Med sagen forelægges en opdateret status på Ukraine-indsatsen og relaterede udfordringer i forhold til omfanget af modtagne flygtninge, indkvartering, beskæftigelse, børn og unge og flygtninge med særlige behov. Der er som noget nyt medtaget status for modtagne unge mænd i lyset af en ændret ukrainsk lovgivning, som tillader mænd op til 23 år at rejse ud af landet. Derudover indgår som noget nyt også en bemærkning om fremtidig differentiering af indsats og service til målgrupper samt økonomi og ressourcetræk.

Der er vedlagt et faktaark med tal for status på indsatsen for ukrainske flygtninge (bilag 1) og et detaljeret overblik for indkvarteringsstatus (bilag 2).

Omfang af modtagne flygtninge

Frederiksberg Kommune har modtaget 1024 ukrainske flygtninge, hvoraf cirka halvdelen bor i midlertidig indkvartering. Kommunen forventer at modtage flere flygtninge fremover, hvilket kræver fortsat planlægning og ressourceallokering. Forvaltningen arbejder på at tilvejebringe den nødvendige kapacitet til midlertidig indkvartering af de ukrainske flygtninge, som visiteres til kommunen. Opgaven er kompleks og skal ses i sammenhæng med andre processer, som påvirker kommunens ejendoms- og boliganvisningskapacitet.

Indkvarteringsstatus

Kommunen har midlertidigt indkvarteret 505 ukrainske flygtninge på forskellige større indkvarteringssteder og i kommunale lejligheder samt andre lejligheder, som kommunen midlertidigt lejer. De øvrige modtagne ukrainske flygtninge, der er visiteret til Frederiksberg Kommune, er enten i varig bolig, indkvarteret privat i kommunen, opholder sig på Center Sandholm, i en anden kommune eller i udlandet.

Der ses en tendens til, at et stigende antal af de modtagne ukrainske flygtninge har særlige sociale behov, hvilket stiller særlige krav til indkvarteringen. Derudover er der modtaget et antal uledsagede mindreårige ukrainske flygtninge, som på baggrund af en konkret vurdering af støttebehov skal tilbydes et egnet anbringelsessted. Der er i samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes familieafdeling og Center for Integration indrettet et særligt indkvarteringssted til unge. Som følge af ændret ukrainsk lovgivning, kan mænd op til 23 år nu udrejse af Ukraine. På den baggrund har kommunen modtaget en del mænd i alderen 18-22 år.

Kommunen er kun forpligtet til at stille midlertidig indkvartering til rådighed for flygtninge. Mulighederne for at anvise flygtninge til varige boliger er stærkt begrænsede, da de almene boligorganisationer har leveret langt de fleste af de 50 ekstra anvisningsboliger, som der i 2023 blev indgået aftalte om.

Kommunens opgave med at tilvejebringe midlertidig indkvartering vanskeliggøres i takt med den stigende volumen af ukrainske flygtninge, henset til befolkningstætheden i kommunen. Der afsøges eksterne lejemuligheder, men også interne fortætningsmuligheder i eksisterende lejemål, institutioner, herunder nyttiggørelse af tomgangskapacitet.

Beskæftigelse

Kommunen arbejder fortsat på at fastholde den høje beskæftigelsesgrad blandt ukrainske flygtninge. Opgaven vanskeliggøres ved den fortsatte store tilstrømning, en oplevet dalende efterspørgsel på ukrainsk arbejdskraft på arbejdsmarkedet samt en anden tyngde af bl.a. sociale problemer og krigstraumer hos de flygtninge, kommunen modtager nu. På trods af vanskelige betingelser er 80 pct. af de ukrainske jobparate borgere i arbejde og dermed selvforsørgende. Dette er medvirkende til, at kommunen i 2024 kunne

hjemtage 10,6 mio. kr. i resultattilskud for beskæftigelse, samt 2 mio kr. for bestået uddannelse, primært danskuddannelse.

Børn og unge

Kommunen modtager fortsat et stort antal ukrainske børn og unge under 18 år. Børn i dagtilbudsalderen får tilbudt en plads i kommunens dagtilbud, hvor de sprogvurderes efter gældende retningslinjer. Børn og unge i folkeskolealderen tilbydes en plads på en folkeskole med modtageklasse/-modtagetilbud, hvor de får en plads i en almen klasse og samtidig undervises i basisdansk i ca. halvdelen af tiden. Mange er efter to år med basisdansk indsluset på fuld tid i almenklasser.

