Investeringen og forventningerne i prioriteringsforslaget

Udsatte borgere har ofte både sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer, som gør det vanskeligt for dem at opnå og fastholde job og mestre hverdagslivet. Denne gruppe af borgere modtager ofte kontanthjælp, og mange er ikke klar til at varetage et job men kategoriseres som ”aktivitetsparate” borgere, der har behov for målrettet støtte fra kommunen for at opnå en livssituation, som gør dem i stand til at varetage et arbejde.

Prioriteringsforslaget indebar, på baggrund af positive erfaringer fra lignende projekter, en investering i flere medarbejdere til samarbejdet med de pågældende personer. Investeringen var på 2,6 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026, til fire årsværk medarbejdere, ét årsværk ”udfører”-medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen (overførsler) og tre årsværk til sagsbehandlere på beskæftigelses- og socialområdet (serviceudgifter).

Formålet med opnormeringen var, at medarbejderne dermed ville få mere tid til at samarbejde med borgere med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede livssituation og via koordinering af de forskellige indsatser om udvikling i retning mod beskæftigelse og bedre trivsel. Med andre ord var formålet en mere helhedsorienteret indsats og styrket opfølgning på tværs af beskæftigelses- og socialområdet.

Forventningen i prioriteringsforslaget var, at den nye indsats ville medføre:

-         At borgerne bliver bedre i stand til at varetage et arbejde, og at antallet af borgere på offentlig forsørgelse dermed reduceres med 20 fuldtidspersoner svarende til en reduktion i kommunens udgifter til forsørgelsesydelser på 2,8 mio. kr. årligt (overførselsudgifter).

-         At borgerne bliver mere selvhjulpne, og at behovet for socialpædagogisk støtte dermed reduceres med 2,1 mio. kr. årligt (serviceudgifter).

Udmøntningen af prioriteringsforslaget

Investeringen i prioriteringsforslaget er blevet udmøntet ved at:

-         Borgernes sagsbehandlere har fået færre sager, hvilket har givet dem mere tid til den enkelte borger. Det er sket fra sommeren 2024.

-         Nogle af borgerne er blevet tilknyttet et nyetableret sagsbehandlerteam ’Det tværgående team’. Teamet har i samarbejde med borgerne afprøvet nye måder at samarbejde på, hvor borgerne har modtaget råd, vejledning, visitation og opfølgning på både arbejdsmarkeds- og socialområdet, dvs. at borgerne har været tilknyttet én sagsbehandler i stedet for en sagsbehandler i Jobcentret og en på socialområdet. Teamet blev etableret sommeren 2024.

-         Nogle af borgerne har modtaget et nyt tilbud på beskæftigelses- og socialområdet, hvor nye ’Social- og beskæftigelsesvejledere’ har samarbejdet med borgere om både deres ledighed og deres sociale forhold samlet i ét tilbud, hvor borgere tidligere kunne have tilknyttet både en vejleder fra socialområdet og en fra beskæftigelsesområdet. De nye vejledere begyndte arbejdet i foråret 2025.

Midtvejsevalueringen af prioriteringsforslaget

Evalueringen af de foreløbige resultater har vist, at investeringen har haft den forventede effekt på borgernes beskæftigelse. Et stigende antal af aktivitetsparate er kommet i arbejde eller uddannelse, fra 41 borgere i 2023 til 46 i 2024 og 57 i 2025. Antallet af fuldtidspersoner i de aktivitetsparate målgrupper er faldet fra 770 fuldtidspersoner i 2023 til 677 i 2024 og 622 i 2025. Det er en reduktion på mere end de 20 fuldtidspersoner også efter, at der er taget højde for afslutninger til førtidspension. Samtidig har der været et stigende antal af borgerne, der er kommet i småjobs sideløbende med forsørgelsesydelsen, fra 118 af borgerne i 2023 til 144 i 2025.

Med hensyn til den socialpædagogiske støtte har evalueringen vist, at investeringen i nogen grad har haft den forventede effekt på borgernes behov for socialpædagogisk støtte. Støttebehovet er reduceret hos borgerne, dog endnu ikke med de forventede 2,1 mio. kr. Udgifterne er i 2025 ca. 0,7 mio. kr. mindre end i 2023.

Administrationens vurdering og de næste skridt

Administrationen vurderer, at prioriteringsforslaget har bidraget til udviklingen af en mere helhedsorienteret indsats og styrket opfølgning, som styrker de udsatte borgeres adgang til arbejdsmarkedet og mulighed for et mere selvstændigt liv. Investeringen i flere medarbejdere fortsætter til udgangen af 2026, og administrationen vil fortsætte arbejdet med at opnå de forventede resultater, særligt vedrørende socialpædagogisk støtte.

Med beskæftigelsesreformen er der udmeldt en besparelse på beskæftigelsesområdet på 9,3 mio. kr. i 2026 og 23,0 mio. kr. i 2027. Derudover er der indført et loft for, hvor meget kommunerne må forbruge til indsatser rettet mod kontanthjælpsmodtagere, som ændrer rammerne omkring indsatsen. Arbejdsmarkeds- og socialudvalget vil i forbindelse med budgetprocessen for 2027 få mulighed for at drøfte de økonomiske rammer for beskæftigelsesindsatsen i 2027.