Byrådet har modtaget en henvendelse fra Taastrup ByMidte & Erhvervsforening, som opridser konkrete udfordringer fx med midler til julebelysning, hvilket i sig selv blev politisk behandlet i 2025. Foreningen peger også på behovet for en fremadrettet strategi for at bevare butiks- og bylivet på Taastrup Hovedgade. Administrationen vurderer på baggrund af dialog med foreningen samt screening af aktører, at der er følgende overordnede udfordringer og muligheder på strækningen fra stationen til krydset ved Høje Taastrup Vej:
 

• Butikker lukker eller har svært ved at holde sig kørende
  Tendensen er tydelig, men skal valideres med data, men endnu vigtigere vurderes ift. fremadrettede muligheder for butikker, liberalt erhverv og andre anvendelser. Det skal også afsøges, om der kan suppleres med andre funktioner, som er mere oplevelsesprægede.

• Dalende medlemstal af Taastrup ByMidte & Erhvervsforening
  Taastrup ByMidte & Erhvervsforening oplyser, at kun halvdelen af gadens 87 erhvervsdrivende i dag er medlemmer af foreningen trods deres indsats for at tiltrække nye medlemmer. En målrettet indsats forventes at kunne hjælpe foreningen ind i nye tider, evt. i en bredere organisering.

• Ejerskab til bymidten
  Gadens arrangementer og liv varetages i dag primært af erhvervsforeningen, som inkluderer butiksdrivende, men ikke bibliotek eller kulturhus, foreninger eller borgere fra det nære område. En bredere forankring med borgerrepræsentanter og foreninger forventes at medføre nye ideer og nye oplevelser i gaden til glæde for de erhvervsdrivende og andre.

• Manglende liv og attraktion i gaderummet
  Hovedgadens arkitektoniske rum og skala er godt afstemt med fodgængerareal, kørebane og en boulevard-lignende midterrabat afgrænset af træer.  Gaden er dog udfordret af, at der mangler liv og noget at gå på opdagelse i.

• Manglende fysiske sammenhænge
  Ankomsten fra stationen til Taastrup og til hovedgaden er nedslidt. Ankomsten er udfordret af passagen gennem Taastrup Torv, som er mørk og snæver. Overgangen fra Taastrup Torv til Taastrup Hovedgade signalerer ikke, at man er ankommet til et attraktivt bycentrum med et fodgængervenligt miljø, da den i dag er præget af et trafikkryds indrettet på bilernes præmisser. Der er potentiale i at skabe en mere sammenhængende og attraktiv forbindelse i samarbejde med udviklerne af Taastrup Torv.

• Parkering og trafik
  Generel erfaring med byudvikling viser, at der vil være divergerende holdninger til parkering og afvikling af trafik. Det er vigtigt at adressere dette fra start og kvalificere drøftelser gennem parkeringsanalyse og -strategi.

• Oplevet utryghed
  Administrationens screening samt tidligere tryghedsmåling viser, at visse områder og passager kan opleves som utrygge, og det bør adresseres i arbejdet.

• Initiativer begrænses i visse tilfælde af gældende lokalplan
  Gældende lokalplan er restriktiv bl.a. for undgå, at gaden blev en ren ”take-away-gade”. Lokalplanen gør det svært at tillade en række anvendelser f.eks., hvor funktioner krydskombineres som keramik- og smykkebarer med caféfunktion. En lokalplan med en bedre balance for anvendelser bør udarbejdes, når der foreligger en udviklingsplan og evt. erfaringer med en strategi for lokalebrug.

Den nationale tendens
Siden årtusindeskiftet har udviklingen af e-handlen medført en markant reduktion i fysisk handel af en lang række produkter. Udviklingen i handelslivets forudsætninger og det stigende fokus på bæredygtighed i by- og mobilitetsplanlægningen har medført, at flere byer i dag fokuserer på at skabe fodgængervenlige og levende bymiljøer med fokus på de gode oplevelser. Flere byer har gjort erfaringer med midlertidige indretninger af veje, pladser og gader for at afprøve idéerne til de gode oplevelser. I visse tilfælde har de midlertidige indretninger ført til permanente ændringer efter en række justeringer. Erfaringer herfra viser, at det er vigtigt tidligt at italesætte og arbejde med dilemmaer omkring støj, parkering, så det indtænkes i løsningerne.

Forslag til bystrategisk og fælleskabssøgende udviklingsplan
Administrationen vurderer, at der er potentiale i gennemførsel af en bystrategisk og fælleskabssøgende udviklingsindsats omkring hovedgaden i et samarbejde mellem erhvervsforeningen og andre aktører som fx udviklere af Taastrup Torv, kulturaktører i området samt beboerne i nærområdet. På baggrund af den nationale tendens lægger administrationen op til, at der afsøges muligheder i ændret anvendelse af lokalerne samt i indretning af gaderum og sammenhænge til Taastrup Torv.

Det strategiske sigte påvirker organiseringen, idet der i fase I nedsættes en lokal ekspertgruppe med forskellige ressourcepersoner.
 

Faser og aktiviteter

Organisering
Der nedsættes en styregruppe bestående af borgmester, formand for bymidteforening, direktør for by og kultur, centerchef kultur, centerchef by og miljø samt planchef. Styregruppen skal indledningsvist godkende kommissorium samt deltagere i tværgående ekspertpanel. Forventes at mødes 1-2 gange årligt.

Derudover nedsættes et tværgående lokalt ekspertpanel, som forventes at bestå af repræsentanter fra bymidteforening, kulturforeninger, evt. de uorganiserede foreninger/butikker, borgerrepræsentanter, driftsbyen, erhvervsservicechef, kroppedal (kulturarv og lokal arkitektur).

Borgerrepræsentant findes gennem annoncering (ansøgning og udvælgelse). Ekspertpanelet yder rådgivning til den bystrategiske og fælleskabssøgende udviklingsplan og deltager i den brede borgerinddragelse med deres perspektiver.

Den videre proces
Når udviklingsplanen i fase I er udarbejdet med forslag til handlekatalog inklusive økonomisk overslag for de kommende faser udarbejdes budgetoplæg til fase II og III.