I forbindelse med budgetforliget for 2026 blev det besluttet, at Kultur- og Fritidsudvalget skal foretage et gennemsyn af tilskudsmodellen med ændringerne i befolkningens idrætsvaner og det øgede fokus på bæredygtighed for øje.

Mange af de selvejende haller er tilknyttet skoler, som benytter hallerne til idrætsundervisning og andre aktiviteter såsom skolefester og eksamener. Som en del af bloktilskuddet forpligter hallerne sig til at stå til rådighed for for både undervisnings- og fritidsdelen i skolen, og i den oprindelige model er det aftalt, at skolerne som udgangspunkt ”har hallen” i tidsrummet kl. 8–15 på skoledage.

I praksis betyder det, at skolerne planlægger deres skoleskemaer og orienterer hallen om, hvornår de forventer at benytte faciliteterne. I ”gamle dage” var hallerne blot blokbooket til skolerne i det nævnte tidsrum, men langt de fleste steder foregår der i dag en dialog om brugen af hallerne, så andre aktiviteter også kan finde sted i dagtimerne.

En af de mest markante ændringer i idrætsvanerne siden modellens introduktion er en kraftig vækst i senioridrætten. I 2025 var der næsten 8.700 medlemmer af idrætsforeningerne over 60 år, hvilket er knap 30 procent flere end for 15 år siden. Aktiviteterne er mangeartede, og der opstår i disse år mange nye former for bevægelse, som passer til målgruppen. Som regel er aktiviteterne også akkompagneret af kaffe og socialt samvær, og nogle steder tillige af foredrag, fællesspisning og lignende.

En af de væsentligste barrierer for velfungerende tilbud i senioridrætten er usikkerhed om, hvornår aktiviteterne kan finde sted. I den nuværende model skal senioridrætten indplaceres, når skoleskemaerne er lagt. Nogle steder betyder det, at der ikke kan planlægges mere end et halvt år frem, hvilket ikke opleves som fremmende for hverken aktivitet, deltagelse eller den frivillighed, som ofte bærer senioridrætten.

Langt de fleste steder løses problemstillingen lokalt, således at seniorer eksempelvis fast har onsdag kl. 11. Forvaltningen vurderer dog, at der er behov for en politisk drøftelse og en ny retning, hvis udviklingen af senioridrætten skal understøttes bedre end i dag.

Al viden peger på, at bevægelse er vigtig – både i skolen og i seniorlivet. Samtidig viser de lokale erfaringer, at man de fleste steder er i stand til at finde løsninger, som tilgodeser alle parter, herunder også daginstitutioner, dagplejere mv. Der vil fortsat være behov for lokale aftaler, da behov og kapacitet varierer fra skole til skole og fra hal til hal. Som pejlemærker for lokale retningslinjer anbefaler forvaltningen dog, at følgende lægges til grund:

• Skolerne skal have adgang til alle de timer og aktiviteter, som er nødvendige, men skal i videst muligt omfang tage højde for folkeoplysende indmeldte aktiviteter i deres planlægning af skoleåret.

• Hallerne og de folkeoplysende aktiviteter er forpligtet til realistisk og afstemt at prioritere deres foretrukne tidspunkter for aktiviteter og melde disse ind til skolen forud for planlægningen af undervisningen. Hvis der opstår udfordringer i planlægningen, er hallerne forpligtet til at placere sig i en faciliterende rolle og søge udfordringerne løst.
• I vurderingerne skal det lægges til grund, at det erfaringsmæssigt er afgørende for for eksempel senioridrættens succes, at aktiviteterne ligger på faste tidspunkter.
• Folkeoplysende aktiviteter i dagtimerne kan aflyses i forbindelse med markante skolebegivenheder såsom skolefester, bevægelsesuger eller eksamener, hvis aktiviteterne ikke kan gennemføres foreneligt hermed.