Indledende bemærkninger 
Resultaterne fra de kvantitative ledelsestilsyn giver indikationer og pejlemærker på, hvor der er grund til at skærpe fokus med henblik på læring og udvikling af egen praksis og kvalitet. Som angivet i tidligere præsentationer af det kvantitative ledelsestilsyn samt i forbindelse med drøftelse af det nye tilsynskoncept er der fortsat udfordringer med datatræk, hvorfor de nærværende tal i høj grad er trukket manuelt. Det betyder, at nærværende måledata vurderes valide, men har medført et vist ressourcetræk. Af samme årsag og på baggrund af en prioritering af de væsentligste målepunkter indgår målepunkter vedrørende sager med ungestøtte i form af kontaktperson og opretholdt anbringelse ikke i det kvantitative tilsyn i denne ombæring. Disse er nye målepunkter og vil blive prioriteret ved næste tilsyn. 

Forvaltningen har været i dialog med dataansvarlig og analysekonsulenter, der aktuelt ser på nye måder at trække og systematisere data til brug for det kommende kvantitative ledelsestilsyn i maj 2026.  

Det er som led i det nye tilsynskoncept, der er udarbejdet i samarbejde med BUL, aftalt, at der ikke udarbejdes en rapport omhandlende datatrækkets resultater, men at der alene udpeges et par nedslagspunkter, der fremhæves i selve sagsfremstillingen. 

Nedslagspunkter 
I nærværende præsentation for det kvantitative ledelsestilsyn er følgende nedslagspunkter udvalgt:

• Børnefaglige undersøgelser og fristoverholdelse 

Der er alene fokus på datatræk, når der udarbejdes kvantitative ledelsestilsyn, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke dykkes ned i de materielle forhold bag datatrækket. Der har imidlertid været data på fristoverholdelsen af de børnefaglige undersøgelser, der har givet BUF Myndighed anledning til at undersøge data nærmere. Datatrækket viser, at 21 ud af de 30 afsluttede børnefaglige undersøgelser for perioden fra 30. november 2024 til 31. august 2025 ikke er afsluttet inden for fristen på 4 måneder. BUF Myndighed har derfor kigget manuelt på de 21 fristoverskridelser og undersøgt flere forhold bag den manglende fristoverholdelse. Der er dels kigget på omfanget af fristoverskridelsen, og dels om fristen er lovmæssigt begrundet. 

Undersøgelse af data på de børnefaglige undersøgelser viser, at 9 ud af de 21 fristoverskridelser er overskredet med 4 til 30 dage. 15 ud af de 21 fristoverskridelser er på under 3 måneder. Der er 4 ud af de 21 fristoverskridelser, som har en fristoverskridelse på over 1 år, hvor af 3 af disse 4 sager er en søskendesag. 

Når en børnefaglig undersøgelse overskrides foreskriver lovgivningen, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering, der dels angiver årsagen til fristoverskridelsen og dels angiver det forventede afslutningstidspunkt. Nogle forhold betragtes som lovgivningsmæssigt godkendte, fx hvis der afventes en psykiatrisk undersøgelse eller en rapport fra Børnehuset, der vurderes at have betydning for den faglige vurdering i den børnefaglige undersøgelse. BUF Myndigheds undersøgelse af de omhandlende sager med fristoverskridelser viser at der i 7 ud af de 21 fristoverskridelser er angivet en lovmæssig godkendt årsag til fristoverskridelsen. De resterende 14 sager har enten en årsag, der ikke lovgivningsmæssigt anses som en acceptabel årsag til fristoverskridelsen eller også er der slet ikke angivet en egentlig årsag.

Ledelsen i BUF Myndighed er ikke tilfredse med tallene for fristoverholdelsen i de børnefaglige undersøgelser, og der er allerede i forbindelse med resultaterne til dette tilsyn indkaldt til et ekstraordinært afdelingsmøde, hvor tallene præsenteres. Det er videre besluttet, at der ved kommende sagsgennemgange, som allerede er planlagt i samtlige teams med respektive og ansvarlige faglige ledere, skal være et skærpet fokus på fristerne i undersøgelser. Derudover skal der fremadrettet være fokus på fordeling af sager med igangværende børnefaglige undersøgelser, fx når der sker opsigelser, barsler og længerevarende sygemeldinger. Det ses i de gennemgåede sager, at flere af de lange fristoverskridelser skyldes perioder med vakante stillinger.

• Sammenhængen mellem modtagne underretninger, udarbejdede screeninger og antal inddragende samtaler

Datatrækket viser en fin systematik mellem antal modtagne underretninger og antal udarbejdede screeninger. Barnets lov foreskriver, at samtlige modtagne underretninger skal screenes, og data viser, at dette sker. At antallet af modtagne underretninger og udarbejdede screeninger ikke er ens skyldes dels at underretningen kan være modtaget i et kvartal og screeningen udarbejdes i et andet kvartal.

Det kan desuden bemærkes, at antallet af inddragende samtaler (det, der tidligere blev kaldt børnesamtaler) ligeledes følger antallet af underretninger og udarbejdede screeninger. Dette giver god mening, idet der som udgangspunkt altid skal afholdes inddragende samtale med barnet eller den unge, som led i underretning og screening. 

• Forholdet mellem udarbejdede afdækninger og børnefaglige undersøgelser

Som led i barnets lov var det ønsket og formålet, at antallet af børnefaglige undersøgelser skulle falde, og at de nye afdækninger skulle erstatte nogle af de børnefagliglige undersøgelser. Formålet var og er fortsat, at afdækningerne skal bruges i de sager, der er mindre komplekse, og som dermed hurtigere kan afsluttes med en afdækning og dermed hurtigere opstart af støttende indsats. Datatrækket for nærværende tilsyn viser, at der i de tre angivne kvartaler er udarbejdet henholdsvis 19, 38 og 32 afdækninger, mens der i tilsvarende kvartaler er truffet afgørelse om 7, 11 og 14 nye børnefaglige undersøgelser. 

Det er vurderingen, at tallene omkring antallet af afdækninger og børnefaglige undersøgelser er tilfredsstillende, og at de afspejler en forståelse af formålet med de nye undersøgelsesmuligheder i barnets lov. Det er videre vurderingen, at antallet af børnefaglige undersøgelser hverken kan eller skal helt i bund, da der altid vil være særlige og komplekse sager, der kalder på behovet for en børnefaglig undersøgelse. Ligesom der er flere sagstyper, hvor det lovgivningsmæssigt kræves, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, fx i anbringelsessager og i sager om vold og overgreb.