Kommunen er også i kontakt med de ukrainske flygtningefamilier via de forebyggende børne- og ungerådgivere i dagtilbud og skole og underretninger til familieafdelingen, som igangsætter støttende indsatser på baggrund af en vurdering af det enkelte barn/unges behov efter bestemmelserne i barnets lov. Børne- og ungeområdet oplever, at de nyankomne familier med børn i stigende grad har brug for vejledning eller støtteindsatser af forskellig art.

Det seneste år er der ligeledes modtaget et stigende antal unge mellem 16-18 år. De tilbydes undervisning i ungdomsskolens HDU (Heltidstilbud med Danskuddannelse i Ungdomsskolen). HDU oplever, at mange af de ukrainske unge har højt skolefravær og det medfører et betydeligt ressourcetræk at understøtte de unge i deres skolegang. Derudover er det en udfordring, at der i nogle perioder mangler kapacitet på HDU, så nogle af de unge under 18 år kommer til at vente på en plads på HDU og kan gå noget tid uden et relevant skole- eller aktiveringstilbud.

Der ankommer fortsat et stigende antal mindreårige unge uden ledsagelse af forældre. De anbringes efter reglerne i barnets lov hos netværk, plejefamilier, på børne- og ungehjem, hybler eller eget værelse som for de ældste unges vedkommende også kan være på de benyttede indkvarteringssteder.

Fra august 2025 er indkvarteringsstedet Frydendalsvej 13 etableret som et ungerettet miljø for uledsagede unge under 18 år, der anbringes på eget værelse (familieafdelingen er ansvarlig myndighed) og unge over 18 år og op til ca. 25 år (Center for Integration er ansvarlig myndighed).

Flygtninge med særlige behov

Aktuelt har Socialafdelingens Enhed for Forebyggelse og Afklaring 11 aktive sager på ukrainske borgere, der er kommet til Danmark som resultat af krigen i Ukraine. Ud af de 11 er der seks mænd og fem kvinder. Fire af de 11 er blevet bevilget midlertidigt botilbud, jf. servicelovens §107. Disse borgere er primært placeret i Opgangsfællesskabet. Syv borgere modtager et ambulant tilbud. Støttebehovene spænder lige fra ledsagelse til fx egen læge eller behandlingspsykiatrien til guidning og støtte til at få en hverdag til at fungere med de særlige behov, som borgeren måtte have.

Fælles for de fire personer, der opholder sig på et botilbud, er, at de hver især har en psykisk funktionsnedsættelse, i en grad der vurderes at forårsage et omfattende støttebehov.

Inden for rammerne af støtten for botilbud, modtager borgerne ydermere socialpædagogisk støtte, til udførelse af praktiske opgaver, påmindelse af aftaler, hos f.eks. egen læge.

Borgerne har oftest en psykisk sårbarhed og/eller et forbrug af rusmidler. Nogle af borgerne er kommet til Danmark uden anden familie, men en del af borgerne er kommet til Danmark sammen med anden familie som fx forældre, børn eller søskende. De fleste af borgerne indgår i et fint samarbejde omkring deres problemstillinger.

Socialafdelingen oplever ikke en stor stigning af ukrainske borgere, men dem, der kommer, har mere komplekser og sammensatte problemstilligner såsom psykisk sygdom og/eller forbrug af rusmidler. En del af disse borgere er svære at motivere til at få hjælp via behandlingspsykiatrien og/eller rusmiddelscentret.

For så vidt angår det samlede sundheds- og omsorgsområde, så opleves der en stigende efterspørgsel på indsatser. Indsatserne er initieret af et generelt ændret sygdomsbillede for de ukrainske flygtninge der kommer til landet nu. Generelt er der tale om forholdsvis få, i en størrelsesorden på 25-30 borgere, men de få borgere har brug for relativt omfangsrige indsatser. Der er tale om hjemmeplejeindsatser, behov for hjemmesygepleje, indlæggelse på døgnrehabiliteringen eller hjælpemidler. Der er endnu ingen ukrainske flygtninge med behov for en plejebolig.

