D-sag: Orientering om Ungestrategien

Beskæftigelses- og Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget får med denne sag den årlige orientering om status for implementeringen af Ungestrategien, samt indblik i det nationale partnerskab, Ungeløftet.

Ungestrategi, for unge der har brug for ekstra støtte (15-30 år) blev godkendt i byrådet den 2. juni 2021. De politiske udvalg har behandlet strategien særskilt en gang årligt siden godkendelsen, og nærværende sag bliver den sidste specifikke afrapportering på Ungestrategien, da det vurderes at handleplanerne er fuldt implementeret, og en naturlig del af driften. Målsætningerne fra Ungestrategien vil fremover indgå som en naturlig del i andre afrapporteringer, nøgletal, og som en del af den ledelsesinformation der gives til chef- og ledelsesniveau i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samt i Børn- og Ungeforvaltningen.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har fra juni 2021 arbejdet med det bærende fælles perspektiv, at ”Alle unge skal være klar til at leve et selvstændigt voksenliv”, som beskrevet i Ungestrategien. 

Figur 1: Ungestrategiens målsætninger og 8 veje

Strategien indeholder fire overordnede målsætninger, otte veje (fire ungeveje, fire organisatoriske), som er politisk besluttet. 

Implementering af ungestrategien

For at understøtte implementeringen af ungestrategien blev der i 2021 udarbejdet 45 tiltag med tilknyttede handleplaner, som er administrativt forankrede. Handleplanerne blev udarbejdet i tæt koordinering og samarbejde mellem forvaltningerne på medarbejder-, ledelses- og chefniveau. Arbejdet med handleplanerne i forvaltningerne er sket med et vedvarende fokus på et tæt tværgående samarbejde mellem fagområder, afdelinger og forvaltninger. 

Handleplanerne er blevet behandlet i de politiske udvalg af flere omgange efter ønske fra udvalgene. Første behandling var den 5. oktober 2021, hvor udvalgene blev præsenteret for de første 30 handleplaner, og seneste behandling var den 12. november 2024.

Vurderingen er, at handleplanerne er fuldt implementeret, og en helt naturlig del af driften, sammenhængen og samarbejdet imellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen i forhold til uddannelse, sundhed, beskæftigelse og sociale indsatser. Der vil derfor ikke længere afrapporteres specifikt på Ungestrategien, da den er blevet en del af tænkningen og naturligt vil indgå i andre faglige afrapporteringer til udvalgene.

I forbindelse med Ungestrategien har forvaltningerne gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt de unge i målgruppen i 2023, 2024 og 2025. I 2025 er svarprocenten dog så lav, at det ikke er muligt at give en meningsfuld afrapportering. Beskæftigelses- og socialforvaltningen er undersøgende på hvordan vi i fremtiden kan generere viden om målgruppen, herunder er forvaltningen nysgerrig på andre kommuners erfaringer.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har fået midler til ”Ungeløftet”. Et flerårigt projekt, der har samme målgruppe som Ungestrategien, og ligger helt i tråd med strategien, og byrådets fire målsætninger for de unge der er udenfor job og uddannelse. Projektet præsenteres i det følgende.

Ungeløftet

Ungeløftet er et bredt, nationalt partnerskab bestående af regeringen, virksomheder, kommuner, fagbevægelsen og civilsamfundsorganisationer, der sammen arbejder på at få flere unge ind i et arbejdsliv og fællesskaber. Formålet er at tilbyde konkrete jobmuligheder, støtteforløb og meningsfulde fællesskaber til unge mellem 15 og 29 år, uden uddannelse eller job under 18 timer om ugen.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen vurderer, at der i Odense er mindst 2.250 unge, som er i målgruppen for projektet. Det er unge, som ofte har komplekse problemstillinger, og en del af målgruppen er i kontakt med psykiatrien. Det er unge, som er i overhængende risiko for at være i målgruppen af unge, der med tiden får tilkendt førtidspension. Disse unge skal i stedet i uddannelse eller i arbejde, enten fuld tid eller som start via lønnede timer.

Målgruppen består af alle ydelsesmodtagere, unge uden job, uddannelse og ydelse og unge med delvis beskæftigelse op til 18 timer om ugen. I projektet skal der arbejdes efter Individuel Planlagt Støtte (IPS-metoden) og på baggrund af gode erfaringer herfra, skal flere skal med i projektet. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder i forvejen efter IPS-metoden for unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har en psykiatrisk diagnose, og som er tilknyttet enten behandlingspsykiatrien i regionen eller socialpsykiatrien i kommunen. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder ligeledes med ”Alle unge skal med”, som er en metode for unge under 30 år i kontanthjælpssystemet, som har komplekse problemstillinger.

Da målgruppen omfatter unge uden ydelse i alderen 15-29 år, skal der som en del af initiativet være en styrket opsporing af de unge, der ikke i forvejen har en sag i kommunen. Opsporingen vil foregå sammen med den kommunale ungeindsats (KUI), der har en opsøgende forpligtelse overfor unge i alderen 15-24 år, sammen med psykiatrien som har målgruppen i behandling og evt. med civilsamfundsaktører som fx bolig-sociale aktører, der laver indsatser for unge i landets udsatte boligområder.

IPS og Flere unge skal med

IPS-metoden og ”Alle unge skal med” tager udgangspunkt i, at jobsøgning starter hurtigt, i lokalt virksomhedsopsøgende arbejde, og i den unges håb og ønsker for fremtiden. Metoderne skal bygge på de ensartede faglige og metodiske grundprincipper. Den væsentligste forskel mellem IPS og Flere unge skal med er, hvilken tværfaglig samarbejdspartner der indgår i samarbejdet om den enkelte unge:

• IPS-metoden stiller krav om et formaliseret samarbejde med behandlingspsykiatrien i regionerne eller socialpsykiatrien i kommunerne, da metoden er målrettet unge med psykiatriske diagnoser.
• "Alle unge skal med" stiller ikke et krav til et formaliseret tværfagligt samarbejde. Hvis det gavner den enkelte unge, kan Beskæftigelses- og Socialforvaltningen samarbejde med aktører, der kan håndtere de forskellige og komplekse udfordringer, som den unge står overfor. Det kan fx være gruppeforløb, samarbejde med forældre, idrætsforeninger eller civilsamfundsaktører.

Fælles for begge indsatser er også et lavere antal sagsstammer. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen kan arbejde med begge indsatser på tværs af deres sagsstammer. Det er muligt for den unge at skifte indsats undervejs.

Som en del af projektet, skal der indgås lokale partnerskaber mellem kommunen, lokale virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder, civilsamfundsorganisationer mv. om i samarbejde at bane vejen for, at de unge kan blive en del af arbejdsfællesskabet, en uddannelse eller andre meningsfulde fællesskaber.

Projektperioden løber fra august 2025 til og med december 2028, men ordningen er blevet permanentgjort i beskæftigelsesreformen. 

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har modtaget 23 mio. kr. til hele projektperioden.