Som led i helhedsplan for specialundervisning vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 24. juni 2025, er der udarbejdet en ny ressourcetildelingsmodel på skoleområdet, som har til hensigt i større grad at understøtte flere elever i de almene læringsfællesskaber. Forvaltningen har siden juni 2025 arbejdet med Komponent på at få udviklet en ny tildelingsmodel, der understøtter ambitionerne i helhedsplanen. Udvalget for Børn, Familier og Læring sendte model 1 i høring i perioden 9. april til 8. maj 2026, og modellen fremlægges sammen med de indkomne høringssvar til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. 

Høringssvar

Der er en generel opbakning til intentionerne bag den nye tildelingsmodel i de indkomne høringssvar; herunder ønsket om at styrke almenområdet, øge inklusionen og skabe større gennemsigtighed i ressourcefordelingen. Høringssvarene peger i forskellig grad på udfordringer ved modellen i sin nuværende form, som bør adresseres ved implementering. Særligt fremhæves det, at modellen flytter ansvar og kompleksitet ud til skolerne, uden tilstrækkelig afklaring af rammer, ressourcer og kompetencer. Den tætte kobling mellem økonomi og pædagogiske beslutninger giver risiko for, at økonomiske hensyn får betydning for vurderinger af elevernes behov.

Der peges særligt på:

a) Risiko for pres på kvalitet, trivsel og inklusion, hvis ressourcerne ikke følger opgaven.

b) Øget arbejdspres for medarbejdere og ledelse med konsekvenser for arbejdsmiljø og rekruttering.

c) Utilstrækkelig inddragelse af SFO og dermed en manglende helhedsindsats omkring børnene.

d) Øget administrativt og juridisk ansvar med risiko for uens praksis og svækket retssikkerhed.

e) Manglende fleksibilitet og sikkerhedsnet ved ændringer i elevgrundlaget.

Ovenstående er forståelige bekymringer, som har været rejst undervejs i processen og adresseres herunder:  

a) Med tildelingsmodellen tildeles skoleområdet flere ressourcer, hvilket betyder, at skolerne samlet sikres et større råderum og lokal frihed til at hjælpe flere elever med fordringer. I helhedsplanen for specialundervisning er der endvidere afsat kompetencemidler, som kan prioriteres til at styrke faglighed og trivsel på skolerne. Derudover er der fortsat kompetenceudviklingspuljen, som er holdt ude af modellen, men som er øremærket kompetenceudvikling på skolerne. Herudover er nuværende pulje til supplerende undervisning/inkluderende specialundervisning fuldt indarbejdet i den nye model.

b) I den anbefalede tildelingsmodel gives der forholdsmæssigt større budgetandel til ledelse og administration end i den nuværende model for netop at imødekomme det større behov for den faglige ledelse. I forbindelse med budget 2027 har Udvalget for Familier, Børn og Læring endvidere fremsat ønske om at udarbejdelse af et budgetforslag vedrørende indfasning af modellen. 

c) Det blev i starten af processen besluttet, at eventuelle ændret tildelingskriterier i SFO ikke skulle ske samtidig med ny tildelingsmodel på undervisningsområdet. Pt. består tildelingsmodellen på SFO af en fast tildeling (grundnormering), tildeling pr. barn og ekstra tildeling pr. barn til børn i specialklasserækker mv. 

d) Det juridiske og administrative ansvar er ej ændret i forhold til den gældende model. Ensartet praksis og styrket retssikkerhed arbejdes der på i helhedsplanen i forhold til indsatser og dokumentation og forvaltningen skal understøtte skolerne i at udvikle de rette værktøjer til opfølgning.

e) Ændringer i elevgrundlaget kan få stor betydning ved eksempelvis faldende elevtal; særligt hvis der skal reduceres med en klasse. Det har dog været ønsket i den nye model, at der er en høj klassetildeling, på trods af de bølgeskvulp det vil give, når antal klasser ændrer sig. Ved tilflytning af elever med eksempelvis støttebehov, gælder 5. september reglen, hvilket giver skolen tid til omstilling. De fastsatte overførselsregler i forbindelse med regnskabsaflæggelse, giver også skolerne stor handlefrihed i forhold til at styre økonomien mere langsigtet frem mod kommende skoleår. Lykkes målsætning med færre i eksterne tilbud, vil skolernes økonomi udvikle sig i en mere robust retning, så de vil kunne modstå større ændringer. Men ved store budgetoverskridelser er det fortsat centerledelsen og udvalgets rolle også at handle. 

En væsentlig pointe i høringssvarene er også behovet for løbende opfølgning på økonomi såvel som indsatser så effekter kan vurderes. Skolerne, PPR og forvaltningen arbejder på netop dette i den videre implementering af Helhedsplanen. I forlængelse heraf peges på at det socioøkonomiske indeks er forældet idet der regnes med 2022-tal. Socioøkonomi er ikke noget der ændrer sig meget på kort tid, men bør genberegnes hvert 3-5 år afhængig af den demografiske udvikling. En genberegning af det socioøkonomiske indeks på skoledistrikterne vil derfor ske i nær fremtid. 

Høringssvarene er samlet i bilag 1.