På udvalgsmødet den 10. december 2024 besluttede Beskæftigelses- og Socialudvalget, at ledigheden i Odense skal være bragt ned på landsgennemsnittet inden udgangen af første halvår 2029. Udvalget besluttede desuden løbende at få status på de initiativer forvaltningen arbejder med for at nedbringe ledigheden til efterfølgende drøftelse.

Ledigheden i Odense Kommune ligger over landsgennemsnittet, jf. figur 1. Siden fastsættelse af ledighedsmålet i december 2024 har ledigheden i Odense ligget forholdsvis stabilt på 1,1 %-point over landsgennemsnittet. 

Figur 1. Ledighedsprocent (sæsonkorrigeret) i Odense og hele landet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør en benchmarking 1-2 gange om året, der sammenligner kommunernes resultater på beskæftigelsesområdet, når der er taget højde for kommunernes forskellige rammevilkår. I seneste benchmarking fra oktober 2025 lå Odense Kommune nr. 38 ud af 98 kommuner.  

Forvaltningens vurdering

Forvaltningen vurderer samlet set, at indsatsen for at hjælpe jobparate ledige i job og hermed nedbringe ledigheden er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde med fokus på at tilbyde de ledige virksomhedsrettede indsatser og matche ledige til konkrete ledige stillinger. Samtidig er der strukturelle forhold, som udfordrer målopfyldelsen, herunder udviklingen i arbejdspladser og en ubalance mellem de lediges kompetencer og virksomhedernes behov.  

Herudover vil forvaltningen løbende søge at udnytte de muligheder beskæftigelsesreformen og den øgede frisættelse medfører. 

Hvad gør forvaltningen for at indfri ledighedsmålet?

Den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats over for ledige

Al evidens peger på, at virksomhedsrettede indsatser, som fx virksomhedspraktik eller løntilskud, er blandt de mest effektive redskaber til at hjælpe ledige i beskæftigelse hurtigst muligt. Forvaltningen har derfor stort fokus på den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats over for ledige borgere. Figuren nedenfor viser, at Odense Kommune siden 2025 har ligget over eller på niveau med landsgennemsnittet i forhold til at tilbyde jobparate ledige en virksomhedsrettet indsats. I de sidste 12 måneder har Odense (11,1 %) i gennemsnit haft flere jobparate ledige i virksomhedsrettet indsats end både resten af landet (10,7 %) og de fem andre største byer i gennemsnit (9,8 %). Disse byer er ligesom Odense store studiebyer med periodevis høj dimittendledighed. 

Figur 2. Andel dagpenge- og jobparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet indsats

Forvaltningen har for nylig gennemgået en større omorganisering, hvor jobkonsulenterne (medarbejdere der hjælper borgerne med jobsøgning, kontakt til virksomheder, praktikforløb etc.) er blevet placeret decentralt i myndighedsafdelingerne. Formålet med dette er at understøtte et mere sammenhængende borgerforløb. Det overordnede ansvar for forvaltningens samarbejde med virksomheder er fortsat centralt placeret i forvaltningen. På den måde sikres en ensartet professionel virksomhedsservice.  

Forvaltningen oplever, at der til tider er en ubalance mellem de lediges kompetencer og efterspørgslen på arbejdskraft. Forvaltningen har derfor – i samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner – fokus på at tilbyde ledige kompetenceudvikling mod brancher med mangel på arbejdskraft. I forlængelse heraf har forvaltningen også fokus på at understøtte ledige i at være geografisk mobile i deres jobsøgning. Dette gælder særligt for akademikere, hvor der ikke er tilstrækkeligt med jobmuligheder på Fyn.

Slutteligt afholder forvaltningen løbende events, som fx jobdating, jobmesser og lignende hvor ledige og virksomheder kan møde hinanden.

Samarbejde med virksomheder

Forvaltningen har fokus på at sikre et godt og professionelt samarbejde med virksomheder og hjælpe dem med at rekruttere nye medarbejdere. 

