Baggrund for sagen 

Det specialiserede socialområde er et af kommunens mest komplekse velfærdsområder. Området har afgørende betydning for nogle af kommunens mest udsatte borgere, hvor både kvaliteten og stabiliteten i de leverede indsatser er helt afgørende. Samtidig er området kendetegnet ved høje og stigende udgifter, komplekse og langvarige borgerforløb samt en betydelig afhængighed af eksterne leverandører, herunder private bo- og opholdstilbud.

De beskrevne strukturelle og økonomiske vilkår medfører samtidig en betydelig kompleksitet i området, hvilket samlet set indebærer en forhøjet risiko for velfærdskriminalitet. Dette understøttes af nationale erfaringer og medieomtale samt af kommunens egne indikationer fra tilsyn, kontrolindsatser og den løbende kontraktopfølgning.

Velfærdskriminalitet er i denne kontekst, når virksomheder bevidst snyder eller misbruger velfærdssystemet for at opnå ydelser eller økonomiske fordele, som de ikke har ret til.

Velfærdskriminalitet på det specialiserede socialområde kan have alvorlige konsekvenser – ikke blot for kommunens økonomi, men i særlig grad også for borgernes retssikkerhed, tryghed og kvaliteten af de ydelser, borgerne modtager i tråd med "Leverandørstrategi - Det specialiserede socialområde 2021".

Det er derfor vigtigt, at kommunen har et stærkt, systematisk og risikobaseret fokus på forebyggelse, opsporing og håndtering af velfærdskriminalitet.

Det blev med Budget 2026 aftalt, at Borgmesterforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger skulle undersøge, hvordan kontrollen med private bo- og opholdstilbud kan styrkes.

Denne sag er resultatet af den undersøgelse.

Hvilke indsatser gøres over for de private bo- og opholdstilbud i dag?

Der bliver allerede i dag arbejdet med en række indsatser, der har til formål at sikre kvalitet, overholdelse af aftaler og økonomisk ansvarlighed blandt de private bo- og opholdstilbud.  

De indsatser består bl.a. af:

• Kontraktforhandling og kontraktstyring.
• Kontrol af arbejdsklausuler med fokus på løn- og ansættelsesvilkår.
• Lovpligtigt personrettet tilsyn og løbende opfølgning på borgere visiteret til private bo- og opholdstilbud.

Kontraktstyring og arbejdsklausul

Odense Kommune arbejder i dag systematisk med kontraktudvikling og -styring for at sikre, at indgåede aftaler med private bo- og opholdstilbud leveres i den aftalte kvalitet og til den aftalte pris. Borgmesterforvaltningen har i dag en rolle som koordinator mellem forvaltningerne og understøtter de lokale kontraktforhandlere i konkrete sager om juridiske spørgsmål og faciliterer løbende dialog og koordinering på tværs af organisationen vedrørende kvalitet, økonomi og efterlevelse af krav.

Arbejdsklausulen er ligeledes relevant og i forhold til kampen mod velfærdskriminalitet et centralt kontraktvilkår, som håndteres særskilt af kommunens kontrolenhed mod social dumping. Klausulen stiller krav om ordentlige løn- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der udfører opgaver for kommunen, og kontrolindsatsen bygger på systematiske risikovurderinger og identificering af uregelmæssigheder. I foråret 2026 er en tilpasset arbejdsklausul introduceret på området og er ved at blive implementeret i driften, og samtidig er der en indsats i gang i forhold til udbredelse af den til de øvrige fynske kommuner.

Samspillet mellem kontraktstyring og kontrolindsatsen bidrager med væsentlig viden om leverandørernes praksis, herunder gennem adgang til dialog med medarbejdere på tilbuddene. Erfaringer viser, at uregelmæssigheder ofte går på tværs af områder, hvilket understreger betydningen af at se kontraktstyring, arbejdsklausul og kontrol i sammenhæng. Indsatserne er i dag velfungerende hver for sig, men der er behov for en mere samlet og koordineret anvendelse af redskaberne for at styrke den samlede kontrol med private bo- og opholdstilbud.
 

Det personrettede tilsyn

Odense Kommune har pligt til at føre et personrettet tilsyn og foretage løbende opfølgning på de indsatser og ydelser, der er truffet afgørelse om over for den enkelte borger, herunder borgere anbragt i private bo- og opholdstilbud. Formålet med det personrettede tilsyn er at sikre, at den bevilgede hjælp fortsat opfylder sit formål, og at indsatsen er tilpasset borgerens aktuelle behov.