Unge mænd

Fordrevne ukrainere modtages og kommunefordeles i såkaldte batch af 10.000. Når vi nærmer os afslutningen af et batch, vil de kommuner, der allerede har modtaget størstedelen af kommunens andel af nuværende batch, primært modtage flygtninge, som har en familiær tilknytning til flygtninge, der allerede er visiteret til kommunen. Denne situation har Frederiksberg befundet sig i den seneste måned. Frederiksberg har således oplevet en opbremsning i visitering af flygtninge, der ikke har forudgående tilknytning til Frederiksberg. Vi har derved ikke oplevet den samme markant øgede tilstrømning af unge mænd, som andre kommuner. Vi har dog siden 1. august modtaget 19 mænd i aldersgruppen 18-22 år. Da der netop et åbnet for et nyt batch, må det forventes, at Frederiksberg fremadrettet vil modtage flere i denne målgruppe.

På baggrund af ovenstående er det et meget smalt empirisk grundlag vi har for at udtale os om, hvorvidt denne relativt nye målgruppe af ukrainske flygtninge kalder på noget andet, end de øvrige. Vi ser dog en tendens til, at målgruppen har gennemført både grundskole og gymnasial uddannelse, de har arbejdserfaring og de har boet alene, inden flugten til Danmark. Samtidig er flere præget af krigserfaringer, som påvirker deres parathed i forhold til job og i nogle tilfælde også vanskeliggøre indkvarteringsopgaven.

Fremtidig differentiering af indsats og service til målgrupper

Som tidligere nævnt er det en betydelig opgave at sikre, at der med den fortsatte tilstrømning af fordrevne ukrainere er tilstrækkelig indkvarteringskapacitet. Herudover er langt den største del af kommunens indkvarteringskapacitet primært egnet til par og familier. Derimod er en meget lille del af indkvarteringskapaciteten målrettet enkeltindkvarterede. Dette til trods, er det den målgruppe, kommunen modtager flest af på nuværende tidspunkt. Grundet denne udvikling må det således forventes, at det vil være nødvendigt at indrette nogle af familieværelserne og de store enkeltværelser til værelser, hvor der kan indkvarteres flere enkeltpersoner. Dette forudsætter, at der er toilet- og badfaciliteter nok. Herudover ved vi erfaringsmæssigt, at konfliktniveauet stiger, når vi indkvarterer flere flygtninge uden forudgående kendskab til hinanden på samme værelse. Dette kan til en vis grad imødekommes ved opnormering af velkomstværter, men der kan også vise sig behov for vagtbistand.

Økonomi og ressourcetræk

Det økonomiske ressourcetræk vedrørende ukrainske flygtninge følges løbende og opgøres særskilt i sagerne om forventede regnskaber, som behandles politisk.

I forbindelse med 1. forventede regnskab for 2025 var forventningen, at der samlet set ville være Ukraine-relaterede merudgifter på service på ca. 42 mio. kr. i 2025. Det blev samtidig vurderet, at det ville være muligt at håndtere merudgifterne inden for de eksisterende budgetter, inklusive de 25 mio. kr., som blev reserveret til Ukraine-relaterede merudgifter i budgettet for 2025.

Efterfølgende blev det i økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2025 aftalt at afsætte en samlet ramme på 0,9 mia. kr. til kommunerne til modtagelse af fordrevne fra Ukraine i 2025. Frederiksbergs andel udgør ca. 16 mio. kr. Dette beløb var allerede forudsat til finansiering af de samlede Ukraineudgifter.

I forbindelse med sagen om 2. forventede regnskab for 2025 blev merudgifter på service relateret til Ukraine-indsatsen vurderet til ca. 41 mio. kr. i 2025, hvilket ligger knap 1 mio. kr. under skønnet fra 1. forventede regnskab. De samlede ukraineudgifter for 2025 forventes således at være inden for de budgetmæssige rammer.

Ud over de opgjorte merudgifter er der et betydeligt ressourcetræk på tværs af forvaltningen, som ikke fremgår som merforbrug i regnskabstallene, da de håndteres inden for eksisterende rammer. Dette gælder blandt andet arbejdet og koordineringen med indsatser, indkvartering, løbende opfølgning, afklaring af juridiske spørgsmål mv. Dette har medført, at der har været behov for at prioritere blandt øvrige opgaver, som f.eks. udviklingsprojekter og intern udvikling.