Den 01-07-2025 trådte et nyt kontanthjælpssystem i kraft, hvor tre nye kontanthjælpssatser erstattede de tidligere ordninger. Der var en række regler og støttemuligheder, der forsvandt - og nye der kom til. Samtidig blev kravene til arbejdspligt skærpet. Med den nye kontanthjælpsaftale overgik nogle borgere til en lavere kontanthjælpsydelse, mens andre fik en højere ydelse end hidtil. Denne sag giver en status på de borgere der, ved tidspunktet for de nye reglers ikrafttræden, blev berørt af en lavere kontanthjælp.

Hvor mange borgere er kommet i job eller uddannelse, eller overgået til anden forsørgelse?

Siden loven trådte i kraft har 154 af de 375 borgere afsluttet deres sag i Jobcentret, f.eks. fordi de er kommet i job eller uddannelse. Tabel 1 nedenfor viser, hvad de 154 afsluttede borgere er afsluttet til. To af borgerne har dog efterfølgende fået genoptaget deres kontanthjælpssag.

Tabel 1: Borgere, der overgik til lavere kontanthjælpsydelse 01-07-2025, og der har fået afsluttet deres kontanthjælpssag til og med 27-02-2026.

Næsten 1/3 af de 154 borgere er afsluttet til ordinært arbejde.

Samlet set har 47 af de borgere, der ikke længere får kontanthjælp, været omfattet af arbejdspligt. Arbejdspligt betyder, at man skal deltage i aktiviteter eller arbejde op til 37 timer om ugen, hvis man modtager en bestemt type kontanthjælp og ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskrav. Aktiviteterne tilrettelægges af jobcentret og kan f.eks. være arbejde, praktik, nytteindsats eller danskundervisning.

Hvor mange borgere er kommet i småjobs?

Borgere der ikke kan varetage et fuldtidsjob, kan tage blive ansat i ’småjobs’, også kaldet ’lønnede timer’, og dermed supplere deres kontanthjælp. Med reformen er indtjeningsgrænsen hævet, så borgere må nu tjene mere, før der sker en modregning, hvilket giver en økonomisk fordel, som med fordel kan kompensere for nedgangen i kontanthjælp.

Siden 01-07-2025 har 29 af de 375 borgere berørt af reformen været ansat i småjobs ved siden af deres kontanthjælp.

Hvor mange borgere blandt de 375 vurderes i risiko for ikke at kunne betale husleje?

Der er et tæt samarbejde på tværs af fagområder i administrationen for at forebygge og afhjælpe, at de konkrete borgere udsættes af deres bolig.

Ud af de oprindelige 375 borgere, der overgik til lavere ydelse 01-07-2025, har administrationen modtaget 7 henvendelser vedrørende fogedsager, dvs. borgere som er varslet udsættelse af deres bolig, samt 2 henvendelser vedrørende huslejerestance for borgere.

2 af borgerne er blevet udsat af deres bolig, og administrationen har været i dialog med borgerne i udsættelsesprocessen.

7 borgere bor i dag i en kommunal anvist bolig med et udslusningstillæg. Ingen af dem har henvendt sig til kommunen vedrørende udfordringer med at betale husleje.

Pulje til midlertidigt økonomisk tilskud i 2026

Høje-Taastrup Kommune har i 2026 modtaget tilskudsmidler fra Social- og Boligstyrelsen på 252.366 kr. Formålet med puljen er at forebygge, at de mest udsatte borgere havner i en situation, der gør det endnu sværere at komme ud af udsathed. Kommunen kan derfor i 2026 understøtte borgerens mulighed for at fastholde eller opnå en lejebolig gennem et midlertidigt tilskud.

Administrationen er på nuværende tidspunkt i gang med at vurdere, hvilke borgere i målgruppen, der særligt kan profitere af tilskuddet, hvorefter tilskudsmidlerne vil blive uddelt. Tilskuddet er skattefrit og påvirker ikke beregningen af andre offentlige forsørgelsesydelser. Puljen er målrettet alle borgere i kommunen og ikke kun borgere som blev berørt af kontanthjælpsreformen pr. 01-07-2025.

Administrationens vurdering

Administrationen har løbende fulgt de borgere, der blev berørt af den nye kontanthjælpsreform. På baggrund af den seneste status vurderer administrationen, at udviklingen for den oprindelige målgruppe nu er stabil, og at eventuelle bevægelser kan følges mere hensigtsmæssigt gennem de eksisterende nøgletal.

Den særskilte afrapportering, som blev indført umiddelbart efter reformens ikrafttrædelse, har tjent sit formål i perioden med størst usikkerhed, men datagrundlaget for igangværende sager efterhånden er begrænset til en mindre, afgrænset gruppe borgere. En fortsat særskilt status vil derfor give et uforholdsmæssigt snævert billede og kan risikere at skygge for den bredere udvikling på kontanthjælpsområdet.