Tilsynet gennemføres med en hyppighed, der afhænger af borgerens forhold, og for børn som minimum to gange årligt. Det indebærer, at kommunerne samlet set har en betydelig og regelmæssig tilstedeværelse på de enkelte tilbud gennem tilsyn og opfølgning på borgerniveau. Det personrettede tilsyn udgør dermed et centralt redskab i kommunens løbende kvalitetssikring og giver et vigtigt indblik i både den faglige indsats, de faktiske leverede ydelser og eventuelle uoverensstemmelser mellem det aftalte og det leverede.

Samlet set bidrager det personrettede tilsyn med væsentlig viden og observationer, som kan understøtte kommunens samlede indsats på området, herunder identificering af forhold, der kan give anledning til yderligere opfølgning eller koordinerede indsatser.

Vurdering af indsatser i dag

Indsatserne udgør hver for sig og tilsammen et vigtigt fundament for kommunens arbejde med at sikre korrekt anvendelse af offentlige midler og kvalitet i de ydelser, som borgerne modtager. Men ingen af indsatserne kigger målrettet eller systematisk efter indikationer på svindel.

De fleste indikationer på svindel og velfærdskriminalitet opdages i dag ved tilfældige observationer, eller ved at privatpersoner eller ansatte på de private bo- og opholdssteder informerer gennem eksempelvis whistleblowerordninger.

Derfor vurderes det, at de eksisterende indsatser ikke i deres nuværende format i et tilstrækkeligt omfang kan forebygge, opspore og håndtere velfærdskriminalitet.

Socialtilsynets rolle

Anbefalinger til centrale tiltag, der vil styrke kontrollen med de private bo- og opholdssteder

Det er Borgmesterforvaltningens vurdering, at de indsatser, der allerede varetages i dag hver for sig, bidrager med at forebygge og bekæmpe velfærdskriminalitet. Men effekten på velfærdskriminalitet er afledt af indsatsernes primære opgaver og uden egentligt fokus derpå. Derudover foretages indsatserne i høj grad isoleret og ukoordineret og med et begrænset blik for de sammenhænge, der er indsatserne imellem.

Derfor er det Borgmesterforvaltningens vurdering, at en styrket indsats ikke nødvendigvis kræver nye kontrolformer, men at en mere systematisk, koordineret og risikobaseret anvendelse af de indsatser, værktøjer og virkemidler, som kommunen allerede råder over, vil være et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at øge og styrke kontrollen med de private botilbud.

For at styrke og udvikle kontrollen med de private botilbud anbefales det derfor, at der iværksættes en række centrale tiltag, som der skal udvikles og tilpasses til og med den organisation, som tiltagene berører. Det vurderes derudover nødvendigt at være bevidst om, at der vil være et behov for løbende at justere og tilpasse indhold og processer i takt med udviklingen på området både lokalt, regionalt og nationalt.

Der er ikke en ambition om at overtage eller udvide opgaver, som i dag ligger - eller naturligt bør ligge - hos andre myndigheder, herunder Socialtilsynet. Det er vigtigt at respektere den eksisterende opgave- og ansvarsfordeling mellem myndigheder for at undgå overlap, uklarhed og ineffektiv ressourceanvendelse. 

I stedet er fokus rettet mod at identificere, styrke og aktivt udvikle de snitflader, hvor myndighedernes ansvarsområder mødes. Gennem tættere og mere systematisk samarbejde på tværs kan vi sikre en bedre koordinering, videndeling og gensidig understøttelse. Formålet er at udnytte de samlede myndighedskompetencer mere effektivt og skabe en helhedsorienteret indsats. 

Ved at arbejde på tværs med respekt for hinandens roller kan vi i højere grad supplere hinanden og dermed stå stærkere i den fælles indsats mod velfærdskriminalitet, som ofte går på tværs af myndighedsgrænser og kræver en koordineret tilgang.

De centrale tiltag kan samles i fire hovedspor:

1. Systematisk opsamling og sammenstilling af viden

Det første og afgørende tiltag er at skabe et samlet overblik over risikoforhold på leverandørniveau på tværs af forvaltninger og funktioner.

Konkrete tiltag:

• Overblik over økonomiske forhold, ændringer i ejer- og ledelsesforhold samt komplekse koncernstrukturer.
• Opsamling af indikationer fra personrettede tilsyn, kontraktopfølgning, arbejdsklausulkontrol og dialog med tilbuddene.
• Historik og erfaringer med det enkelte bo- og opholdstilbud, herunder tidligere påbud, tilsynsbemærkninger, samarbejdsvanskeligheder eller gentagne problemstillinger.

