den videre implementering, er der afsat kompetenceudviklingsmidler i 2026 og 2027. Midlerne skal anvendes praksisnært og kobles tæt til undervisningen, og der er opbakning til at anvende en del af indsatsen til en fælles tværkommunal kompetenceudvikling, blandt andet i relation til fagfornyelsen.</p><p> </p><p><strong>Bilag:</strong> </p><ul><li>Kvalitetsprogrammet ikrafttrædelsesoversigt</li><li>Spørgeskema for status på implementering - maj 2026</li><li>Notat for skoleledelsernes evaluering på møde - maj 2026</li><li>Sagsfremstilling Folkeskolens kvalitetsprogram - feb. 2025</li></ul></div></div></div></span> <h3>Retsgrundlag</h3> <span class='ukendt'><div>Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af 19. marts 2024</div><div>Folkeskoleloven, LBK nr. 1100 af 05/09/2025</div></span> <h3>Økonomiske konsekvenser og finansiering</h3> <span class='ukendt'><p>Ikke relevant for sagen.</p><p> </p></span> </div></div>"
  - Tekst null
  - Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
  - Link "https://dagsordener.stevns.dk/Vis/Pdf/bilag/41419c9b-8684-4d22-ab74-8fb1cc93cc75"
  - DocumentId "41419c9b-8684-4d22-ab74-8fb1cc93cc75"
Presentations null
ItemDecision null
SagsNummer "17.01.10-A00-4-26"
Navn "Folkeskolens kvalitetsprogram - Orientering"
Punktnummer "111"
Bilag 4 items
1. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Kvalitetsprogrammet ikrafttrædelsesoversigt"
  - Id "9ed3fbd0-11a8-49ea-bcfe-3818d3206b26"
2. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Spørgeskema for status på implementering - maj 2026"
  - Id "3f11ffde-0628-4d7c-ab79-70d840dffb3b"
3. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Notat for skoleledelsernes evaluering på møde - maj 2026"
  - Id "d110ed74-ff6c-450d-879e-fda502436821"
4. 4 items
  - HarPdfVersion "true"
  - Order 0
  - Navn "Sagsfremstilling Folkeskolens kvalitetsprogram - feb. 2025"
  - Id "65faf235-d456-4642-a940-723739b385ef"
Documents null
Id "4be1f3e3-0495-4ea4-a0b4-6502c7cb0e7f"
IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
AgendaUid "ad9d8091-a4d9-4cc5-bb34-48c1c0b071ce"
Number "111"
Sorting 7
IsOpen true
CaseNumber "17.01.10-A00-4-26"
SourceId "ce1839d6-25fd-4fba-8476-d9aac189ffb4"
Caption "Folkeskolens kvalitetsprogram - Orientering"
CasePresentationUid null
ExternalAgendaItemAttendees 0 items