Økonomiudvalget har på udvalgsmøde i efteråret fremsat ønske om en orientering vedrørende den faglige praksis for anbringelser på det specialiserede børne- og ungeområde; herunder praksis for valg af anbringelsessted samt opfølgning på kvaliteten.   

Det kan indledningsvis oplyses, at ca. 14.000 børn og unge er anbragt udenfor hjemmet, hvilket svarer til cirka 1 % af alle 0-17-årige i Danmark. Jævnfør bilag 1 findes der på børne- og ungeområdet en række forskellige typer af anbringelsessteder, som kommunerne kan anvende. På landsplan anbringes 60 % af børn og unge i plejefamilier, 34 % på børne- og ungehjem og opholdssteder, mens de resterende 6 % anbringes i andre anbringelsesformer såsom på eget værelse og specialinstitutioner. I oktober 2025 er i alt 53 børn og unge fra Stevns Kommune anbragt i henholdsvis plejefamilie, på børne- og ungehjem, i netværkspleje, på eget værelse eller delvist lukket døgninstitution. 

Grundet stor efterspørgsel på plejefamilier, delvist lukket døgninstitution mv. kan det ofte være vanskeligt at finde anbringelsessteder i nærheden af Stevns Kommune, og derfor er mange af de anbragte børn og unge fra Stevns også anbragt forskellige steder i landet. Fra 2010 til 2020 har der på landsplan været en faldende tendens i antallet af anbringelser, men de seneste par år er antallet steget en anelse. I Stevns Kommune har samme tendens gjort sig gældende, og det har også medført en stigning i udgifterne på området.  

Målgruppe og formål  

Der kan være mange årsager til, at børn og unge anbringes; heriblandt manglende omsorg eller omsorgssvigt, psykiske problemer eller misbrug hos forældrene, overgreb eller vold samt misbrug og kriminalitet hos barnet eller den unge. Derudover kan der være situationer, hvor børn og unge anbringes grundet særlige behov i form af handicap eller psykiske vanskeligheder, som familien ikke kan imødekomme. Blandt gruppen af anbragte børn og unge fra Stevns Kommune er størstedelen i alderen 13-17 år, mens den næststørste gruppe er børn i alderen 7-12 år. Herefter følger unge i efterværn samt børn i alderen 0-6 år. Anbringelsestiden kan variere meget i de konkrete sager, men ofte strækker anbringelserne sig over flere år og i nogle tilfælde det meste af et børne- og ungeliv frem til det 22. år.

Anbringelser sker altid med udgangspunkt i barnets lov og det overordnede formål om at sikre barnets bedste ved at beskytte barnet eller den unge mod forhold, der kan skade trivsel, sundhed eller udvikling. Anbringelser skal derudover bidrage til at give børn og unge stabilitet, omsorg samt gode betingelser for social, følelsesmæssig og faglig udvikling. 

Praksis i forbindelse med anbringelser

Før en anbringelse iværksættes, skal kommunen følge en række trin og principper, som er fastlagt i lovgivningen. Det sker for at sikre, at anbringelse kun sker, når alle mindre indgribende muligheder er afprøvet eller vurderet utilstrækkelige. Sagsforløbet, som går forud for en anbringelse, kan variere fra sag til sag, men det vil altid indeholde følgende sagstrin: bekymring og underretning, vurdering af behov for akut indsats for at beskytte barnet eller den unge, screening, børnefaglig undersøgelse, vurdering og eventuel iværksættelse af mindst indgribende indsats samt vurdering af anbringelsesgrundlaget. 

Hvis en rådgiver vurderer, at en anbringelse er nødvendig, skal dette drøftes med en faglig leder, inden der udarbejdes en indstilling til visitationsmøde. En indstilling indeholder et visitationsskema samt relevante dokumenter, som belyser sagen og dens kompleksitet. Visitationsmøderne afholdes en gang om måneden med deltagelse af leder af Myndighed, faglige ledere, to rådgivere samt jurist og familieplejekonsulent ved behov.

Rådgiveren fremlægger sagen, og visitationsudvalget vurderer, om der skal arbejdes videre med en anbringelse og en barnets plan eller ungeplan, som beskriver formål, mål og støtte under anbringelsen, sikring af skolegang mv. I forlængelse af behandlingen på visitationsmødet og i forbindelse med afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet skal forældrene og barnet eller den unge partshøres i selve anbringelsen og grundlaget herfor. Forældrene og den unge over 15 år kan give samtykke til en frivillig anbringelse. Hvis de ikke ønsker at give samtykke til anbringelsen, kan Børne- og ungeudvalget træffe afgørelse om en anbringelse uden samtykke.

Rådgiver og ledelsen afklarer, hvilket anbringelsessted, der bedst muligt opfylder barnets eller den unges behov for tryghed, stabilitet og udvikling og afdækker bl.a. via Tilbudsportalen, hvilke godkendte tilbud der er relevante, og hvor der er ledig plads. Barnet eller den unge samt forældrene skal inddrages i processen og høres; også hvad angår anbringelsessted. Ledelsen har beslutningskompetencen i forhold til valg af anbringelsessted, og kommunens kontraktforhandler inddrages i dette arbejde med henblik på at sikre, at der er overensstemmelse mellem anbringelsesstedets indhold og pris, og at KLs kontrakter anvendes som standardkontrakter. Dette samarbejde er væsentligt i forhold til at fastholde fokus på økonomistyringen af området. 

I sager, hvor der er behov for akutte anbringelser samt sager, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) har truffet afgørelse om en social sanktion eller anbringelse, kræves der typisk hurtig håndtering af sagerne. I disse tilfælde behandles sagerne udenfor visitationsmøderne, men i tæt koordination med ledere på området. 

Opfølgning på kvaliteten

Senest 3 måneder efter anbringelsen skal rådgiver følge op på anbringelsen, og derudover skal kommunen minimum to gange årligt foretage et personrettet tilsyn. Der kan desuden tilrettelægges supplerende opfølgninger ud fra behovet i den konkrete sag og udviklingen i barnets eller den unges behov. I den forbindelse følges der op på, om anbringelsesstedet behandler barnet eller den unge hensigtsmæssigt, og om barnet eller den unge trives og udvikler sig. Børne- og ungeområdet har ligesom voksenområdet et samarbejde med Socialtilsyn Øst, som kan inddrages, hvis det opleves, at et tilbud ikke har den fornødne socialfaglige kvalitet eller opererer med markante prisstigninger. Derudover følger det specialiserede børne- og ungeområde løbende op på de anbefalinger, som kommer fra samarbejdet i RS17 (rammeaftaler for socialområdet i Region Sjælland).