AD/TM - NMK-ØK-BY 

Denne sag omhandler den årlige statusrapport på klimahandlingsplanen, som blev vedtaget i juni 2023.

Statusrapporten (bilag 1) har til formål at give en status for arbejdet med indsatserne samt status på CO2e udledningen.
Klimahandlingsplanen indeholder mere end 70 indsatser, hvoraf 43 aktuelt er aktive og er i god fremdrift. Indsatserne sigter efter at nedbringe CO2-udledningerne og støtte op om en udvikling henimod klimaneutralitet, samt forberede og robustgøre Holstebro Kommune til konsekvenserne af klimaforandringerne.

Klimahandlingsplanen indeholder derfor både målsætninger, risikokortlægninger, klimaregnskaber, indsatskatalog og en beskrivelse af de processer, som skal sikre, at implementeringen af indsatserne sker.

Det seneste klimaregnskab fra dataåret 2023 viser, at den samlede CO2e udledning fra Holstebro Kommune som geografisk enhed er 490.581 ton CO2e. Disse fordeler sig mellem fire hovedområder. 49 % af emissionerne stammer fra landbruget, 27 % fra transport, 20 % fra energi og 4 % fra andre kilder.

Den aktuelle udledning i 2023 er reduceret med 58 %. Byrådets mål er 70% reduktion i 2030 i forhold til 1990 og netto-nul-udledning i 2050.

Prognosen for 2030, med den aktuelle nationale politik, er en reduktion på 64-65 % ift. 1990. For at realisere de inkluderede politiske aftaler kræves en væsentlig indsats fra både borgere, virksomheder og den offentlige sektor. F.eks. at kommunen er selvforsynende med natur-biogas og grøn strøm og at antallet af fossilt-drevne transportmidler fortsat nedbringes. Medtages en fuld realisering af Den Grønne Trepart og klimaplanens mål om skovrejsning på 25 % af kommunen areal i 2050, vil den samlede CO2e reduktion i 2030 være på 68 %. Behovet for indsatser, som får Holstebro Kommune i mål med en 70% reduktion, er under afklaring og vil blive præsenteret i løbet af 2026 ifm. recertificering af Klimahandlingsplanen.

De store udledningskategorier er forholdsvis uændrede, og virkemidlerne for reduktion er de samme. Det er tydeligt fra de tilbageværende store poster, at de nemme indsatser er gennemført, og de forestående er mere krævende og indebærer større forandringer i de valg, som skal træffes.

Elektrificeringen, både inden for energi og transport, er et effektivt virkemiddel for at reducere anvendelsen af fossile brændsler, under forudsætning af der sikres strøm fra vedvarende energikilder. En lavere klimaudledningen fra landbruget afhænger af, at landbruget gør brug af alle tilgængelige virkemidler. Udledninger fra energi, transport og landbrug præsenteres i større detalje i Statusrapport 2025 – bilag 1.

Da målsætningerne om både reduktion og klimarobusthed er ambitiøse og målåret blot er 4 år væk, er det nødvendigt med tæt opfølgning og samarbejde på tværs i organisationen for gennemførelse af projektopgaverne og realiseringen af de tilhørende gevinster. Derfor gennemføres der tre årlige opfølgninger på status af fremdrift i projekter, som fremlægges for chefgrupper og direktion. Den første årlige statusrapport, som samler op på det foregående års arbejde, forelægges Natur-, Miljø- og Klimaudvalget som ressortudvalget for denne temaplan.

Statusrapporten, der er vedlagt som bilag, gennemgår de seks temaer fra indsatskataloget: Bæredygtig Levevis, Kommunen som Virksomhed, Transport, 'Energi, Forsyning og Grøn Industri', Klimatilpasning og Landbrug. Statusrapporten indeholder ligeledes en kort status på opnåelse af merværdierne som forudsat i projekterne.

Statusopdateringer fra projektleder og ledelse i de relevante forvaltninger findes i bilag 2-6. Som det fremgår af disse, er vurderingen fra de forskellige dele af organisationen, at langt de fleste indsatser i planen er i fremdrift. Der er i alt 31 grønne flag, 6 gule flag som betyder, der er mindre udfordringer med projektet, og 6 røde flag som betyder, at projektet er alvorligt udfordret.

Derudover er der en række afsluttede indsatser, som også præsenteres kort i Statusrapporten.

Det er administrationens samlede vurdering, at der generelt er fremdrift i klimahandlingsplanens projekter. Med re-certificeringen for øje, der stiller nye krav til realisering af reduktioner, og et målår, 2030, som nærmer sig, er det nødvendigt med fokus på, at beslutninger med betydning for klimaet, som træffes i år og i de kommende år, er afgørende for, om målsætninger nås.