Gennemførsel af vand- og naturprojekter i Randers Kommune for at kunne efterleve de statslige krav i de tidligere vandområdeplaner og fra 2026 i den grønne trepart finansieres af staten fra projekt til projekt, men skal gennemføres af forvaltningen i en frivillig proces med de berørte lodsejere.

De vand- og naturprojekter, som skal gennemføres, omfatter de projekter, som skal gennemføres for at omsætte den af byrådet vedtagne omlægningsplan til de konkrete udpegede arealomlægninger såsom vådområder, lavbundsarealer, skove og lysåben natur. 

Den statslige gennemførelse af vand- og naturprojekter er bygget op omkring 3 hovedprincipper.

1. Kommunerne ansøger og gennemfører med konsulenthjælp en forundersøgelse for at definere vand- og naturprojektet underopdelt i
   • teknisk forundersøgelse - hvordan skal projektet designes?
   • ejendomsmæssig forundersøgelse - hvilke lodsejere ønsker at være med?
2. Kommunen ansøger og gennemfører med konsulenthjælp en realisering af projektet i form af et anlægsprojekt
3. Staten gennemfører som del af realiseringen den nødvendige jordfordeling. Det betyder, at realiseringen først kan igangsættes og gennemføres, når staten er klar til at gennemføre jordfordelingen. Når projekterne er gennemført, er det som udgangspunkt fortsat lodsejerne, som ejer de omlagte arealer.

Staten betaler for kommunens udgifter

• når forundersøgelsen er gennemført og afrapporteret
• når projektet er gennemført og afrapporteret.

Staten betaler for anvendte timer til projektering samt afholdte udgifter til anlæg, dog maksimalt det antal timer og de udgifter, der er angivet i kommunens ansøgning 

Denne finansieringsmodel betyder, at Randers Kommunen afholder udlæggene for alle de projekter, som skal gennemføres i Randers Kommune, selvom projekterne gennemføres på privat jord.

Finansieringsmodellen indebærer, at kommunerne løber en økonomisk risiko ved gennemførsel af de lovpligtige vand- og naturprojekter. Det er en økonomisk risiko, som alle kommuner står med, og som KL er blevet gjort opmærksom på i regi af den statslige TaskForce. Den økonomiske risiko relaterer sig til følgende situationer:

1. Igangsat ansøgning bliver ikke til noget: Kommunen igangsætter udarbejdelsen af en ansøgning, men det ender, på grund af en indledende modstand fra lodsejere eller tekniske barrierer, med, at det ikke vurderes muligt at gennemføre projektet. Derfor fremsendes der ingen ansøgning om forundersøgelse. De anvendte timer til udformning af ansøgningen bliver ikke dækket af staten.
2. Ventetid på tildeling af jordfordeler: Kommunen ansøger om realisering af et projekt og får tilsagn fra staten til at gennemføre projektet. Staten skal nu tildele en jordfordeler. Kommunen kan først starte projektet, når jordfordeleren er tildelt og klar. I ventetiden kan den kommunale projektleder ikke arbejde på projektet, og der er derfor risiko for manglende finansiering af lønudgiften.  
3. Igangsat projekt realiseres ikke: Realiseringen af projektet er igangsat, men en eller flere lodsejere fortryder deres tilsagn om deltagelse i projektet. Derved falder projektet. Når projektet ikke realiseres, betaler staten ikke de af kommunen afholdte udgifter til projektering og evt. påbegyndte anlæg.
4. Efterspørgsel på projektledere: Det meget store antal projekter, som skal gennemføres på nationalt plan, betyder stor efterspørgsel efter kvalificerede projektledere. Skift af projektleder midt i et projekt, betyder oplæring en ny projektleder. Da staten kun betaler for de ansøgte timer til projektering, vil timerne anvendt til oplæring og genstart af projektet (forundersøgelse eller realiseringsprojekt) ikke blive dækket af den statslige finansiering.
5. Ventetid på konsulenter: Det meget store antal projekter betyder også risiko for ventetid hos de konsulenter, som kommunerne har brug for at indkøbe konsulentbistand hos for at kunne gennemføre det ansøgte. Projektlederen kan derfor ikke komme i gang med projektet og ventetimerne betales ikke af staten. 

Kendetegnede for disse situationer er, at udgifterne til projektering og i mindre omfang også anlægsudgifter ikke bliver refunderet af staten, da det for alle situationerne gælder, at de anvendte timer og afholdte udgifter ikke kan tilknyttes en gennemført forundersøgelse eller et gennemført projekt. 

Den økonomiske risiko mindskes, jo flere projekter kommunen gennemfører på sammen tid, da særligt risikoen for uudnyttede projektledertimer på grund af ventetid nedbringes, jo flere projekter, der er i gang samtidigt.

Det kan desuden oplyses, at staten har anerkendt den økonomiske og udrulningsmæssige udfordring tilknyttet modellen med de statslige jordfordelere. Staten har derfor tredoblet antallet af jordfordelere fra 2026 for herved at mindske ventetiden i kommunerne og forøge hastigheden på gennemførelsen af projekterne.

Udvidelse af ressourcer til opgaveløsningen

De nuværende ressourcer muliggør en gennemførsel af 10 forundersøgelser inden 2027 og 2-3 realiserede projekter inden 2029. Statens forventning er op til 35 forundersøgelser i 2027 og op til 35 gennemførte projekter i 2030/32. Det betyder, at ressourcetildelingen til opgaveløsningen som minimum skal fordobles fra 2 til 4 projektledere, idet det formodes, at det vil lykkes forvaltningen at indgå i en model med Limfjordsrådet eller Gudenåkomiteen om at deles om medarbejdere for at minimere risikoen mest muligt for ventetid hos projektlederen. Denne fordobling af personaleressourcen til projektledelsen finansieres af staten som del af de enkelte projekter og derfor del af anlægsbevillingen. 

Myndighedsopgaven

I perioden 2027 til 2032 vil forvaltningen skulle myndighedsbehandle de ca. 35 nye natur- og vandprojekter under den grønne trepart, hvilket vil kræve øgede personaleressourcer til myndighedsbehandling. Med det nuværende budget vil forvaltningen alene kunne tilgodese dette ved at forlænge sagsbehandlingstiden på andre sagsområder, hvilket vil forringe beskyttelsesniveauet og serviceniveauet på de andre sagstyper på natur- og miljøområdet.

KL søger at skaffe statslig kompensation for det øgede behov for personaleressourcer i forbindelse med deres løbende dialog med staten. Det er dog usikkert om og hvornår KL får held med denne opgave. jf. budgetvejledningen fra KL. (sopr 3) 

Uden de nødvendige tilladelser vil landbruget ikke på lang sigt kunne få godskrevet den opnåede kvælstof- og klimareduktion fra de gennemførte projekter under den grønne trepart og vil derfor blive påvirket negativt af en langsom eller manglende myndighedsbehandling af de grønne trepart projekter. 

Denne udfordring uddybes i forbindelse med den forestående budgetproces for budget 2027-2030.