Beskæftigelsesudvalget blev på møde den 12. august 2025 (sag 71) orienteret om, at Randers Kommune ikke havde haft en korrekt praksis på fleksjobområdet.

Kommunens praksis indebar, at Randers Kommune lod borgere overgå til fleksjob efter ny ordning, hvis borgeren og virksomheden havde et fælles ønske om at ændre ansættelsesforholdet. Praksis i kommunen var således baseret på frivillighed, og det har muligvis afværget, at flere fleksjob blev opsagt på daværende tidspunkt. Kommunens praksis var imidlertid ikke i overensstemmelse med reglerne på området, og den forkerte praksis betød derfor, at Randers Kommune i nogle sager uberettiget lod borgere overgå fra fleksjob efter gammel ordning til ny ordning.

Den forkerte praksis ophørte i 2021, hvorefter alle nye sager er behandlet i overensstemmelse med reglerne. Hvis en forvaltning har handlet i strid med lovgivningen, er forvaltningen som udgangspunkt forpligtet til af egen drift at genoptage sagerne, medmindre det er forbundet med meget betydelige administrative vanskeligheder at finde frem til sagerne. I så fald vil forvaltningen være nødsaget til at foretage annoncering.

Forvaltningen tog imidlertid ikke i 2021 skridt til at genoptage sager, der var behandlet forkert. I foråret 2025 modtog Randers Kommune en afgørelse fra Ankestyrelsen om, at en konkret afgørelse hvor fleksjobbet var overgået fra gammel til ny ordning. Afgørelsen foreskrev, at Randers Kommune - om muligt - skulle stille borgeren som om, at pågældende ikke var overgået til fleksjob efter ny ordning. Beskæftigelsesudvalget modtog på møde den 12. august 2025 (sag 71) en orientering om, at forvaltningen gik i gang med generelt at identificere sager, der kunne være behandlet forkert. Beskæftigelsesudvalget besluttede på samme møde, at udvalget skulle modtage en ny status på sagen i december 2025. 

Forvaltningen identificerede indledningsvist 50 sager, som skulle undersøges nærmere. Ud fra en nærmere gennemgang af de 50 sager, er det konstateret, at der er 19 sager, hvor betingelserne for overgang fra gammel til ny ordning var opfyldte. 

Ud af de resterende 31 sager, er der 19 sager, hvor fleksjobbet efterfølgende er ophørt, heraf er to sager forældet. I sagerne hvor fleksjobansættelsen efterfølgende er ophørt, er forvaltningen ved at undersøge, om borgeren og evt. arbejdsgiveren har krav på efterbetaling. 

Gennemgangen har slutteligt vist, at der er 12 sager, hvor fleksjobansættelsen fortsat består. Forvaltningen er derfor i gang med at vurdere, om der skal træffes en ny afgørelse i sagen, og vurdere om der er grundlag for at erstatte et eventuelt tab, som følge af kommunens tidligere forkerte afgørelse i sagen. 

Om sager hvor fleksjobbet består

Den gamle fleksjobordning indebærer, at en arbejdsgiver udbetaler løn til den fleksjobansatte, hvorefter kommunen udbetaler et tilskud til lønnen til arbejdsgiveren.

Ved den nye fleksjobordning udbetaler arbejdsgiveren kun løn for den medgåede arbejdstid, hvorefter kommunen udbetaler et fleksløntilskud direkte til medarbejderen. 

Der er flere forhold, der gør opgaven med at genoptage sagerne kompleks, herunder

• Der er flere parter i sagen, og der forelægger et ansættelsesretligt forhold mellem arbejdsgiveren og medarbejderen, som kommunen ikke må gå ind i 
• Det er kompliceret at beregne og udbetale et evt. beløb, der skal efterbetales til medarbejderen/virksomheden
• Der kan forelægge delvis forældelse af dele af forholdet

Derfor har forvaltningen indgået en aftale med et advokatfirma, der bistår forvaltningen med at lave et administrationsgrundlag for arbejdet med at genoptage sagerne.