Forvaltningen har udvidet det opsøgende virksomhedsarbejde til et større geografisk område, så det også omfatter  kommuner i Jylland og på Sjælland. Formålet er at opspore beskæftigelsesmuligheder til især ledige med videregående uddannelser.

Ved behov for hjælp til rekruttering placerer virksomhederne en såkaldt jobordre hos forvaltningen. . Nedenstående figur viser, at forvaltningen ligger over landsgennemsnittet i forhold til at henvise ledige borgere til jobordrer (formidlingsgraden). Figuren viser også, at en større andel af de ledige stillinger også besættes af de henviste ledige (ansættelsesgraden) end landsgennemsnittet.

Figur 3. Formidlings- og ansættelsesgrad for jobordrer i Odense og hele landet

Forvaltningen foretager løbende en tilfredshedsmåling blandt de virksomheder, forvaltningen samarbejder med. Tilfredshedsmålingen for 2025 viste, at 86 % af virksomhederne enten var tilfredse eller meget tilfredse med deres samarbejde med forvaltningen. 

Beskæftigelsesreformens betydning for ledighedsmålet

Beskæftigelsesreformen medfører større frihed for kommunerne til at tilrettelægge indsatsen for jobparate ledige, idet en række proceskrav afskaffes. Samtidig er der mere fokus på virksomhedsrettede indsatser, da der fremover er loft over anvendelse af tilbud af karakteren øvrig vejledning og opkvalificering. Reformen har også medført en betydelig besparelse på beskæftigelsesindsatsen, hvorfor der fremover er færre medarbejdere til at hjælpe ledige borgere i job. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad besparelsen, men også frisættelsen, vil have af betydning for ledighedsudviklingen på længere sigt.

Forvaltningen vil benytte undtagelsesmulighederne i reformen til at sikre, at ledige med størst behov for hjælp til at komme i job, fortsat får den hjælp de har behov for. Det betyder, at visse ledige undtages fra en beskæftigelsesrettet indsats i de første 26 ugers ledighed. Det kan fx være håndværkere, inden for fag med gode jobmuligheder eller ledige der har et job på hånden de snart skal starte i. Herudover arbejder forvaltningen aktuelt med at udvikle den fremtidige beskæftigelsesrettede indsats i lyset af den større frisættelse, hvor der især vil være særligt fokus på ledige med videregående uddannelse, ufaglærte ledige med potentiale for opkvalificering samt ledige i langtidsledighed eller med risiko for langtidsledighed.

Udviklingen på arbejdsmarkedet i Odense og på Fyn

Udviklingen i ledighed hænger sammen med rammevilkårene på det omkringliggende arbejdsmarked, herunder  udviklingen i antallet af arbejdspladser og virksomheder. I perioder, hvor der etableres flere nye virksomheder og etablerede virksomheder udvider, er det nemmere at få foden inden for på arbejdsmarkedet som ledig. I perioder, hvor der kun er en lille vækst i arbejdspladser eller slet ingen, vil ledige stillinger i højere grad blive besat af jobskiftere. 

I de seneste år er antallet af fuldtidsarbejdspladser i Odense Kommune stagneret, hvilket står i kontrast til den positive udvikling på landsplan, jf. figur 4. Dette skyldes bl.a. at der har været en del større varslingssager og virksomhedslukninger. 

Figur 4. Udviklingen i fuldtidsarbejdspladser (gns.) 2019-2026

På udvalgsmødet 2. juni 2026 godkendte udvalget, at forvaltningen gennemfører en analyse af udviklingen i arbejdspladser og virksomheder i Odense og på Fyn. 

Formålet med analysen er at tilvejebringe grundigere og mere detaljeret viden om udviklingen og få en bedre forståelse for, hvad der ligger til grund, så forvaltningen har endnu bedre forudsætninger for at bringe ledige i job.

Forvaltningen gennemfører analysen i det tidlige efterår 2026.