Der er stigende ledighed og stigende antal sygedagpengemodtagere. Samtidig ses færre borgere i arbejdspligt, som der er afsat et årsværk til. Dette årsværk kan omdisponeres til en øget myndighedsindsats for visse ledige og sygemeldte borgere (inden for servicerammen).

Beskæftigelsesområdet gennemgik i årene 2020-22 betydelige besparelser ved reduktion af serviceniveau og en tilpasning af bemandingen til et forventet lavere ledighedsniveau. Siden jan. 2023 er ledigheden blandt ”jobparate” (primært forsikrede) ledige steget med ca. 55 fuldtidsborgere uden forøgelse af bemandingen, svarende til øget produktivitet med ca. 20 pct. Se ”tuborg” til venstre i fig. 1. Den stigende røde linje til højre er fortsat i februar og marts. Medarbejderne har derfor mere travlt og må reducere service og kvalitet i samtaler, individuelt tilpasset rådgivning, karrierevejledning, nudging og opmærksomhed til enkelte borger. Det har erfaringsmæssigt en negativ effekt på forsørgelsesudgifterne.

På kommunens anden store målgruppe, som er sygedagpengemodtagere, ses også et øget opgavepres. Godt nok har der set over årene ikke været tale om en stigning, men i månederne omkring det seneste årsskifte ses en stigning, der ikke (som den ellers plejer) er aftaget i løbet af foråret.

På begge områder falder udviklingen sammen med, at de statslige krav til kontakten med borgerne reduceres, hvilket også er tilfældet mht. indsatstilbud, og derfor er budget og bemanding på de to målgrupper beskåret med 2½ årsværk. (Og dette vil i nogen grad komplicere implementeringen af en investering.)

Administrationen vurderer, at der på baggrund af stigningen i antallet af borgere er anledning til at styrke myndighedsområdets forudsætninger for at foretage den individuelt tilpassede rådgivning, opfølgning, karrierevejledning, nudging og opmærksomhed, som dokumenteret medvirker til at få den enkelte borger hurtigere videre. Det gælder det jobparate område (de forsikrede ledige), og det gælder også sygedagpengeområdet, hvor sygemeldte borgere i fortsat beskæftigelse fra d. 1. juli efter loven ikke længere skal modtage opfølgning fra kommunen, hvilket kommunerne i øvrigt generelt anser for en økonomisk risikabel disposition.

Administrationen vurderer, at med en styrkelse på et årsværk vedr. jobparate ledige og et årsværk vedr. sygedagpengemodtagere vil intensiteten i kontakten til borgere med udsigt til lang varighed i systemet kunne styrkes, så effekten på forsørgelsesydelserne vil overstige den øgede myndighedsudgift.

Ud af investeringen på i alt to årsværk foreslås et helt årsværk (inden for servicerammen) finansieret af allerede bevilgede midler vedr. borgere i arbejdspligt (uden for servicerammen). Det andet årsværk foreslås finansieret ved ny bevilling (investering inden for servicerammen).

Der forventes en gevinst på forsørgelsesydelser på op til 2 mio. kr. fra 2027 og i underkanten af en kvartårlig effekt i 2026 i omegnen af 0,2-0,4 mio. kr. Helårseffekten svarer til en reduktion i forsørgelsen med ca. 18-20 helårsborgere.