Orientering.

Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget samt Økonomiudvalget orienteres om udviklingen i forsørgelsesydelser på beskæftigelsesområdet med fokus på seniorpension og førtidspension.

Der er udarbejdet prognoser for senior- og førtidspension, idet området har vist sig vanskeligt at budgetlægge.

Baggrund

Beskæftigelsesområdet omfatter kommunens ansvar for forsørgelsesydelser til borgere uden ordinær beskæftigelse samt den beskæftigelsesrettede indsats, der skal understøtte borgernes vej mod job eller uddannelse. Området er kendetegnet ved store overførselsudgifter, følsomhed over for konjunkturer samt et tæt samspil mellem statslig finansiering og kommunal styring.

Det vedlagte notat i bilag 1 beskriver udviklingen i forsørgelsesydelser på beskæftigelsesområdet i perioden 2023–26 og indeholder en prognose for udviklingen i senior- og førtidspension frem mod 2030. Perioden har været præget af et skifte fra historisk lav ledighed til en mere afdæmpet udvikling med stigende usikkerhed, hvilket har påvirket både antallet af borgere på forsørgelse og sammensætningen af målgrupperne.

Det forventede regnskab pr. 28. februar 2026 viser et fortsat udgiftspres, særligt på førtids- og seniorpension. Udviklingen skyldes en højere tilgang til begge ordninger end forudsat i budgetlægningen.

På landsplan ses en tilsvarende tendens med en mere kompleks målgruppe og stigende tilgang til førtidspension, herunder blandt yngre borgere. Dette øger usikkerheden i den økonomiske styring og vanskeliggør præcis budgetforudsætninger.
 

Væsentligste opmærksomheder:

1. Stigende udgiftspres på tilbagetrækningsydelser.

Der ses et vedvarende og stigende pres på udgifterne til særlig førtids- og seniorpension. Udviklingen er drevet af en højere tilgang end forudsat i budgetlægningen, og presser det økonomiske råderum. Samtidig har området en strukturel karakter, hvor tilgang og bestand udvikler sig over længere tid, hvilket gør det vanskeligt hurtigt at tilpasse udgifterne.

2. Ændret og mere kompleks målgruppe.

Målgruppen på beskæftigelsesområdet bliver stadig mere kompleks. Der ses en stigende tilgang til førtidspension, og flere borgere har sammensatte problemstillinger. Dette øger behovet for længerevarende forløb og mere specialiserede indsatser, hvilket både presser udgifterne og reducerer forudsigeligheden i udviklingen.

3. Stigende antal unge på førtidspension

Der er de seneste år set en tendens til, at flere unge under 30 år er tilkendt førtidspension. Det forventes dog at antallet af tilkendelser vil være faldende, idet indsatser under Ungeløfter, herunder IPS-indsatsen, viser gode resultater i forhold til at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet nogle timer ugentligt for neurodivergente unge.

4. Betydelig usikkerhed i den fremadrettede udvikling.

Den fremadrettede udvikling er behæftet med betydelig usikkerhed, som bl.a. knytter sig til konjunkturudviklingen, ændringer i målgruppen og implementeringen af den nye beskæftigelsesreform. Samtidig påvirker statslige refusions- og finansieringsmodeller det lokale økonomiske udfald. Usikkerheden betyder, at budgetforudsætninger og prognoser i høj grad er følsomme over for ændringer i tilgang, afgang og lovgivning.

Prognoser og anbefaling

På baggrund af de senere års udvikling er der udarbejdet prognoser for tilbagetrækningsydelserne vedrørende senior- og førtidspension, idet området har vist sig særligt vanskeligt at budgetlægge. Notatet indeholder dels en matematisk fremskrivning af udviklingen for begge ydelser, dels en faglig vurdering af udgiftsudviklingen for førtidspension.

I det administrative budget 2027–34 vil der blive taget udgangspunkt i den faglige prognose for førtidspension.

Den faglige prognose er baseret på den historiske udvikling samt den forventede afgang som følge af opnåelse af pensionsalderen. Tal fra Jobindsats.dk viser, at der i 2025 var 61 helårspersoner på førtidspension, som er mere end 65 år, mens tallet i 2020 var på 38 fuldtidspersoner. Der vil således være en stigende afgang til folkepension i de kommende år, som ikke medgår i den matematiske fremskrivning. 

Økonomisk kompensation fra staten

Det bemærkes, at den forventede stigning i brutto- udgifterne til senior- og førtidspension, ikke nødvendigvis afspejler kommunens netto-merudgiften. Dette skyldes, at der i de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL indgår en kompensationsordning for disse udgifter, som samlet set skal modsvare mer- og mindreudgifter på landsplan.
Kompensationen fordeles dog for kommunerne under ét. Der er derfor ikke nødvendigvis sammenhæng mellem Allerød Kommunes mer- og mindreudgifter, og den kompensation der gives i økonomiaftalen.

Forvaltningen foreslår, at orienteringen tages til efterretning.

Handicaprådet.