Formålet med nøgletallene er at give et overblik over udviklingen på området. I sagen præsenteres samtidig data, der belyser effekten af nogle af de omstillinger, som er vedtaget de seneste år af Byrådet.

Det fulde datasæt kan ses i bilaget, hvor hver tabel eller figur følges af en kort analyserende tekst. Bilaget er opdelt i to dele. I første del er der nøgletal vedr. udgifter og mængder. I anden del er der data vedr. effekten af nogle af de aktuelle strategiske udviklingsområder i Høje-Taastrup Kommune. I den del fokuseres blandt andet på arbejdet med at styrke opfølgningen i botilbudssager, arbejdet med at nedbringe varigheden af misbrugsbehandlingsforløb samt omstillingen fra botilbud til hjælp i borgerens eget hjem.

De primære pointer for denne periode:

• Efter et par år med stabile udgifter, steg udgifterne i 2025 og forventes at stige yderligere i 2026. Det største udgiftsområde er botilbud og bomiljøer og de stigende udgifter er primært drevet af at den gennemsnitlige udgift pr. botilbudsplads er stigende. Der ses desuden en tendens til flere særligt omkostningstunge sager. I 2025 var der således 44 botilbudssager med en årlig udgift på over 2 mio. kr., heraf 6 sager med en årlig udgift på over 4 mio. kr.

• Udgifterne pr. indbygger (18-66 år) ligger på et gennemsnitligt niveau sammenlignet med de øvrige kommuner på Vestegnen.

• Udgifterne til kvindekrisecentre og forsorgshjem er steget med 42 pct. siden 2023. Dette skyldes især ændringer i statslige refusionsregler, samt at antallet af borgere er steget med 25 pct. fra 2023 til 2025.  
   
• Udgifterne til alkohol- og stofmisbrugsbehandling er reduceret med ca. 22 pct. siden 2023. Dette skyldes dels mere opfølgning i sagerne, ændring i serviceniveauet og et styrket samarbejde med Albertslund Rusmiddelcenter.

• Administrationen har fokus på at følge hyppigt op på borgere i botilbud, for at sikre at der er det rette match mellem botilbud og borger, at den faglige kvalitet er i orden og at tilbuddet arbejder målrettet med at styrke borgerens evne til at klare mest muligt selv. Der er opnået store økonomiske effekter af denne opfølgning siden opstarten i år 2021. I 2025 er der opnået en økonomisk besparelse på 9,8 mio. kr.

• For borgere i midlertidige botilbud er den tætte opfølgning på kvalitet og match ekstra vigtigt, da formålet med et midlertidigt botilbud er at borgerne kan klare sige selv i egen bolig efterfølgende. Data viser, at 31 pct. af borgerne der afsluttes i midlertidige botilbud, afsluttes helt uden støtte, og 40 pct. bliver afsluttet til egen bolig med socialpædagogisk støtte, mens 22 pct. afsluttes til længerevarende botilbud.

• SPIR er et botilbudslignende tilbud til borgere med et relativt stort støttebehov, hvor borgerne via en fleksibel bostøtte alle ugens dage og hele døgnet kan bo i selvstændig bolig.
  58 pct. af borgerne der afsluttes i SPIR, bliver afsluttet uden støtte, mens 21 pct. afsluttes til botilbud.

• At flytte fra botilbud til egen bolig forudsætter, at borgeren har en bolig at flytte i. Borgere der ikke er i stand til selv at søge en bolig kan opskrives på den boligsociale anvisning. Der er aktuelt 19 borgere, som er opskrevet til boligsocial anvisning, og som opholder

sig på enten botilbud, forsorgshjem eller krisecentre. Det er borgere, som kan klare sig i selvstændig bolig evt. med støtte, og hvor kommunen pt. har udgifter til deres tilbud. Den gennemsnitlige udgift pr. borger i denne type tilbud er 40.000 kr. pr. måned, en udgift som bortfalder så snart borgeren får en bolig. Der er tale om et nogenlunde stabilt niveau.

Siden juli 2025 er administrationen orienteret om 94 fogedsager, hvor et boligselskab har ønsket at ophæve en borgers lejeaftale. Derudover har der i samme periode været henvendelser om 35 sager vedr. huslejerestance. Det er et nyt fokusområde for administrationen, som fremover vil følge og præsentere udvalget for udviklingen.