Byrådet godkendte i forbindelse med Budget 2026-2029 en merbevilling til folkeskolerne på 6,5 mio. kr. fra 2026. Udvalget for skoler og børn besluttede den 21. oktober 2025, at 0,9 mio. kr. anvendes til yderligere busruter, to dage om ugen, til en del af kommunens folkeskoler. Der resterer dermed 5,6 mio. kr., som skal fordeles.

Midlerne tænkes anvendt som en del af den videre udvikling af skoleområdet i Vejen Kommune, hvor der arbejdes for at styrke folkeskolens kvalitet, trivsel og fællesskaber og mulighederne for at flere elever får en afgangseksamen.

I udvikling af skoleområdet i Vejen Kommune anbefales det, at der fokuseres på et af disse tre indsatsområder:

1. Flere elever består folkeskolens afgangsprøver
   For at nedbringe antallet af elever, der ikke består folkeskolens afgangseksamen, igangsættes en fælles kommunal indsats med fokus på vidensproduktion og praksisnær udvikling. I samarbejde med Andreas Granhof arbejdes der systematisk med at skabe et fælles vidensgrundlag på tværs af skolerne.
   Indsatsen bygger på data, praksisfortællinger og lokale erfaringer, som omsættes til konkrete handlinger i undervisningen og i skolernes pædagogiske læringsfællesskaber. Målet er at identificere, hvad der kendetegner elever, som er i risiko for ikke at bestå, og at udvikle målrettede indsatser, der styrker både trivsel, læring og motivation. Dette skal gøres i både et længere forebyggende perspektiv, samt en konkret indsats for de ældste elever (7.-9. klasse)
   Vidensproduktionen sker i tæt samspil mellem ledere, lærere og forvaltning, hvor ny viden hurtigt omsættes til praksis. På den måde bliver indsatsen ikke blot et projekt, men en fælles lærende proces, der styrker kvaliteten i undervisningen og sikrer, at flere elever lykkes med deres afgangsprøver.
2. TrivIndsatsen tager afsæt i Trivselskommissionens anbefalinger og har fokus på at styrke børn og unges mentale sundhed som forudsætning for læring og udvikling. Der arbejdes systematisk med undervisning i livsduelighed, sociale kompetencer og trivsel i hverdagen, så eleverne opnår større robusthed, handlekraft og læringsparathed.
   Der lægges vægt på at skabe trygge og inkluderende klassefællesskaber, hvor alle elever oplever at høre til og bidrage positivt. Indsatsen omfatter både forebyggelse af mistrivsel og målrettet støtte til elever med begyndende udfordringer.
   Samarbejdet med sundhedspleje, PPR, foreningsliv og civilsamfund styrkes for at skabe helhedsorienterede og varierede læringsmiljøer, der fremmer trivsel, motivation og dannelse. Ledelse og personale klædes på til at arbejde trivselsfremmende i hverdagen med fokus på relationskompetence, anerkendelse og fælles kultur for trivsel.
3. Folkeskolen som ”Folkets skole” – Stærke fællesskaber
   Indsatsen tager afsæt i visionen om Folkets skole og bygger på værdierne om åbenhed, tillid og fælles ansvar. Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole og hjem skal styrke elevernes læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet. Forældrene inddrages aktivt gennem tydelig kommunikation, dialogbaserede møder og rådgivning, så de får bedre forudsætninger for at støtte deres børn og bidrage til skolens udvikling.
   Samarbejdet med lokalsamfund, foreninger og frivillige skal samtidig skabe sammenhæng mellem skole, fritid og nærmiljø og gøre skolen til et naturligt samlingspunkt. Barnets stemme og perspektiv inddrages som en integreret del af skolens hverdag, så eleverne oplever reel medindflydelse og ansvar. Gennem fælles retning, tillid og inddragelse skabes stærke fællesskaber, hvor elever, forældre og medarbejdere bidrager til en skole med plads til alle. De tre indsatsområder udgør den samlede ramme for udviklingen af skoleområdet.

Det foreslås, at arbejdet i første omgang koncentreres om punkt 1 – Elever der ikke består/består dansk og matematik i folkeskolen – som det første prioriterede indsatsområde.

Dette vil kræve en yderligere analyse på den enkelte skole, og mulighederne på tværs af skolerne, for at give bedre muligheder i et forebyggende perspektiv, men også i en målrettet indsats til de ældste elever (7.-9. klasse).

Vælges de øvrige områder som primær indsats, vil det kræve en analyse af lignende karakter.

Skolefravær er også et vigtigt indsatsområde, der er bevilliget midler til i anden del af budgettet og dette bliver der arbejdet videre med særskilt i tværfagligt regi.