Stevns Kommune prioriterer kystbeskyttelsen i Strøby Egede og Strøby Ladeplads højt. Klarhed over rolle og ansvar for arbejdet er væsentlig for at sikre fremdrift. Stevns Kommune ønsker at påtage sig ejerskab og ansvar for at bringe kystbeskyttelsen fra skitse til realisering.

Med en forventning om realisering af anlægget inden for i de kommende år, vil beslutning om rollefordeling skabe klare rammer for den kommende tids fortsatte planlægning og forberedelse af anlægsprocesser herunder tilrettelæggelse af processer og planer for tilvejebringelsen af finansiering af anlægget. 

Et kommunalt fællesprojekt kan finansieres via:

• statslige kystpuljemidler
• kommunalt tilskud
• forsyningsbidrag
• grundejerbidrag

Derudover er der forskellige muligheder for at udnytte nationale og EU fonde til eksempelvis udvikling af rekreative værdier, naturbaserede løsninger og borgerinddragelse i forskellige projektpartnerskaber. I nogen tilfælde vil fonde desuden kunne bidrage til dele af anlægsomkostningerne i kystbeskyttelsen.

Stevns Kommune har ansøgt flere fonde til at fremme kystbeskyttelsen i Strøby Egede og Strøby Ladeplads.

Kystsikringsprojektet for Strøby Egede og Strøby Ladeplads er blevet bevilliget 26 mio. kr. i statslige tilskudsmidler fra kystpuljen.

Derudover er Stevns Kommune godkendt til at ansøge om yderligere et projekt: Coastal adaption in Strøby Egede and Strøby Ladeplads (COASY) 29.5.26. Stevns Kommune ansøger i dette projekt om 11 mio. kr. under projektet BlueActionBANOS (et Horizon projekt under EUs forskningsprogram).

COASY søges af Stevns Kommune i et partnerskab med COWI og Københavns Universitet. Projektet fokuserer på hvordan naturbaserede løsninger kan bringes i spil i forbindelse med komplekse oversvømmelsesudfordringer i Strøby Egede og Strøby Ladeplads. Projektet vil vise hvordan man kan arbejde med naturbaseret kystbeskyttelse og derved samtidig bidrage til biodiversitet, rekreative værdier, mindsket næringsstof- og pesticidudledning. Projektet skal gennemføres i et tæt samspil med lokalområdet, som vil involveres meget aktivt og direkte i projektets arbejde.

Bygherre

Kommunen kan midlertidigt eller endeligt afholde udgifter jf. kystbeskyttelseslovens § 9 (herunder efter samtidighedsprincippet).

Det betyder, at det både er lovligt at lade et kystbeskyttelseslag være bygherre og efterfølgende drive anlægget, ligesom det er lovligt for kommunen at være bygherre. Modellerne har forskellige konsekvenser for kommunens økonomi.

Kommunen kan i anlæggelsesfasen afholde udgifter midlertidigt eller endeligt jf. kystbeskyttelseslovens § 9 (herunder efter samtidighedsprincippet).

Kommune som bygherre – karakteristika

Når kommunen er bygherre, er det kommunen, der:

• indgår aftaler med rådgivere og entreprenører
• har det fulde anlægs- og bygherreansvar
• håndterer udbud, arbejdsmiljø, ekspropriation og anlægsregnskab

Denne model anvendes primært:

• hvor projektet har bred offentlig interesse
• hvor beskyttelsen omfatter byområder, infrastruktur eller kommunale værdier
• hvor der ønskes kommunal styring af helhed og gennemførelse

Ulempen er, at anlægsudgifter og risiko som udgangspunkt placeres i kommunen, herunder potentielt inden for kommunens låneramme.

Kystbeskyttelseslag som bygherre – karakteristika

Når projektet gennemføres via et kystbeskyttelseslag, er det laget, der:

• fungerer som bygherre
• optager lån (ofte med kommunal garanti)
• forestår anlæg og efterfølgende drift og vedligehold

Kommunens rolle er i denne model typisk:

• myndighed (tilladelser, bidragsfordeling, afgørelser)
• procesunderstøttende og evt. rådgivende
• garantistiller, hvis der anvendes KommuneKredit-finansiering

Modellen anvendes ofte, hvor:

• projektet primært gavner en afgrænset kreds af ejendomme
• man ønsker at placere økonomisk ansvar og risiko hos grundejerne
• kommunen ønsker at undgå at være anlægsherre og driftsansvarlig

Denne tilgang er udbredt i praksis og anvendes bl.a. for at holde anlægget uden for kommunens låneramme.

Sammenfattende vurdering

Valg af kommunal bygherre vil have væsentlig betydning for det videre arbejde med forberedelsen og realisering af kystbeskyttelsen. Som kommunal bygherre vil opnås økonomiske og anlægsmæssige forberedelse og styring samt regnskabsmæssige håndtering af anlægsprocessen som sikre realiseringen af kystbeskyttelsen. Samtidig har den betydning for den kommunale anlægsramme, momshåndtering og likviditet.
Ved eventuelt valg af kystbeskyttelseslag som bygherrer stilles krav til kystbeskyttelseslagets godkendelse og kompetencesammensætning for at sikre gennemførslen af et anlægsprojekt af denne størrelse.

Kommuners valg mellem kommune eller kystbeskyttelseslag som bygherre beror typisk på:

• projektets geografiske og økonomiske omfang
• hvem der opnår den primære beskyttelsesgevinst
• ønsket om risikoplacering og administrativ belastning

Der ses i praksis en klar tendens til, at kommuner vælger kystbeskyttelseslag som bygherre, når projektet overvejende beskytter private ejendomme, mens kommunen oftere er bygherre, når projektet har karakter af overordnet by- eller infrastruktursikring.

Grundet projektets geografiske omfang samt betydning for det berørte byområde, er det administrationens vurdering, at der med fordel kan vælges Stevns Kommune som bygherre.

Kommune som bygherre

Hvis Stevns Kommune vælges som bygherre, vil kommunen have det fulde ansvar for projektering, udbud og udførelse af anlægsarbejdet. Anlægsudgifterne skal som udgangspunkt optages i kommunens anlægsregnskab og vil dermed indgå i kommunens anlægsramme, også i de tilfælde hvor anlægget efterfølgende overdrages til et kystbeskyttelseslag mod fuld betaling.

Ved denne model vil kommunen i anlægsfasen kunne hjemtage moms via den kommunale momsudligningsordning. Når kommunen efterfølgende fakturerer de midlertidigt afholdte anlægsudgifter til kystbeskyttelseslaget (inkl. moms), vil momsudligningen i praksis blive nulstillet, idet der sker både hjemtagelse og viderefakturering af moms.

Modellen kræver en klar organisatorisk adskillelse mellem kommunens rolle som myndighed og som bygherre, herunder i forhold til afgørelser om bidragsfordeling, tilsyn og eventuel hjemmel til ekspropriation. Dette indebærer øgede krav til intern kontrol, dokumentation og transparens i sagsbehandlingen.

Fordelen ved denne model er, at kommunen har fuld styring over anlægsprocessen og kan sikre sammenhæng mellem projekt, tidsplan og økonomi. Ulempen er, at anlægsudgifterne – i hvert fald midlertidigt – påvirker kommunens anlægsramme og likviditet, hvilket kan begrænse råderummet til andre anlægsprojekter.