I budgetforliget 2026 har forligspartierne indskrevet en hensigtserklæring om, at man ønsker fremlagt forskellige måder til at regulere trafikken i krydset Sæbyvej/Brønderupvej. Hensigtserklæringen lyder således: 

Trafikregulering Sæbyvej/Brønderupvej 

Der skal udarbejdes oplæg til trafiksikkerhedstiltag i form af trafikregulering af t- krydset ved Sæbyvej/Brønderupvej. Oplægget skal belyse forskellige handlemuligheder, hvor der som minimum skal beskrives en løsning med signalanlæg og en løsning med rundkørsel. Løsningsforslagene skal indeholde estimat over anlægsomkostning.  

Problematikken 

De tre primære indfaldsveje til Hjørring fra syd er (se bilag 1):

• Frederikshavnsvej (motorvejsafkørslen Hjørring C),
• Sæbyvej (motorvejsafkørslen Hjørring S) og
• Ålborgvej (hovedvejen mellem Ålborg og Hjørring).

Særligt i morgentimerne er der kødannelser på alle indfaldsvejene. Hvis der laves en bedre trafikafvikling på Sæbyvej, vil noget af trafikken på de to øvrige indfaldsveje formodentlig flytte sig til Sæbyvej, og derved vil en forbedret trafikregulering i krydset Sæbyvej/Brønderupvej også være med til at aflaste de to øvrige indfaldsveje. 

I krydset Sæbyvej/Brønderupvej sker der særligt i morgentimerne en opstuvning af trafikken kommende fra Brønderupvej (se krydset i bilag 2). Størstedelen af trafikken kommende fra Brønderupvej skal foretage et venstresving ind mod Hjørring samtidig med, at trafikken på Sæbyvej fra Tårs mod Hjørring er tæt. Det resulterer i, at der dannes en forholdsvis lang kø op ad Brønderupvej. I sådanne situationer sker der mere risikobetonet kørsel, hvor bilisterne i højere grad tager en chance i forbindelse med udkørslen fra Brønderupvej.

Trafikken i krydset forventes at stige med 30 % de kommende år pga. udbygningen af industriområdet på Anholtvej.  

Siden 2010 har politiet registreret syv uheld i og omkring krydset ved Sæbyvej/Brønderupvej. Der tegner sig ikke noget klart billede af udfordringerne i krydset på baggrund af informationerne i uheldsteksterne. I to af tilfældene er uheldene sket pga. manglende overholdelse af vigepligten kommende fra Brønderupvej med udkørsel til Sæbyvej mod nord.   

Hastighederne på Sæbyvej både nord og syd for Brønderupvej ligger på et fornuftigt niveau lige under hastighedsgrænsen på 80 km/t. Nordjyllands Politi har opstillede stærekasser på strækningen. 

Mulige løsninger

Administrationen vurderer, at problematikken bedst kan løses med ombygning af krydset til enten en rundkørsel eller et signalreguleret kryds. 

Trafiksikkerhed

Både rundkørsler og signalregulerede kryds er mere sikre end et vigepligtsreguleret kryds i åbent land.

Erfaringsmæssigt reducerer rundkørsler antallet af uheld med 55 %. Dertil falder alvorlighedsgraden af de uheld, der sker. Det er primært fordi, at hastigheden sænkes mere ved rundkørsler, da alle køretøjer bliver tvunget ned i fart, når de skal køre ind i rundkørslen.  Samtidig er antallet af konfliktpunkter lavere i en rundkørsel end i både signal- og vigepligtsregulerede kryds. Konfliktpunkter er et udtryk for de steder, hvor forskellige trafikretninger mødes, og der er risiko for et sammenstød. 

Signalregulering af kryds reducerer antallet af uheld med 18 %. Signalregulerede kryds er mere simple og letgenkendelige for cyklisterne, og trafikstrømmene afvikles i faser. Dertil kan signalanlæg indrettes med separate faser for de bløde trafikanter. Derfor er signalregulerede kryds mere sikker for cyklister sammenlignet med rundkørsler. Rundkørsler kan dog indrettes med separat spor til cyklister udenom rundkørslen ligesom der f.eks. er i den nye rundkørslen ved Ringvejen/Tørholmsvej i Hjørring, hvilket igen hæver sikkerheden for de bløde trafikanter i rundkørsler. I krydset Sæbyvej/Brønderupvej er antallet af cyklister på nuværende tidspunkt begrænset.

Trafikafvikling

Når vi ser på trafikafvikling benyttes kapacitetsberegninger og begreber som middelforsinkelse og serviceniveau. Middelforsinkelse er et udtryk for, hvor mange sekunder det enkelte køretøj gennemsnitligt bliver forsinket på det konkrete sted sammenholdt med et frit flow, hvor der ikke er nogen former for forsinkelse. Serviceniveauet udgør resultatet af kapacitetsberegningerne og er et udtryk for det serviceniveau, der kan opnås for afvikling af trafikken i hver enkelt retning. Serviceniveauet benævnes med et bogstav fra A-F, hvor det bedste serviceniveau er opnået ved A, hvor der er under 10 sekunder i middelforsinkelse. Serviceniveau F betegnes som et sammenbrud, hvor der er meget store forsinkelser (se bilag 3). På nuværende tidspunkt ligger serviceniveauet på Brønderupvej i spidstimen på serviceniveau F. 

Serviceniveauet er selvfølgelig meget påvirket af trafikmængderne. Derfor er kapacitetsberegningerne baseret på fremskrevne trafiktal til året 2035. I tallene er også medtaget den forventede trafik til industriområdet ved Anholtvej. Kapaciteten beregnes for de tidspunkter, hvor krydset er mest belastet for at belyse situationen på de værste tidspunkter. I dette tilfælde er det på hverdage i spidstimerne - henholdsvis om morgenen og igen om eftermiddagen. 

Kapacitetsberegningerne viser, at begge løsninger kan afvikle trafikken bedre i forhold til nuværende situation, og begge løsninger kan klare den fremtidige trafik fra alle retninger til et acceptabelt niveau. Det fremtidige serviceniveau er beregnet til at ligge mellem A-D i år 2035 med maksimale middelforsinkelser på 30 sekunder

Med en signalanlæg ville kørslen generelt blive mere stoppræget end ved en rundkørsel - også udenfor spidstimerne, hvor der også vil være behov for at prioritere alle retninger. Signalanlæg kan lettere tilpasses eventuelle fremtidige ikke forventede forskydninger i trafikmønstrene.  

Økonomi

For at kunne sammenholde økonomien for de to løsninger, har administrationen belyst både anlægs- og driftsøkonomien. I driftsomkostningerne er medtaget omkostninger til belægninger, grøn drift, afstribning, belysning og signaldrift for en 30 årig periode. 

Administrationen anslår at etablering af en rundkørsel i krydset vil koste 4,500 mio. kr., og at et signalanlæg vil koste 2,500 mio. kr.

Den 30 årige drift af en rundkørsel vurderes at ligge på 1,220 mio. kr., mens driften for et signalanlæg vurderes at udgøre 2,470 mio. kr.  

Opsummering

Nedenfor er en kort opsummering af fordele og ulemper ved de to løsninger.