Formålet er ikke ”kontrol af alt”, men at sikre at eksisterende viden ikke forbliver fragmenteret, og at svage signaler kan ses i sammenhæng.

2. Løbende risikovurdering af private bo- og opholdstilbud

På baggrund af den samlede viden gennemføres en løbende, kvalificeret risikovurdering af de private bo- og opholdstilbud, som Odense Kommune anvender.

Konkrete tiltag:

• Udvikling af modeller for risikovurdering, herunder løbende vurdering af indikatorernes betydning i det samlede billede.
• Systematisk vurdering og opdatering af tilbuddenes risikoprofil med henblik på at kunne prioritere indsats og opmærksomhed.

Risikohåndteringen skal være differentieret: Lav risiko kræver opmærksomhed, høj risiko kræver handling.

3. Koordineret opfølgning og handling på tværs

Når der opstår begrundet mistanke eller alvorlige indikationer, skal indsatsen drives og koordineres på tværs af relevante aktører i kommunen frem for at blive håndteret enkeltvis.

Konkrete tiltag:

• Udvikling af en nødvendig governancestruktur til at håndtere kampen mod velfærdskriminalitet.
• Koordineret iværksættelse af relevante tiltag, fx skærpet kontraktopfølgning, målrettet kontrol af arbejdsklausul, øget dialog eller justering af samarbejdet.
• Udførelse af fysiske kontroller, afklaringer, undersøgelser og dialog med de relevante private bo- og opholdssteder for at belyse og understøtte beslutningsgrundlaget.
• Forberedelse af beslutningsgrundlag, så de nødvendige tiltag kan iværksættes af rette parter.

Formålet er at sikre, at sager drives helhedsorienteret fra første indikation til konklusion, og at kommunen handler samlet, begrundet og rettidigt med lovgivningen og borgerens retssikkerhed for øje.

4. Styrket samarbejde med eksterne aktører

En effektiv indsats mod velfærdskriminalitet forudsætter også et mere struktureret eksternt samarbejde.

Det betyder bl.a.:

• Systematisk videndeling og dialog med Socialtilsynet.
• Rettidig inddragelse af relevante myndigheder, fx SKAT eller politi (NSK).
• Koordination med andre kommuner om fælles indsatser og udvikling af individuelle indsatser mv.

Odense Kommune kan ikke løfte hele indsatsen alene, men kan tage et klart ansvar for at kvalificere og drive sagerne frem til det punkt, hvor andre myndigheder kan handle.

Bo- og opholdsstederne er leverandører på tværs af kommunerne, og derfor er der et væsentligt perspektiv i på sigt at styrke kampen ved at kigge ind i mulighederne for at iværksætte fælleskommunale indsatser og bakke op om øvrige regionale og nationale tiltag. Jo flere der stiller krav til de private bo- og opholdssteder og støtter op om kampen, desto stærkere vil vi stå i kampen mod velfærdskriminalitet.

Samlet set vurderes det, at de fire tiltag vil skabe et solidt fundament for at styrke Odense Kommunes kontrol med private bo- og opholdssteder for derigennem at styrke vores position mod velfærdskriminalitet.

Organisering og ressourceperspektiv

Borgmesterforvaltningen vurderer, at opgavens omfang og kompleksitet nødvendiggør et dedikeret, centralt placeret årsværk.

Derudover forventes udgifter til juridisk bistand, IT-systemer mv.  

Et område i udvikling

Bekæmpelse af velfærdskriminalitet på særligt det specialiserede socialområde har national bevågenhed, og der igangsættes flere tiltag rundt om i landet med forskellig tilgang alt efter indsatsens udgangspunkt.

Eksempelvis har Københavns Kommunes socialforvaltning besluttet at oprette en kontrolenhed bestående af 4 årsværk, der skal fokusere på opfølgning på kontrakter og udvidet undersøgelse af bo- og opholdstilbuddenes økonomiske forhold.

Der har også været dialog med flere eksterne parter, der byder sig til med muligheder og perspektiver på området.

Med de indsatser der allerede er i gang i Odense, og den struktur og tilpasning der anbefales, er det dog Borgmesterforvaltningens vurdering, at den anbefalede løsning er bedre egnet til at opfylde formålet om øget kontrol med de private bo- og opholdstilbud fra Odense Kommunes udgangspunkt på nuværende tidspunkt.