Organiseringen i JOBVejle tager afsæt i fire miljøer, der samlet udgør rammen for beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune. De fire miljøer er: Virksomheder, Sygemeldte, Unge samt Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. På mødet den 9. april blev udvalget introduceret til miljøet ”Borgere længere væk fra arbejdsmarkedet”.

Miljøet omfatter to målgrupper: aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og borgere med integrationslignende udfordringer. På mødet den 9. april var fokus på aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, og serviceniveauet for denne gruppe, mens miljøets integrationsdel præsenteres på dagens udvalgsmøde.

Borgerne i miljøet er kendetegnet ved at have udfordringer ud over ledighed. Mange har betydelige sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer, og har derfor behov for stabilitet, struktur og en tæt, håndholdt indsats for at skabe progression mod job. Ofte kræver indsatsen der ud over tæt tværgående koordinering.

Reformens ændringer

Beskæftigelsesreformen ændrer rammen for arbejdet med aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, og reducerer de lovpligtige krav til indsatsen. Det betyder, at JOBVejle får større frihed til lokalt at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt i borgerens situation.

Reformen betyder blandt andet:

• at der som minimum gennemføres én samtale årligt for aktivitetsparate borgere (første samtale fortsat inden for to uger)
• at der indføres en årlig afklaring, hvor det vurderes, om borgeren fortsat modtager den rette ydelse, og får den rette indsats
• at borgeren kan fritages for indsats og kontakt i op til 90 dage ad gangen
• at sanktionsmulighederne som udgangspunkt afskaffes for målgruppen.

Konsekvenser og dilemmaer

Når den lovpligtige kontakt reduceres, og der gives mulighed for fritagelse fra indsats, opstår der en række dilemmaer, som kan have betydning for borgerens progression og vej mod beskæftigelse.

Erfaringerne viser, at en løbende og tæt kontakt med rådgiveren er afgørende for målgruppen. Samtidig er samtalen et af de vigtigste redskaber til at fastholde retning, skabe progression og opbygge relationen til borgeren. Når kontakten reduceres, er der derfor en risiko for en langsommere progression, og dermed længere sagsforløb.

Et andet dilemma er brugen af fritagelser. For nogle borgere kan fritagelse skabe ro til parallelle indsatser på blandt andet social-, sundheds- eller psykiatriområdet. Samtidig rejser det dog spørgsmålet om, i hvilket omfang det er acceptabelt, at der i perioder ikke arbejdes beskæftigelsesrettet, og hvordan den beskæftigelsesrettede indsats igangsættes, når borgeren er klar til det.

Endelig kan ændringerne påvirke oplevelsen af værdighed og sammenhæng i den enkeltes forløb. For nogle borgere i målgruppen er JOBVejle det primære stabile netværk. Hvis kontakten reduceres for meget, kan der være risiko for, at nogle borgere står uden støtte. Serviceniveauet skal derfor balancere frisættelse med behovet for en stabil, helhedsorienteret og værdig indsats over for de mest udsatte borgere.

Anbefalet serviceniveau

Det anbefalede serviceniveau gælder for aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i miljøet og skal skabe en fleksibel ramme for indsatsen, hvor JOBVejle kan målrette kontakt og indsats til de borgere, hvor relation, opfølgning og virksomhedsrettede forløb bidrager til progression og en kortere vej mod job. Samtidig skal serviceniveauet sikre en værdig og koordinerende indsats for de mest udsatte borgere, hvor andre indsatser ofte er afgørende for, at et jobperspektiv over tid kan blive realistisk.

For borgerforløbene anbefales der derfor tre indsatsniveauer:

• Jobrettet indsats: Der anbefales et serviceniveau med kontakt hver 4.–6. uge. Ambitionen er, at borgeren deltager i virksomhedsrettede indsatser, hvor lønnede timer prioriteres over virksomhedspraktik. Koordinering på tværs holdes på et minimum, og det primære fokus er på job.

• Udviklings- og progressionsindsats: Der anbefales et differentieret kontaktforløb med op til seks samtaler årligt. Indsatser koordineres og kan gennemføres parallelt, når det understøtter udvikling og progression. Virksomhedsindsatsen går forrest, idet udvikling mod job er omdrejningspunktet for den samlede indsats.
• Koordinerende indsats: Der anbefales et serviceniveau med én årlig jobsamtale. Der kan suppleres med samtaler med henblik på tværgående koordinering. For de borgere hvor JOBVejle er eneste kontaktpunkt, kan der gennemføres op til fire årlige samtaler med fokus på opstart af øvrige indsatser.

Borgerne screenes løbende i deres forløb, og kan derfor bevæge sig mellem niveauerne i takt med, at deres ressourcer, behov og udviklingsmuligheder ændrer sig.

For at understøtte virksomhedssamarbejdet og styrke virksomhedernes inklusionskapacitet anbefales:

• at der er hyppig opfølgning på alle virksomhedsforløb, som udgangspunkt hver 4. uge, så virksomhederne oplever tryghed i samarbejdet og potentielle udfordringer kan blive håndteret tidligt.

• at JOBVejle kommer, når virksomhederne kalder, og er proaktive i forløb, hvor der vurderes behov for støtte, eller dialog.
• at lønnede timer prioriteres over virksomhedspraktik, da ordinære timer, styrker borgerens motivation, arbejdsidentitet og progression mod job.
• at alle virksomhedsforløb planlægges i fællesskab mellem virksomhed, borger og JOBVejle med en tydelig plan for opstart, timetal, opgaver og forventet progression.

Serviceniveauet skaber dermed en ramme, hvor JOBVejle kan understøtte reformens intention om mindre kontakt samtidig med, at der fastholdes fokus der, hvor indsatsen har størst effekt.