Skoleudviklingssamtalerne er kommunens årlige dialog mellem skoleledelserne og administrationen om skolernes udvikling, kvalitet og opfølgning på data. Samtalerne danner grundlag for en samlet opsamling til Institutions- og Skoleudvalget og efterfølgende dialogmøder med skolebestyrelserne. Med denne sag fastlægges årshjulet, den indholdsmæssige ramme og udvalgets fælles fokuspunkt for samtalerne i 2026.

Tids- og procesplan

Den nuværende praksis indebærer, at skoleudviklingssamtalerne afholdes i foråret. Perioden er kendetegnet ved højt arbejdspres for skoleledelserne, blandt andet på grund af planlægningen af det kommende skoleår. For at skabe bedre rammer for forberedelse og opfølgning anbefaler administrationen, at skoleudviklingssamtalerne fremadrettet placeres i tredje kvartal. Den resterende proces justeres tilsvarende, så dialogmøderne mellem udvalget, skolebestyrelser og skoler fremover afholdes i fjerde kvartal.

Forud for skoleudviklingssamtalerne præsenteres udvalget i andet kvartal for en pakke med relevante data for skoleområdet som grundlag for udvalgets beslutning om et fokuspunkt for årets skoleudviklingssamtaler. Tilsvarende tidligere års proces præsenteres udvalget for en opsamling på skoleudviklingssamtalerne forud for dialogmøderne.

Tids- og procesplanen er vedlagt i bilag 1.

Indholdsmæssig ramme

Administrationen anbefaler på baggrund af drøftelser med skolelederne, at tydeliggøre og fokusere indholdet af skoleudviklingssamtalerne ved at samle drøftelserne om færre, væsentlige temaer. En mere fokuseret dagsorden skal sikre bedre mulighed for en dybdegående dialog om skolernes centrale udviklingsområder.

Konkret betyder det, at hver skole fremadrettet udvælger to til tre fokuspunkter, som de ønsker at drøfte i skoleudviklingssamtalen. Derudover fastsætter administrationen ét strategisk fokuspunkt, som er fælles for alle skoler. I 2026 er det fælles strategiske punkt; Hvordan kan skolen arbejde systematisk med data for at følge op på udviklingen af elevernes faglige udbytte i undervisningen?

Udvalget har tidligere besluttet yderligere et til to fokuspunkter, og med henblik på anbefalingen om en mere fokuseret dagsorden, anbefaler administrationen, at udvalget fremadrettet beslutter ét fokuspunkt, og at dette sker med afsæt Børne- og Ungepolitikken og – som tidligere - datapakken for skoleområdet.

Udviklingstendenser ifølge datapakken

Vedlagt som bilag 2 er et notat, der giver et samlet overblik over udviklingen på centrale indikatorer for skoleområdet i 2024/25. Datagrundlaget viser stabile eller svagt forbedrede resultater på enkelte områder (blandt andet fravær og enkelte trivselsindikatorer), men udfordringer i prøveresultaterne i dansk og matematik samt i kompetencedækningen, eksempelvis i engelsk og flere af de kreative fag.

Samlet peger resultaterne i datapakken på et fortsat behov for fokus på blandt andet faglig trivsel og på at sikre, at eleverne – særligt i mellemtrin og udskoling – i højere grad oplever støtte og inspiration i undervisningen. Det skal bidrage til at styrke deres faglige udbytte, ikke mindst i dansk og matematik.

Bilaget vurderes egnet som beslutningsgrundlag for udvalgets valg af et fælles fokuspunkt og for prioritering af opfølgning gennem skoleudviklingssamtalerne.

Selve datapakken uden fortrolige og personhenførbare oplysninger er vedlagt som bilag 3.

Forslag til udvalgets fokuspunkt i årets skoleudviklingssamtaler

Ifølge Børne- og Ungepolitikken, skal kommunens børn og unge uddannes til at være kompetente i fællesskaber og i samfundet, så de er rustet til at tage aktiv del i og præge dette. Det kræver blandt andet stærke faglige forudsætninger, særligt i de grundlæggende kompetenceområder dansk og matematik.

Resultaterne fra 2024/25 viser imidlertid, at netop disse fag – dansk læsning og retskrivning samt matematik – er områder, hvor kommunen ligger længst fra landsgennemsnittet.

På den baggrund foreslår administrationen, at udvalgets fokuspunkt til skoleudviklingssamtalerne er:

• Hvordan kan skolen styrke elevernes faglige kompetencer i dansk og matematik?

Dialogmøder

Flere skolebestyrelser har i en tilbagemelding til administrationen peget på, at den nuværende model for dialogmøderne (senere benævnt model 1) giver for lidt tid til reel dialog og ikke skaber tilstrækkeligt rum for bestyrelsernes perspektiver. Dialogmøderne har desuden været drøftet med skolelederne, som i den forbindelse har haft mulighed for at komme med input og forslag til ændringer.

På den baggrund har administrationen udarbejdet fire modeller for den fremadrettede tilrettelæggelse af dialogmøderne.

De tre modeller adskiller sig primært i mødeform og længde, og udfoldes i nedenstående.

I alle tre modeller er deltagerne udvalget, skoleledere, skolebestyrelser og administrationen.

Model 1 - 30 min. individuel dialog

Den nuværende model fastholdes. Der afholdes et dialogmøde mellem udvalget og hver skolebestyrelse af 30 minutters varighed. Skolebestyrelsen præsenterer tre succeser og tre udfordringer som udgangspunkt for dialogen.

Model 2a - 30 min. individuel dialog

Der afholdes et dialogmøde mellem udvalget og hver skolebestyrelse, hvor den nuværende varighed på 30 minutter fastholdes. Dialogmødets indhold ændres til, at skolebestyrelsen præsenterer sine perspektiver på skolens lokale fokuspunkter og udvalgets fokuspunkt for årets skoleudviklingssamtale som udgangspunkt for dialogen.

Model 2b – 45 min. individuel dialog

Som model 2a med yderligere afsat tid. Skolebestyrelsen præsenterer sine perspektiver på skolens lokale fokuspunkter og udvalgets fokuspunkt for årets skoleudviklingssamtale som udgangspunkt for dialogen.

Model 3 - 2 timers fælles dialogmøde

Der afholdes et fælles dialogmøde af to timers varighed for udvalget og alle skolebestyrelser. Mødet indledes med en samlet drøftelse i plenum, hvor udvalget præsenterer sine perspektiver på det valgte fokuspunkt for årets skoleudviklingssamtaler. Herefter fordeles udvalgsmedlemmerne mellem skolebestyrelserne, som præsenterer deres lokale fokuspunkter fra skoleudviklingssamtalen og drøfter disse med udvalgsmedlemmerne.

Administrationen anbefaler model 2a, som fastholder den individuelle dialog mellem udvalget og hver skolebestyrelse, men gennem udvidet tidsramme giver bedre mulighed for en reel og uddybende dialog. Samtidig styrkes sammenhængen mellem skoleudviklingssamtalen og dialogmødet ved, at dialogen tager udgangspunkt i de fokuspunkter, der har været drøftet på skoleudviklingssamtalerne.