Høringssvar

Administrationen har modtaget 80 høringssvar i høringsperioden, som kan ses i bilag 2 og er sammenfattet i bilag 3.

Høringssvarene peger sammenfattende på en række udfordringer ved det udkast til forordning, som har været i høring:

Udkastet bygger på den gældende lovgivning, som tager udgangspunkt i en fast skæringsdato for installationstidspunkt. Det kan medføre, at teknisk sammenlignelige brændeovne behandles forskelligt.

Den gældende lovgivning giver ikke hjemmel til dispensation, hvilket begrænser mulighederne for at tage højde for konkrete forhold såsom emission, økonomi og anvendelse som backup-varmekilde.

Der er varslet ændringer på nationalt niveau, hvilket bidrager til usikkerhed om det fremtidige regelgrundlag, herunder om en lokal brændeovnsforordning i nær fremtid vil skulle ændres.

På nuværende tidspunkt er der usikkerhed om den konkrete miljøeffekt af forskriften. Der foreligger således ikke en lokal vurdering af effekten.

Mange borgere har ikke kendskab til alder eller installationsår for deres brændeovn. Dette medfører en betydelig usikkerhed om, hvorvidt den enkelte bolig vil være omfattet af forskriften, og må forventeligt afføde et stort antal henvendelser til administrationen og skorstensfejere med henblik på afklaring.

Blandt de 3 positive høringssvar, fremhæves bekymringer for sundhedsskade fra gamle og dårlige brændeovne, samt konkrete røggener i borgeres lokalområder.

Lovgrundlag

Lovgrundlaget for en eventuel lokal forskrift findes i miljøbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse nr. 640 af 24/05/2023 om kommunale forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatse. Bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at fastsætte lokale regler i områder med kollektiv varmeforsyning. Den nuværende lovgivning indeholder ikke en generel hjemmel til dispensationsordninger, hvilket har væsentlig betydning for valg af reguleringsmodel.

Valget af løsningsmodel indebærer en afvejning mellem miljøhensyn, borgerøkonomi og administrativ gennemførlighed. En lokal forskrift kan bidrage til forbedret luftkvalitet, men vil samtidig have konsekvenser for borgere i form af økonomiske udgifter til udskiftning og ændrede opvarmningsmuligheder. Friststrukturen i forskriften indebærer endvidere, at både økonomiske og administrative konsekvenser i høj grad vil være koncentreret i perioden efter ikrafttrædelsen.

Erfaringer fra andre kommuner viser forskellige tilgange. Aarhus Kommune arbejder med en dokumentationsbaseret praksis via skorstensfejer, mens Københavns Kommune har sat arbejdet i bero og afventer national regulering. Dette illustrerer, at der ikke er en entydig tilgang til området på tværs af kommuner.

På baggrund af erfaringer fra andre kommuner og høringssvarene skal der tages stilling til fire alternative løsningsmodeller, med forskellige administrative konsekvenser:

Model 1 – Fastholdelse af forskrift med nuværende formuleringer.

Ved model 1 vil administrationen opleve en væsentlig stigning i aktivitetsniveauet sammenlignet med den nuværende situation. Opgaven vil have karakter af en tidsafgrænset implementeringsindsats med øget behov for vejledning og dialog frem mod udløbet af fristen, som indebærer at brændeovne der omfattes af forskriften skal udskiftes seneste 12 måneder efter forskriftens offentliggørelse. Der må samtidig forventes klager fra borgere, som oplever forskriften som uforholdsmæssig eller vanskeligt forståelig, hvilket vil øge den administrative belastning i perioden. Efter fristens udløb forventes aktivitetsniveauet at falde.

Model 2 – Afvent national lovhjemmel til dispensationsordninger før implementering.

Ved model 2 vil den administrative belastning på kort sigt ligge tæt på det nuværende niveau. Ved en eventuel senere indførelse af en forskrift med dispensationsmulighed må der dog forventes en øget kompleksitet i opgaven, idet administrationen i højere grad vil skulle håndtere ansøgninger og individuelle vurderinger. Omfanget heraf er forbundet med betydelig usikkerhed, da den nationale regulering endnu ikke er fastlagt.

Vælges denne model vil administrationen præsentere et nyt udkast der afspejler den nye nationale lovgivning.

Model 3 - Aktiv dispensationspraksis uden eksisterende lovhjemmel.

Ved model 3 vil administrationen opleve en tilsvarende implementeringsperiode som i model 1, idet modellen fortsat er baseret på forskriftens faste frist. Samtidig indebærer modellen et væsentligt større behov for individuel sagsbehandling i form af dokumentation eller dispensation, herunder vurdering af anlæg, gennemgang af dokumentation og dialog med borgere, der ikke kan fastslå deres ovns alder eller status. Dette øger den administrative kompleksitet væsentligt og medfører en større samlet byrde end i model 1, både i implementeringsperioden og efterfølgende som led i løbende sagsbehandling. Det bemærkes, at der ikke er nogen lovhjemmel til denne model, men at den praktiseres i bl.a. Aarhus Kommune.

En dispensationsordning anslås med stor usikkerhed at kræve ca. 80 arbejdstimer om året, i minimum 3 år, svarende til ca. 60.000 kr. i interne lønomkostninger.

Model 4 – Ingen forskrift

Ved model 4 fastholdes status quo.

Administrationens anbefaling

Administrationen anbefaler model 2, dvs. at man afventer national lovhjemmel til dispensationsordninger.

Anbefalingen skal navnlig ses i lyset af den betydelige usikkerhed, der på nuværende tidspunkt knytter sig til den fremtidige nationale regulering. Den forventede opdatering af bekendtgørelsen kan få væsentlig betydning for rammerne for lokale forskrifter, herunder mulighederne for dispensation. En vedtagelse af en lokal forskrift på det nuværende grundlag indebærer derfor en risiko for, at forskriften efterfølgende skal ændres, hvilket kan medføre ekstra administrativt arbejde og udfordringer i forhold til allerede trufne afgørelser.

Derudover vurderes det problematisk at pålægge borgere krav om udskiftning af brændeovne, som på et senere tidspunkt potentielt vil kunne opnå lovlig status som følge af ændret lovgivning. Dette kan svække tilliden til reguleringen og give anledning til både klager og oplevet urimelighed.

Høringssvarene peger samtidig på væsentlige udfordringer i forhold til forskelsbehandling, både i relation til skæringsdatoen og i forhold til forskelle mellem kommuner.