SEK/SL/BF - AMU

Implementeringen af beskæftigelsesreformen gennemføres i tre fortløbende faser. Som led heri er der vedtaget ændringslove til lov om aktiv beskæftigelsesindsats med ikrafttrædelse pr. 1. februar 2026 og 1. juli 2026.

Det var oprindelig forudsat, at en ny, gennemskrevet hovedlov skulle fremsættes til behandling i Folketinget i marts 2026 med ikrafttrædelse 1. januar 2027. Som følge af folketingsvalget i foråret 2026 og efterfølgende forretningsministerium er behandlingen udskudt. Tidspunktet for fremsættelse afventer dannelsen af en ny regering.

Aktuel situation
Ændringslovene til lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering af beskæftigelsesindsatsen mv. er blevet implementeret i overensstemmelse med nugældende lovgivning. Forvaltningen vurderer, at reformens overordnede retning er tilstrækkeligt afklaret til, at det forberedende implementeringsarbejde kan fortsætte.

Reformen indebærer en mere virksomhedsrettet, individuelt tilpasset og resultatorienteret beskæftigelsesindsats. Samtidig indføres en styringsmodel, hvor kommunens indsats i højere grad kobles til konkrete effekter, herunder en jobpræmie, som belønner kommuner, når borgere på kanten af arbejdsmarkedet opnår lønnede timer, samt øget fokus på borger- og virksomhedstilfredshed. Bilagt er et forskningsperspektiv på effekter og god praksis udarbejdet af Mikkel Bo Madsen fra Aalborg Universitet, hvor der er et kritisk forskerblik på indsatsen med lønnede timer. Resultatet er at lønnede timer virker i sammenhængen, hvor der er match mellem arbejdsgiver og -tager.

Den fremtidige tilbudsvifte på arbejdsmarkedsområdet i forhold til at bringe borgerne i selvforsørgelse skal understøtte reformens retning og skal derfor alene indeholde indsatser, der er virksomhedsrettede, individuelt tilpassede og målrettet dokumenterede resultater. Bilagt er implementeringsstrategien for fremtidens beskæftigelsesindsats i Holstebro Kommune.

Igangsatte implementeringstiltag
For at understøtte reformens retning er følgende tiltag igangsat:

Understøttelse til forventningsafstemning - organisatorisk og kommunikativ
Som led i implementeringen er der igangsat et arbejde med rebranding af beskæftigelsesindsatsen. Formålet er at understøtte den ændrede praksis, som reformen forudsætter, herunder en mere virksomhedsrettet og resultatorienteret indsats med tydelig progression mod job og uddannelse. Processen sker med assistance fra Superego.

Reformen stiller ændrede krav til både kommunens indsats og samarbejdet med bl.a. virksomheder, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og sundhedssystemet, som i højere grad forventes at indgå som aktive medspillere tidligt i borgernes forløb. Det kræver i høj grad en afstemning i forhold til hvad borgere og andre interessenter kan forvente i den fremtidige beskæftigelsesindsats.

Rebranding er derfor ikke alene et kommunikationsinitiativ, men et implementeringsgreb, der skal understøtte:
•    en ændret praksis i beskæftigelsesindsatsen 
•    tydeligere forventninger til borgere og samarbejdspartnere 
•    et forpligtende samarbejde med virksomheder og øvrige aktører 
•    en fælles forståelse af reformens retning 

De oplistede punkter giver anledning til nogle politiske pejlemærker i forhold til, hvordan vi møder interessenterne med fortællingen om ændret praksis, tydeligere forventninger til selv-aktivitet, mere forpligtende samarbejder og den entydige retning henimod mere selvforsørgelse.

Den igangsatte implementering har til hensigt at sikre en sammenhængende og rettidig virkning af reformens intentioner, så beskæftigelsesindsatsen kan tilpasses den nye nationale retning og omsættes i praksis lokalt.

Arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 17. august 2026:

Det forventes, at udvalget bliver præsenteret for en ny kernefortælling for beskæftigelsesindsatsen og forslag til nyt navn til jobcentret på mødet. Beslutningen er i medfør af den første fase i reformen, hvor jobcentrene nedlægges og hvor kommunerne frisættes til selv at organisere beskæftigelsesindsatsen.

Det forventes, at udvalget i forbindelse med budgetprocessen tager stilling til principperne for den fremtidige tilbudsvifte. Tilbudsviften er i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: samtaler, virksomhedsrettede forløb, ordinær opkvalificering, øvrig opkvalificering og vejledning, samt mentor. Principperne skal bruges i den fleksible tilrettelæggelse af individuelle tilbud til borgerne og for at undgå faste driftsomkostninger af tilbud, der ikke har den ønskede effekt. Beslutningen er i medfør af aftalen mellem KL og Staten om indfasningen af reformbesparelsen. Der skal i den forbindelse tages stilling til det fremtidige serviceniveau.

Arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 5. oktober 2026:

Under forudsætning af vedtaget hovedlov forventes det, at udvalget bliver præsenteret for en implementeringsplan for 2. fase af beskæftigelsesreformen. Der vil forventeligt skulle laves en køreplan for ændringerne og beslutningen i 2027.

På baggrund af beslutninger omkring budget 2027, serviceniveauerne i forhold til tilbud og 2. fase af beskæftigelsesreformen bliver udvalget præsenteret for udkast til beskæftigelsesplan for 2027-2029.

Arbejdsmarkedsudvalgsmøde den 30. november 2026:

Udvalget beslutter beskæftigelsesplanen 2027-2029, som indeholder udvalgets pejlemærker og prioriteringer for indsatsen samt den politiske ambition for området.