Baggrund

For at imødekomme udfordringer med mangel på arbejdskraft peger Ekspertrådet for fremtidens ældrepleje på, at det er nødvendigt at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse i ældreplejen. Det betyder, at kommunen skal bruge medarbejdernes tid og faglighed dér, hvor de gør størst forskel, og reducere tid brugt på opgaver, der kan løses smartere. Særligt med fokus på at frigøre tid til de allermest komplekse borgere med størst behov for hjælp.

Oprettelsen af E-teamet, der leverer hjælp til borgere via skærmbesøg (videoopkald) og medicinteknologiske løsninger blev vedtaget med budgetforlig 2024 med et mål om, at borgerne fik mulighed for at få en mere fleksibel hjælp i eget hjem, der ikke var afhængig af fysiske besøg. Samtidig var formålet at frigøre medarbejderressourcer. Provenuet fra E-teamet har efterfølgende indgået som investering i faste, tværfaglige teams i de udkørende grupper. 

Sundhedsklinikker blev oprettet i 2012 i forbindelse med udvikling af den sygeplejefaglige indsats. I 2016 traf det daværende Ældre- og Handicapudvalg beslutning om, at det skulle være en sygeplejefaglig vurdering om borgere kunne modtage hjælp i en sundhedsklinik frem for eget hjem med det formål at flere modtog deres sygeplejefaglige indsats i en sundhedsklinik. Derudover blev det med effektiviserings- og omprioriteringskravet i 2020 besluttet, at flere borgere skulle i sundhedsklinik med henblik på at mindske antallet af borgere på kørelister og dermed mindske de udkørende gruppers kørsel.

Digitalisering og velfærdsteknologi

Af vision for Fremtidens Ældrepleje fremgår det:

”Samtidig kan velfærdsteknologi aflaste medarbejderne og skabe mere tid til ældre med stort behov for pleje og omsorg. Det er helt nødvendigt med de rekrutteringsudfordringer, vi ser ind i. Derfor er velfærdsteknologi en af de muligheder, vi i langt højere grad skal tage i brug (...) Flere skal have mulighed for at få hjemme- og sygepleje via et videoopkald. I det hele taget skal flere af de kendte indsatser gentænkes og udvikles, så det bærende element bliver velfærdsteknologi.”

Af Sundhedsstyrelsen faglige oplæg fra juni 2026 til national sundhedsplan fremgår det, at: “Digital kontakt og selvbetjening skal være første valg dér, hvor det giver sundhedsmæssig værdi for den enkelte og samtidigt frigør ressourcer til de indsatser, hvor fysisk kontakt og fremmøde giver bedst mening.”

Teknologi kan give borgere mere fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen. Det frigør samtidig medarbejdernes tid til de borgere med de mest komplekse behov.

En ”teknologi som første mulighed”-tilgang vil betyde, at borgeren i højere grad end i dag vil få tilbudt hjælp gennem velfærdsteknologiske løsninger. Det vil sige, at det ikke på samme måde vil være et tilvalg for borgerne, om de vil have leveret hjælpen af en medarbejder eller gøre brug af teknologi i eget hjem. Det vil så være den første mulighed, borgerene vil blive tilbudt, hvis det ud fra et fagligt grundlag vurderes, at borgeren kan komme i sundhedsklinik eller gøre brug af en velfærdsteknologisk løsning. Den faglige vurdering vil altid være baseret på en konkret individuel vurdering af om borgeren kan mestre den givne teknologiske løsning. Det være sig videobesøg, medicinrobot, briller til øjendryp, digitale træningsforløb m.fl.

Sundhedsklinikker

I resten af sundhedsvæsenet, er det allerede i dag helt almindelig praksis, at borgeren kommer til behandling hos den praktiserende læge, på hospitalet eller til speciallæge. I ældreplejen har vi historisk indrettet os anderledes med mange hjemmebesøg, men vi er ikke længere i en situation, hvor den model alene er bæredygtig.

Fremtidens sundhedsvæsen skal være tættere på borgerne. Flere sundhedsydelser vil blive leveret i nærområdet – ikke nødvendigvis i borgerens eget hjem, men tæt på borgerens hverdagsliv gennem lokale og tværsektorielle tilbud. Det er i tråd med sundhedsreformens ambition om et stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor kommuner og regioner løser flere opgaver i fællesskab tæt på borgerne. Allerede i dag varetager sundhedsklinikkerne ca. 15 % af de samlede sygeplejeopgaver og udgør dermed en central del af den borgernære sundhedsindsats. Når vi samler flere opgaver i sundhedsklinikker, kan vi løfte kvaliteten og bruge vores faglighed bedre. Og til gavn for medarbejdernes arbejdsmiljø. 

Vi får bedre adgang til udstyr og stærkere faglige miljøer til gavn for borgerne. Det betyder også, at vi kan hjælpe flere borgere med de samme ressourcer.

Med sundhedsklinikker bringer vi ældreplejen tættere på den måde resten af sundhedsvæsenet arbejder på, hvor behandling sker i faglige miljøer med det rette udstyr og de bedste rammer til at levere høj faglig kvalitet.

Borgere, der i dag kommer i sundhedsklinik opleves tilfredse med den hjælp sundhedsklinikkerne tilbyder og peger bl.a. på at højt specialiseret faglighed er med til at skabe kvalitet og færre fejl i indsatsen. Hertil at de ikke skal sidde hjemme og vente på medarbejderen, men selv kan planlægge, så det passer bedst til deres dagligdag.

Seniorrådet peger på samme løsninger

Seniorrådet har i deres høringssvar til udvalgets behandling af effektiviserings- og omprioriteringskravet for 2027 peget på øget brug af velfærdsteknologi samt udvidet brug af sundhedsklinikker som en del af løsningen på udfordringer med kapacitet i ældreplejen.

I maj 2024 svarede 1.160 odenseanere på en spørgeskemaundersøgelse om fremtidens ældrepleje. Her blev de bl.a. spurgt til deres holdninger til ekspertrådets anbefaling om ”teknologi først”. 40 % var enige i, at ældre, der kan betjene og have gavn af en teknologiske løsning, kun skal have tilbudt denne løsning. 34 % var uenige eller meget uenige i den anbefaling, mens ca. 25 % hverken var enige eller uenige.

Efterfølgende deltog ca. 160 odenseanere i dialogmøder om mulighederne i fremtidens ældrepleje. Her tegnede sig også et billede af, at borgerne i Odense overvejende var enige i en "teknologi først"-tilgang, hvis der blev taget hensyn til, om borgerne kunne mestre at anvende en teknologisk løsning.